Medlemsforslag om disponering af driftstilskud til Alternative Kulturhuse 2025
Medlemsforslag
Det forslås,
- at Kultur- og Fritidsudvalget tillader Fonden De Åbne Rum at disponere frit over det udbetalte driftstilskud i 2025 til de fem kulturhuse, dog således at der maksimalt må benyttes 200.000 kr. til administration, udover vicevært og administrativ medarbejder. Som ved alle andre tilskud er det en forudsætning, at Fonden indsender budget og aktivitetsplan for 2025 til forvaltningen.
(Stillet af Enhedslisten)
Motivation
Kultur- og Fritidsudvalget bevilgede den 15. maj 2025 en tillægsbevilling til Fonden De Åbne Rum på 420.000 kr. i 2025. Med beslutningen blev fordelingen af tilskuddet lagt fast, så Fonden De Åbne Rum blev underlagt mere restriktive vilkår end andre tilskud. Med forslaget ønskes en højere grad af ligestilling med andre tilskud.
Fonden De Åbne Rum ønsker at kunne disponere mere frit over driftstilskuddet til de fem kulturhuse, at kunne benytte midlerne der, hvor behovet er størst og kunne håndtere uforudsete udgifter uden fornyet politisk behandling.
Enhedslisten stiller dette opfølgende medlemsforslag på baggrund af videre dialog med fonden. Enhedslisten er glade for, at fonden er kommet frem til en driftsmodel for kulturhusene hvor der anvendes færre midler til administration end tidligere.
Det finder vi, er i overensstemmelse med de politiske ønsker i KFU, og ønsker på den baggrund, at imødekomme fondens ønske om fleksibilitet i forhold til de øvrige udgiftsposter.
Enhedslisten bemærker samtidig, at dette forslag ikke indeholder forslag om et øget tilskud. Der er alene tale om hvordan de allerede bevilligede midler kan anvendes.
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 25. september 2025
Medlemsforslaget blev vedtaget med stemmerne 6 for og 3 imod. Ingen medlemmer undlod at stemme.
For stemte: Ø, A, F, B
Imod stemte: C, V