Mødedato: 27.10.2005, kl. 13:00

Høring vedrørende forslag til ny Bydelsinddeling

Se alle bilag

Høring vedrørende forslag til ny Bydelsinddeling

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 27. oktober 2005

 

Afbud:

·        Tanwir Ahmad (arbejdsmæssige årsager og andet offentligt hverv)

·        Helle Sjelle

·        Leslie Arentoft

 

 

Bjarne Fey mødte kl. 14.00 under behadlingen af pkt. 4.

 

 

For så vidt angår den del af mødet, der blev påbegyndt kl. 17.30, havde yderligere Taner Yilmaz, Finn Rudaizky,  Hellen Hedemann og Karin Storgaard meldt afbud.

 

 

 

 

 

 

Sager til beslutning

 

20.      Høring vedrørende forslag til ny Bydelsinddeling

(KFU 367/2005)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller:

 

at Kultur- og Fritidsudvalget tager forslag til ny bydelsinddeling af København til efterretning.

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen vedtog den 26. maj 2005 i forbindelse med sagen om ny struktur, at der skal udarbejdes en analyse af byens opdeling i relation til forvaltningsmæssige opgaver med henblik på at etablere en entydig geografisk distriktsinddeling af kommunens administrative enheder.

På denne baggrund har de 7 forvaltninger udarbejdet forslag til en ny bydelsinddeling. Forslaget indeholder en opdeling i 8 bydele, som imidlertid udvides til 9 bydele, når befolkningstallet på Vestamager når et niveau, hvor området får karakter af at være en selvstændig bydel, og derfor udskilles fra øvrige del af Amager.

Analyse og forslag til ny bydelsinddeling blev forelagt Økonomiudvalget den 27. september 2005. I den forbindelse besluttede Økonomiudvalget, at indstilling om ny bydelsinddeling i Københavns Kommune sendes til høring i de stående udvalg, Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling samt lokal- og ældreråd. Høringsfristen er fastsat til den 1. november 2005.

Kultur- og Fritidsforvaltningen er enig i hensigtsmæssigheden i at opdele kommunen i ensartede administrative distrikter og at distrikterne får en størrelse der er bæredygtig.

Forslaget om den administrative bydelsinddeling får imidlertid ikke betydning for organiseringen af Kultur- og Fritidsforvaltningens opgaveløsning, serviceniveau eller borgernes adgang til Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud.

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller på denne baggrund at Kultur- og Fritidsudvalget tager forslaget til bydelsinddeling til efterretning.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Borgerrepræsentationen vedtog den 26. maj 2005 i forbindelse med sagen om ny struktur (BR303/05):

"At målet for byens opdeling i administrative enheder skal være en geografisk entydig distriktsinddeling uanset forvaltning."

"At der derfor udarbejdes en analyse af byens opdeling i relation til forvaltningsmæssige opgaver med henblik på en afklaring samtidig med at struktureringen af den enkelte forvaltnings arbejde går i gang."

På denne baggrund blev der nedsat en projektgruppe med deltagelse af alle forvaltninger, som fik til opgave at udarbejde en analyse af byens administrative opdeling, og udarbejde forslag til ny distriktsinddeling.

Udgangspunktet for projektgruppen var, at forslag til ny bydelsinddeling skal tilgodese hensynet til:

·        Mulighederne for en effektiv og bæredygtig løsning af service- og borgerbetjeningsopgaverne lokalt med høj kvalitet

·        Naturlige grænser i byens fysiske struktur

·        Befolkningens opfattelse af tilhørsforhold

·        Mulighederne for udvikling af lokaludvalg, brugerdemokrati og selvforvaltning

 

På baggrund af en analyse har projektgruppen udarbejdet 2 modeller for en ny bydelsinddeling af København med henholdsvis 8 og 10 bydele. Disse modeller er beskrevet i bilag 1 til indstillingen.

 

Forvaltningernes fælles forslag til ny bydelsinddeling

På baggrund af projektgruppens arbejde er forvaltningerne enige om at indstille en tredje model.

 

Modellen tager udgangspunkt i 3 hovedhensyn:

·        at de eksisterende bydelsgrænser i kommuneplanen respekteres

·        at antallet af bydele ikke overstiger 8

·        at der opretholdes en selvstændig bydel for det centrale byområde

 

Forslaget indeholder en opdeling i 8 bydele, som imidlertid udvides til 9 bydele, når befolkningstallet på Vestamager når et niveau, hvor området får karakter af at være en selvstændig bydel, og derfor udskilles fra øvrige del af Amager.

 

I forhold til kommuneplanens 15 bydele, foreslås følgende sammenlægninger:

Nye bydele

Eksisterende bydele

Afvigelser af eksisterende bydelsgrænser

Det Centrale Byområde

Indre by og Christianshavn

Suppleret med området omkring Hovedbanegården og Kalvebod Brygge samt Kartoffelrækkerne m.v.

Østerbro

Indre og Ydre Østerbro

 

Nørrebro

Indre og Ydre Nørrebro

 

Vesterbro/Kongens Enghave

Vesterbro og Kongens Enghave

 

Valby

Valby

 

Vanløse/Brønshøj-Husum

Vanløse og Brønshøj-Husum

 

Bispebjerg

Bispebjerg

 

Amagerbro

Sundbyøster, Sundbyvester og Vestamager

 

 

Nedenfor vises et kort over det fælles forslag til bydelsinddeling.

 

 

 

 

Præmisser for borgerbetjeningen i fællesforslaget

I forbindelse med drøftelserne om fællesforslaget blev der lagt følgende præmisser fast for den decentrale del af borgerservicen.

·        At alle forvaltninger i den decentrale del af borgerservicen, hvor en distriktsinddeling er relevant, skal overholde grænserne ("byggeklodserne"). Der må dog gives dispensation i forhold til skoledistriktsgrænserne.

·        At der inden for et distrikt godt kan være to eller flere af samme type borgerbetjeningsenheder fx to lokalcentre, men at ledelsesstrukturen skal være entydig. Med andre ord skal der i hvert distrikt være et hovedcenter, og derunder kan der oprettes filialer.

·        At specialiserede borgerbetjeningsenheder (fx handicapcentre, rådgivningscentre m.v.) kan dække flere bydele, hvis hensynet til en effektiv og forsvarlig løsning af opgaven tilsiger dette.

·        At Sundhedsforvaltningens pensions- og omsorgskontor på Vesterbro i en overgangsperiode kan administrere de to nye bydele: Det Centrale Byområde og Vesterbro/Kongens Enghave fra et kontor.

 

 

Økonomiudvalgets behandling af forslag til ny bydelsinddeling

Analyse og forslag til ny bydelsinddeling blev forelagt Økonomiudvalget den 27. september 2005 (ØU399/2005). I den forbindelse besluttede Økonomiudvalget, at indstilling om ny bydelsinddeling i Københavns Kommune sendes til høring i de stående udvalg, Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling samt lokal- og ældreråd. Høringsfristen er fastsat til den 1. november 2005.

 

Den ny bydelsinddelings betydning for Kultur- og Fritidsforvaltningen

Kultur- og Fritidsforvaltningens borgerrettede ydelser kan primært karakteriseres som servicetilbud. Kultur- og Fritidsforvaltningen har få egentlige myndighedsopgaver.

Kultur- og Fritidsforvaltningens borgerrettede ydelser kan overordnet opdeles i

·        aktiviteter og -faciliteter, som Kultur- og Fritidsforvaltningen stiller til rådighed,

·        tilskudsadministration på folkeoplysnings-, kultur- og kunstområdet, og

·        øvrig borger- og erhvervsrettet administration som eksempelvis huslejenævn, taxinævn, vielser mv.

 

Kultur- og Fritidsforvaltningens institutioner

Kultur- og Fritidsforvaltningens faciliteter og ydelser er i dag ikke distriktsopdelt. Placeringen af forvaltningens faciliteter er ikke bydels- eller distriktsbestemt. Bibliotekerne og idrætsanlæggene er dog organisatorisk opdelt i geografiske områder.

Borgernes brug af Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud og faciliteter afgrænses ikke af (administrative) geografiske grænser. Foruden lokal tilknytning har andre faktorer som borgenes bevægelsesmønstre i byen, faciliteternes egnethed og de enkelte aktiviteters konkrete indhold/tilbud betydning for borgernes valg af hvilke af forvaltningens institutioner/aktiviteter, som borgerne ønsker at bruge.

Biblioteksområdet er kendetegnet ved at de enkelte biblioteker stort set stiller de samme serviceydelser til rådighed for borgerne. Alligevel har en lånergeografisk undersøgelse vist, at godt en tredjedel af de aktive lånere ikke låner materialer på deres lokalbibliotek. Dette må betyde, at der er andre faktorer end lokal tilknytning, som har stor betydning for borgenes valg af bibliotek.

I modsætning til bibliotekerne har kommunens kulturhuse ikke ensartede profiler, og stiller derfor ikke samme vifte af tilbud til rådighed. I husene foregår der både lokale og bydækkende aktiviteter.

Kultur- og Fritidsforvaltningen stiller en række forskellige idrætsfaciliteter til rådighed. I modsætning til bibliotekerne og kulturhusene varierer facilitetsudbuddet fra bydel til bydel. Flere af kommunens idrætsfaciliteter er bydækkende, f.eks. større haller, svømmehaller, specialhaller som eksempelvis skøjtebaner, motorbaner, havnebade etc.

Desuden driver Kultur- og Fritidsforvaltningen enkelte museer, udstillingsbygninger og stadsarkivet. Aktiviteterne er bydækkende og er herudover også rettet mod turister.

 

Tilskudsadministration

Kultur- og Fritidsforvaltningen administrerer og koordinerer en række tilskud på kunst-, kultur- og folkeoplysningsområdet. Sagsbehandlingen for disse områder foregår centralt.

 

Øvrige borger- og erhvervsrettede administrative opgaver

Disse opgaver omfatter Storkøbenhavns Taxinævn, Huslejenævn, Ankenævnet, Byfornyelsesnævn, Beboerklagenævnet og Kultur- og Fritidsforvaltningens Øvrighedskontor.

 

Digital udvikling

Kultur- og Fritidsforvaltningen vurderer, at aktivitetsniveauet på særligt de elektroniske ydelser vil stige fremover, herunder netbaserede bibliotekstilbud og elektroniske ansøgninger om tilskud til kulturelle og folkeoplysende aktiviteter. Denne udvikling vil alt andet lige medføre, at løsningen af forvaltningens serviceydelser bliver mindre afhængig af geografiske forhold.

 

Anbefaling

Under hensyn til foranstående bemærkninger er det ikke relevant at opdele Kultur- og Fritidsforvaltningens serviceopgaver (idrætsanlæg, kulturhuse, museer og biblioteker) i administrative distrikter.

Ud fra en betragtning om faglig og økonomisk bæredygtighed er det ikke hensigtsmæssigt at distriktsinddele administrationen af tilskud og øvrige borger- og erhvervsrettede administrative opgaver.    

Kultur- og Fritidsforvaltningen er dog enig i hensigtsmæssigheden i at opdele kommunen i ensartede administrative distrikter og at distrikterne får en størrelse der er bæredygtig.

Derfor indstiller Kultur- og Fritidsforvaltningen at Kultur- og Fritidsudvalget tager forslag til bydelsinddeling til efterretning.

 

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøcertificeres.

 

 

ØKONOMI

-

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

HØRING

-

 

BILAG

1.      Beskrivelse af projektgruppens 2 modeller for en ny bydelsinddeling af København

2.      Rapport om "Forslag til ny distriktsinddeling i København". (FREMLÆGGES PÅ MØDET)

3.      ØU-indstilling om Ny bydelsinddeling i København (ØU 399/2005) (FREMLÆGGES PÅ MØDET)

4.      Økonomiudvalgets beslutning om Ny bydelsinddeling i København ØU (399/2005) (FREMLÆGGES PÅ MØDET)

 

 

 

Carsten Haurum

/ Olga Brüniche-Olsen

 


 

Bilag

Til top