Mødedato: 30.03.2006, kl. 16:00

Kultur- og fritidstilbud for etniske minoriteter (fællesindstilling BIF/KFF)

Kultur- og fritidstilbud for etniske minoriteter (fællesindstilling BIF/KFF)

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 30. marts 2006

 

Afbud:

Bjarne Fey

 

fraværende:

Frank Hedegaard

 

Leslie Arentoft mødte kl. 16.20 under behandlingen af pkt.  2.

Karin Storgaard forlod mødet kl. 17.10 inden behandlinen af punkt 12.

 

 

 

6.      Kultur- og fritidstilbud for etniske minoriteter (fællesindstilling BIF/KFF)

(KFU 130/2006)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen ind­stiller,

-         at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget tiltræder samarbejdsaftale for 2006 mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen om integration af etniske minoriteter i kultur- og fritidstilbud (bilag 2),

-         at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget tiltræder ændringerne af retningslinierne for Brobygningspuljen (bilag 4).

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 30. marts 2006

Sammen med dagsordenen havde forvaltningen udsendt en orientering om Rambøl-rapporten "Systematisk evaluering på integrationsområdet".

 

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 

 

RESUME

Der er siden 2002 indgået årlige samarbejdsaftaler mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kultur- og Fri tidsforvaltningen om en særlig målrettet integrationsindsats på foreningsområdet, hvor Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har rekvireret ydelsen under Kultur- og Fritidsudvalget efter bestiller- og udførermodellen (BUM).

Der skal nu indgås samarbejdsaftale for 2006.

Integrationsindsatsen varetages af Projektrådgivningen, som har til opgave at fremme og understøtte integrationen af den etniske minoritetsbefolkning i foreningslivet – herunder øge antallet af etniske minoriteter, der tager aktiv del i foreningslivet som medlemmer, trænere, frivillige, bestyrelsesmedlemmer m.m.

Dette sikres via økonomisk støtte til foreninger (Brobygningspuljen, 1,2 mill. kr. årligt), rådgivning, opsøgende arbejde, foreningsguidning, informationsarbejde samt samarbejdsprojekter med foreningslivet og andre relevante aktører.

Som det fremgår af samarbejdsaftalen for 2006 (bilag 2) har Projektrådgivningen i de foregående år skabt gode og bæredygtige resultater. En ekstern evaluering udført i august 2005 viser endvidere, at der fortsat er behov for Projektrådgivningens ydelser, og at der er stor tilfredshed blandt Projektrådgivningens brugere.

På baggrund af ovenstående har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejdet vedlagte forslag til samarbejdsaftale for 2006 (bilag 2) med samme økonomiske omfang som i 2005.

Det bemærkes, at Brobygningspuljen henhører under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

Med udkastet til aftale for 2006 er kompetencen mht. beslutning om bevilling af og afslag på ansøgninger delt mellem Beskæftigelses- og Integrationsudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget mht. beslutning i lighed med tidligere år.

Den delte kompetence sikrer sammenhængen med øvrige beslutninger, der træffes af Kultur- og Fritidsudvalget i forhold til integration, herunder fordelingen af Kultur- og Fritidsudvalgets egne puljemidler.

Med udkastet til aftalen for 2006 ændres der ikke på dette kompetenceforhold.

Endvidere foreslås det at ændre retningslinierne for Brobygningspuljen, således at de fire årlige ansøgningsfrister ændres til to, og at Projektrådgivningen – inden for en maksimal ramme på 350.000 kr. – kan træffe administrative afgørelser om tilskud til ansøgninger på op til 30.000 kr. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget vil blive orienteret om de administrative bevillinger i forbindelse med de to årlige ansøgningsfrister.

De gældende retningslinier for Brobygningspuljen fremgår af bilag 3, mens udkast til ændrede retningslinier for Brobygningspuljen fremgår af bilag 4. Ændringerne er markeret med fed skrift.

 


 

Til top