Mødedato: 26.10.2006, kl. 13:00

Foreningen Forny Christiania - støtte til udstillingen

Se alle bilag

Foreningen Forny Christiania - støtte til udstillingen

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 26. oktober 2006

 

AFBUD:

  • Frank Hedegaard (arbejdsmæssige forhold)
  • Karin Storgaard (andet offentligt hverv)

 

Mødet blev afholdt på Københavns Bymuseum; Kultur- og Fritidsudvalget udgør museets bestyrelse.

 

Susan Hedlund var indtrådt som midlertidigt medlem af Kultur- og Fritidsudvalget under Taner Yilmaz´ fravær.

 

 

Sager til beslutning

 

9.      Foreningen Forny Christiania - støtte til udstillingen

(KFU 458/2006)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

 

at Kultur- og Fritidsudvalget yder et tilskud på 20.000 kr. til udstillingen "3 bud på Christianias fremtid"

 

at der anvises dækning for beløbet på konto 3.64.1 Kulturpuljer 2006.

 

 

RESUME

Foreningen Forny Christiania har ansøgt om et tilskud på 20.000 kr. til udstillingen "3 bud på Christianias fremtid" i forbindelse med afholdelse af projektet "Grå Hal Åben i 100 dage" i Den Grå Hal og Galloperiet på Christiania i perioden 1. oktober 2006 – 1. januar 2007.

 

Udstillingen viser forslag om fristadens fremtid fra henholdsvis Slots- og Ejendomsstyrelsen, Christiania selv og Tegnestuen Vandkunsten.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Foreningen Forny Christiania har ved brev af 8. oktober 2006 (bilag 1) ansøgt om et tilskud på 20.000 kr. til udstillingen "3 bud på Christianias fremtid" i forbindelse med afholdelse af projektet "Grå Hal Åben i 100 dage" i Den Grå Hal og Galloperiet på Christiania i perioden 1. oktober 2006 – 1. januar 2007.

 

"Den Grå Hal Åben i 100 dage" har til formål at etablere en neutral platform, hvor dialog og samarbejde med kreative kræfter udefra vil kunne inspirere til deltagelse i byudvikling i bredeste forstand. Projektet har indtil videre været selvfinansieret af deltagerne.

 

Baggrunden for udstillingen er Statens udspil om de fremtidige planer for Christiania. Udstillingen vil vise Slots- og Ejendomsstyrelsens planer, Christianias egen lokalplan og Tegnestuen Vandkunstens visioner for Christianias udvikling.

 

De tre bud udstilles på plancher i et stort oplyst udstillingsmodul og ønsket er - ved at åbne Den Grå Hal for den interesserede offentlighed - at bidrage til en øget interesse om Christiania og visionerne for arealets fremtid..

 

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

Økonomi

Kulturpuljer 2006  

Budget 2006                        546.000 kr.

Bevilget hidtil  303.900 kr.

Auschwitz-dagen                  150.000 kr.

Husets Børnefilmklub             30.000 kr.

Denne indstilling                     20.000 kr.

Til rest                                  42.100 kr.

     

 

Bilag

1.       Ansøgning af 8. oktober 2006 fra Foreningen Forny Christiania

 

 

 

 

Carsten Haurum

 

                                                                 /Merete Evers Dewilde

 


 

Bilag

Til top