Mødedato: 30.03.2006, kl. 16:00

Café Verdensuret på Københavns Rådhus

Café Verdensuret på Københavns Rådhus

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 30. marts 2006

 

Afbud:

Bjarne Fey

 

fraværende:

Frank Hedegaard

 

Leslie Arentoft mødte kl. 16.20 under behandlingen af pkt.  2.

Karin Storgaard forlod mødet kl. 17.10 inden behandlinen af punkt 12.

 

 

 

18.      Café Verdensuret på Københavns Rådhus

(KFU 147/2006)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget anbefaler,

at Borgerrepræsentationen godkender, at Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejder et projektforslag for etablering af "Café Verdensuret"

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 30. marts 2006

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Hermed betragtes intentionerne i det i nærværende indstilling beskrevne medlemsforslag (BR 415/01 – henvist fra Borgerrepræsentationen til Kultur- og Fritidsudvalget den 1. november 2001) for opfyldt.

 

 

 

RESUME

Siden november 2001 har Kultur- og Fritidsforvaltningen undersøgt mulighederne for at anvende Rådhuskantinen til etablering af en restaurant på Rådhuset.

 

Københavns Ejendomme har nu i samarbejde med et arkitektfirma undersøgt forskellige placeringsmuligheder på Rådhuset.

 

Ud fra en samlet vurdering peger Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen på en café og en placering ved Jens Olsens Verdensur.

 

Efter fremlæggelse af projektforslaget vil der blive søgt bevilling til resterende projektering og udførelse.

 

Projektforslaget forventes færdig i slutningen af 2006 hvorefter udførelsen forventes færdig i løbet af 2007.

 


 

Til top