Håndtering af Ankestyrelsens udtalelse om gebyr på brugen af tildelte offentlige faciliteter til folkeoplysende foreninger

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget skal tage stilling til, hvordan forvaltningen skal arbejde videre med gebyr fra folkeoplysende foreninger for brug af tildelte faciliteter i København. Indstillingen kommer på baggrund af en udtalelse fra Ankestyrelsen til Roskilde Kommune, der har en praksis på området, som kan sidestilles med hidtidig praksis i Københavns Kommune. Gebyrordningerne er indført bl.a. for at sikre kapacitetsudnyttelsen af faciliteterne, herunder af børn og unge under 25 år.

Indstilling

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at gebyret for folkeoplysende foreningers brug af anviste offentlige faciliteter afskaffes.

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller overfor Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget,

2. at udvalget tager til efterretning, at håndteringen af de manglende gebyrindtægter kan indgå
    som en specifik udfordring til Budget 2027. 

Problemstilling

Ankestyrelsen sendte d. 10. oktober 2025 en tilsynsudtalelse til Roskilde Kommune om administration af lokalegebyr opkrævet efter folkeoplysningsloven, jf. bilag 1. Forvaltningen orienterede Kultur- og Fritidsudvalget om udtalelsen i notat af 7. november 2025, jf. bilag 2.

Ankestyrelsens udtalelse fastslår, at opkrævede lokalegebyrer skal indgå i et lukket kredsløb, hvor gebyrindtægter fra foreningers brug af offentligt anviste lokaler anvendes til udligning via frivillige supplerende lokaletilskud til foreninger med egne eller lejede lokaler. Kommunen kan således ikke bruge indtægterne til at købe facilitetstider i ikke-kommunale faciliteter direkte med henblik på at stille dem til rådighed for foreninger på samme vilkår som kommunale faciliteter.

På baggrund af Ankestyrelsens tilsynsudtalelse om administration af lokalegebyr, har Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen vurderet, at den del af gebyrordningen, Ankestyrelsen har fundet ulovlig i Roskilde, kan sidestilles direkte med den gebyrordning, Københavns Kommune har for folkeoplysende foreninger.

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen har derfor allerede ændret praksis og ophørt med at kræve de omfattede gebyrer. Beslutningen betød, at der i 2025 manglede omkring 3,4 mio. kr. i at kunne dække budgetbehovet, hvilket blev dækket af folkeoplysningsrammen, jf. bilag 3.

Der er behov for at tage stilling til den fremadrettede praksis og de økonomiske konsekvenser heraf.

Løsning

Forvaltningen vurderer, at der på baggrund af udtalelsen fra Ankestyrelsen kun meget vanskeligt og bureaukratisk kan etableres andre gebyrordninger, der vil kunne dække noget af indtægtstabet ved ophøret af den eksisterende ordning. De overordnede muligheder og rammer for at opkræve gebyr kan ændres gennem en lovændring. Det vil i givet fald kræve en henvendelse til kulturministeren/regeringen.

Der skal derfor findes finansiering for 6,7 mio. kr.

Uddybende om indtægtstabet

Københavns Kommune opkræver gebyrer for brug af idrætsfaciliteter, øvelokaler og kommunale klubhuse. Der opkræves gebyr for alle faciliteter, der indgår i kommunens fordeling, herunder selvejende og statslige institutioner. I 2026 fordeler gebyrerne sig således:

Øvelokaler 0,6 mio. kr.

Idrætsfaciliteter 4,6 mio. kr.

Klubhuse 1,5 mio. kr.

I alt 6,7 mio. kr. (p/l 2026)

Gebyret opkræves af de enkelte foreninger ift., hvor meget de bruger faciliteterne. Dog er gebyret for brug af øvelokaler uafhængig af brugen. For idrætsfaciliteterne er der indbygget en omfordeling, således at foreninger med børn og unge under 25 år i videst muligt omfang friholdes af gebyret gennem en intern omfordelingsordning, hvor der gives øget medlemstilskud.

En afskaffelse af gebyret vil forbedre foreningernes økonomi 1:1, men vil til gengæld efterlade et indtægtstab i Kultur- og Fritids- og Borgerserviceforvaltningen.

Muligheder for håndtering af indtægtstab

Forvaltningen påtænker at løfte indtægtstabet som en såkaldt specifik udfordring ifm. forhandlingerne om Budget 2027. Hver forvaltning har mulighed for at løfte op til tre specifikke udfordringer. Det forudsætter dog dels, at indtægtstabet opfylder kriterierne for specifikke udfordringer, ligesom det forudsætter, at udfordringen prioriteres politisk i forhandlingerne. De specifikke udfordringer er således alene en mulighed for, at forvaltningerne kan gøre opmærksomme på evt. udfordringer, men medfører ikke automatisk finansiering i forhandlingerne.

Det er også en mulighed at løfte problemstillingen som et politisk bestilt budgetnotat. Dette kan ske allerede i forhandlingerne i Overførselssagen, idet det dog bemærkes, at Overførselssagen som udgangspunkt kun finansierer tiltag i indeværende år.

Hvis der ikke tilføres flere penge til området, skal de 6,7 mio. kr. som udgangspunkt findes indenfor folkeoplysningsrammen. Nedenfor oplistes forskellige muligheder indenfor folkeoplysningsrammen. Mulighederne kan kombineres.

Opsige kapacitet

Dette kan gøres ved at opsige kapacitet. Her kan peges på f.eks. Spor 10 og International School, som de senest tilkomne faciliteter. Dette vil tilvejebringe ca. 2 mio. kr. Hvis alle midlerne skal tilvejebringes, vil også samarbejdet med Københavns Universitet skulle stoppes. København er allerede udfordret på kapaciteten, så det vil betyde mindre idrætsaktivitet og længere ventelister, herunder på svømmeområdet.

Afskaffe udviklingspuljerne

Folkeoplysningsudvalget råder over udviklingspuljer til både forenings- og aftenskoleområdet på samlet set 7,3 mio. kr. Puljerne anvendes til at få flere børn, unge og aftenskoledeltagere ind i foreningslivet gennem udvikling af aktiviteterne.

Nedsætte medlemstilskuddet

Københavns Kommune giver tilskud til børn og unge under 25 år. Rammen er i 2026 ca. 39 mio. kr. En reduktion på 6,7 mio. kr. svarer til godt 17 % og vil få medlemstilskuddet til at falde fra 335 kr. til 275 kr. Det bemærkes, at gebyret blev betalt af alle foreninger, men børn- og ungeforeninger i al væsentlighed blev friholdt. En finansiering over medlemstilskuddet er derfor en de facto omfordeling fra børn og unge til voksne.

Gebyr som adfærdsregulering

Baggrunden for gebyrordningerne var at sikre en god udnyttelse af faciliteterne og samtidig sikre at børn og unge i videst muligt omfang ikke skulle rammes af gebyret. Herved skulle voksenforeningerne betale et gebyr, der dog var væsentligt lavere, end hvis man som selvorganiseret lejede faciliteterne. Kultur- Fritids- og Borgerserviceforvaltningen har konstateret, at indførelsen af gebyr på idrætsfaciliteter har medført, at en del klubber har booket faciliteterne mindre end før gebyret. Hvis gebyret afskaffes, vil forvaltningen overveje, hvilke tiltag der kan indføres for fortsat at sikre optimal brug af faciliteterne.

Politisk Handlerum

Udvalget kan beslutte at,

• bestille et budgetnotat til OFS 25/26,
• rette henvendelse til kulturministeren/regeringen med en anmodning om at fremsætte forslag om ændring af folkeoplysningsloven, så der kan opkræves gebyr, som Københavns Kommune hidtil har gjort,
• forvaltningen skal fremkomme med andre forslag til finansiering af udfordringen udenfor Folkeoplysningsrammen.

Økonomi

Den manglende gebyrindtægt udgør omkring 6,7 mio. kr. Folkeoplysningsområdet kan overføre mer- og mindreforbrug, så merforbruget i 2026 vil blive indeholdt i næste års budget, såfremt der ikke anvises finansiering for merudgifterne i år.

Videre proces

Forvaltningen arbejder videre på baggrund af Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalgets beslutninger, herunder at udvalget kan blive præsenteret for muligheden for at forvaltningen rejser sagen som specifik udfordring til Budget 2027.

Mikkel Boje