Mødedato: 24.09.2020, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, udvalgsværelse D (1. sal, vær. 103)

B-sag: Uddeling fra Direktør Michael Hermann Nielsens Mindelegat afd. B (sygdomsforskning)

Kultur- og Fritidsudvalget skal som legatbestyrelse for Direktør Michael Hermann Nielsens Mindelegat, afd. B, godkende uddelinger til delformålet om sygdomsforskning...

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget som legatbestyrelse godkender uddeling af legater til ansøgning nr. 1-5 og meddeler afslag til ansøgning nr. 6-21, jf. indstilling fra Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (bilag 1).

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget skal som legatbestyrelse tage stilling til de indkomne ansøgninger til Direktør Michael Hermann Nielsens Mindelegat, afd. B.

Løsning

Eftersom Kultur- og Fritidsforvaltningen ikke har den nødvendige faglige indsigt til at kunne bedømme ansøgningerne til legatet, har Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) besluttet, at Kultur- og Fritidsforvaltningen kan indgå en aftale med Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (herefter KU) om bedømmelse af ansøgninger til mindelegatet. KU fungerer således som bedømmelsesudvalg.

Legater skal anvendes til medicinsk forskning, særligt inden for fagområderne kræft, tuberkulose og gigtforskning. Konkret gives legaterne til forskningsprojekter med en samlet varighed på op til to år og kan efter modtagers behov anvendes til såvel løn/drift (apparatur) som til rejser og udlandsophold i forbindelse med projektet.

Det tilstræbes, at der uddeles legatportioner på ikke under 300.000 kr., hvilket dog afhænger af det årlige afkast.

Der er nedsat et bedømmelsesudvalg bestående af tre fagkyndige professorer ved KU, heriblandt prodekan for forskning, Mogens Holst Nissen. Bedømmelsesudvalget mødes hvert år i april og vælger ud fra de indkomne ansøgninger 3-4 kandidater, hvis ansøgninger indsendes til KFU.

Afhængig af årets afkast udvælger KFU hvert år i september 2-3 ansøgere, som hver tildeles et legat.

Pr. 1. januar 2020 er der ca. 1 mio. kr. til rådighed for uddeling til delformålet om sygdomsforskning.

Ansøgninger og bevillinger 2020
Bedømmelsesudvalget har i henhold til den godkendte proces for udpegning af ansøgere udvalgt tre kandidater internt i fagmiljøerne på Københavns Universitet og anbefaler disse kandidater til at modtage legatstøtte.

Desuden har Kultur- og Fritidsforvaltningen modtaget 18 ansøgninger fra forskere, der ikke er tilknyttet KU. Disse ansøgninger er blevet videresendt til bedømmelsesudvalget, der anbefaler to af disse ansøgere til at modtage legatstøtte, mens de øvrige ansøgere indstilles til afslag.

I alt indstilles der uddelt legater for 1 mio. kroner.

Bedømmelsesudvalgets indstilling om tildeling af legater i 2020 fremgår af tabellen nedenfor.

Den samlede liste over alle ansøgninger med tildelinger med tilhørende begrundelser samt indstillinger om afslag vedlægges som bilag 1.

Forvaltningen indstiller samtidig, at de øvrige ansøgere meddeles afslag med følgende begrundelse:

”Tak for din ansøgning. Dit projekt er fundet støtteværdigt, men da fonden har begrænsede midler til uddeling, har det ud fra en samlet faglig prioritering ikke været muligt at tildele dig midler”.

De fem ansøgninger, der indstilles til legat, er:

Ansøgere:

Ansøgning/projekt

Indstilling

 

1. Lise Charlotte Berg, IKV

cand.med.vet. (2002), og ph.d. (2008)

 

 

”Stem Cell Age” – not just a number. Implica-tions for cell based therapy in treatment of osteoarthritis

 

     275.000 kr.

 

2. Abbas Jafari Kermani, ICMM

cand.scient. i molekylær genetik fra Tarbiat Modares University, Tehran, Iran (2008) og ph.d. fra Syddansk Universitet (2012)

 

 

”Investigating legumain as therapeutic target for treatment of bone loss in rheumatoid arthritis”

 

 

375.000 kr.

 

3. Betina Børresen, IKV

cand.med.vet. (2012) og ph.d. (2017)

 

“Canine cancer projects – a preclinical translational model for investigating efficacy and adverse effects of FLASH radi-otherapy”

 

 

150.000 kr.

 

4. Jakob Schmidt Jensen,

stud.med. Københavns Universitet

 

 

”Driver-mutationer i mundhulekræft”

 

 

100.000 kr.

 

5. Martina Tuttolomondo, IMM (Odense)

cand.scient. fra Palermo Universitet, Italien (2012), ph.d. fra Syddansk Universitet (2017)

 

 

”Human DMBT1-derived Cell-Penetrating Peptides for siRNA therapy of melanoma”

 

100.000 kr.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Såfremt indstilling godkendes, vil forvaltningen sørge for henholdsvis at meddele afslag og udbetale de bevilgede legatportioner.

 

Mette Touborg

                                                       /Merete Evers Dewilde

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 24. september 2020:

Indstillingen blev godkendt i forbindelse med dagsordenens punkt 1 (Godkendelse af dagsorden).

Til top