Mødedato: 25.10.2001, kl. 15:00

Puljen for Kunst- og Kulturprojekter - drøftelse af retningslinier (KFU 338/2001 - Udsat sag - bilag tidligere udsendt)

Puljen for Kunst- og Kulturprojekter - drøftelse af retningslinier (KFU 338/2001 - Udsat sag - bilag tidligere udsendt)

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 25. oktober 2001

 

5. Puljen for Kunst- og Kulturprojekter - drøftelse af retningslinier (KFU 338/2001 - Udsat sag - bilag tidligere udsendt)

(KFU 368/2001)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget vedtager retningslinier for fordeling af støtte fra "Puljen for Kunst- og Kulturprojekter"

at Kultur- og Fritidsudvalget vedtager bemyndigelse til Kultur- og Fritidsforvaltningen til at meddele administrativt afslag.

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 27. september 2001

Sagen blev udsat af tidsmæssige grunde.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 25. oktober 2001

Indstillingen blev tiltrådt.

Kaja Jacobsen ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Kaja Jacobsen, SF, tilkendegav, at hun ønskede at udvalget tog samlet stilling til kunststøtteordninger under udvalget, med hensyntagen til armslængdeprincippet."

 

RESUME

Medlem af Kultur- og Fritidsudvalget, Kaja Jakobsen, har på mødet den 20. juni 2001 ønsket en drøftelse og evaluering af retningslinierne for Puljen for Kunst- og Kulturprojekter.

Til drøftelsen har forvaltningen udarbejdet " Oversigt over Puljen for Kunst- og Kulturprojekters støtte i 2001 samt retningslinier for fordeling af støtte". Forslag til bemyndigelse til forvaltningen til at meddele administrativt afslag er indarbejdet i oversigten.

De nuværende retningslinier er vedtaget i Kultur- og Fritidsudvalget den 26. oktober 2000.

Forvaltningen foreslår på baggrund af første ansøgningsrunde ikke ændringer i de nuværende retningslinier for tildeling af støtte. Derimod foreslås det, at forvaltningen bemyndiges til at meddele administrativt afslag.

 

 

Til top