Mødedato: 30.08.2001, kl. 11:00

Bemyndigelse til at godkende afskrivning af uerholdelige fordringer

Bemyndigelse til at godkende afskrivning af uerholdelige fordringer

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 30. august 2001

 

14. Bemyndigelse til at godkende afskrivning af uerholdelige fordringer

(KFU 291/2001)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiger Kultur- og Fritidsforvaltningen til at godkende afskrivning af uerholdelige fordringer i de tilfælde, hvor afskrivningen ikke har væsentlige budgetmæssige konsekvenser.

RESUME

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 30. april 1998 at bemyndige borgmesteren til at godkende afskrivning af uerholdelige fordringer.

Denne bemyndigelse har vist sig uhensigtsmæssig, idet en væsentlig del af de fordringer, der rejses af forvaltningen over for borgere, virksomheder, foreninger m.fl., enkeltvis er af en så beskeden størrelse - nogle få tusinde kroner og mange under 1.000 kr. - at det forekommer rimeligt ikke at belaste udvalg og borgmester med den løbende administration af disse forhold. Det indstilles derfor, at forvaltningen bemyndiges til at træffe beslutning om disse afskrivninger, så længe disse ikke har væsentlige budgetmæssige konsekvenser.

SAGSBESKRIVELSE

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 30. april 1998 at delegere en række udvalgsbeføjelser til henholdsvis borgmesteren, forvaltningen eller andre. I denne forbindelse blev borgmesteren bemyndiget til at godkende afskrivning af uerholdelige fordringer.

Denne bemyndigelse har vist sig uhensigtsmæssig, idet en væsentlig del af de fordringer, der rejses af forvaltningen over for borgere, virksomheder, foreninger m.fl., enkeltvis er af en så beskeden størrelse - nogle få tusinde kroner og mange under 1.000 kr. - at det forekommer rimeligt ikke at belaste udvalg og borgmester med den løbende administration af disse forhold.

Spørgsmålet om afskrivninger opstår eksempelvis i relation til bibliotekslånere, i forbindelse med tilbagebetaling af folkeoplysningstilskud fra foreninger og i Ejendomsdrift vedrørende huslejeopkrævninger. Det vil typisk være i Ejendomsdrift, man finder de største enkeltfordringer.

Beslutning om at afskrive et tilgodehavende kræver i hvert enkelt tilfælde, at det ud fra væsentlighedshensyn overvejes, hvilke konsekvenser afskrivningen får, herunder om afskrivningen har budgetmæssige konsekvenser, således at der eventuelt skal søges ekstra bevilling eller optages særlige bemærkninger i de løbende regnskabsprog-noser.

Afskrivninger, der har budgetmæssige konsekvenser, vil blive forelagt udvalget.

Det er efter forvaltningens opfattelse ikke muligt at fastsætte eksakte beløbsmæssige grænser for, hvornår en afskrivning har budgetmæssige konsekvenser. Hvis denne indstilling tiltrædes, er det forvaltningens hensigt i forretningsgangen at indføje en hovedregel om, at den lokale leder kan træffe beslutning om at afskrive uerholdelige fordringer under 20.000 kr., og at afskrivning af større beløb forelægges direktionen med henblik på bl.a. at vurdere, om afskrivningen har en sådan karakter, at den skal forelægges Kultur- og Fritidsudvalget.

Rammebilaget om "regnskab i årets løb", der er udstedt i henhold til kommunens kasse- og regnskabsregulativ, bestemmer, at "det skal overvejes, hvem der skal have kompetencen til at træffe beslutning om afskrivning." Nærværende indstilling fylder denne bestemmelse ud og følges som nævnt op af en intern forretningsgang i forvaltningen, der bl.a. vil beskrive ovennævnte væsentligshensyn.

ØKONOMI

Indstillingen har ingen selvstændig økonomiske virkning.

HØRING

-

BILAG

-

Ida Munk

/Olga Brüniche-Olsen

 

Til top