Mødedato: 31.03.2005, kl. 16:00

Opfølgning på revisionsbetænkningen vedrørende 2003-regnskabet

Opfølgning på revisionsbetænkningen vedrørende 2003-regnskabet

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 31. marts 2005

 

 

17.      Opfølgning på revisionsbetænkningen vedrørende 2003-regnskabet

(KFU 122/2005)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget tager forvaltningens opfølgning på revisionsbetænkningen vedrørende 2003-regnskabet til efterretning for så vidt angår de dele af betænkningen, der vedrører Kultur- og Fritidsudvalgets område jf. sagsbeskrivelsen.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 31. marts 2005

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 

RESUME

Kultur- og Fritidsforvaltningen har i forhold til revisionsbetænkningen vedr. 2003-regnskabet fulgt op på de dele af betænkningen, der vedrører Kultur- og Fritidsudvalgets område. De væsentligste opfølgninger er udmøntet i nye og ændrede procedurer, mere instruktion og vejledning. Der er målt en positiv effekt ved kasse- og beholdningseftersyn, mens effekten af bedre statusspecifikation og indhentning af dagpengerefusioner først viser sig fremadrettet i løbet af 2005.  

Kultur- og Fritidsforvaltningens opfølgning på de tværgående revisionsopgaver er også udmøntet i nye procedure og forretningsgange. Der igangsættes information og undervisningsforløb i forbindelse med kommunens indkøbsordning og udviklingen af økonomistyring er suppleret med vedtagne Balanced Score Card for alle enheder, og der arbejdes målrettet med den nye budgetmodel for 2006 og frem.       

 


 


Til top