Mødedato: 24.02.2023, kl. 15:00
Mødested: Comwell, Kongevejen 495 A, Holte

Godkendelse og underskrift af fondsregnskaber 2022

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal som bestyrelse for de fonde, som administreres af Kultur- og Fritidsforvaltningen, godkende 24 regnskaber for 2022, udpege et underskriftsudvalg samt godkende, at det nedsatte underskriftsudvalg - bestående af tre medlemmer - kan underskrive disse regnskaber på bestyrelsens vegne.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget, som fondsbestyrelse, godkender regnskaber for 2022 for 24 legater og fonde
  2. at Kultur- og Fritidsudvalget udpeger tre medlemmer, heriblandt kultur- og fritidsborgmesteren, blandt udvalgets med-lemmer til et underskriftsudvalg
  3. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender, at regnskaberne underskrives af underskriftsudvalget.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget skal godkende 24 regnskaber for legater og fonde for 2022 og nedsætte et underskriftsudvalg til at underskrive regnskaberne.

Underskriftsudvalget skal herefter underskrive de godkendte regnskaber.

Løsning

Kultur- og Fritidsudvalget udgør bestyrelsen for de 24 fonde og legater, der administreres af Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Regnskaberne (bilag 1-24) skal godkendes af bestyrelsen og som udgangspunkt underskrives af den samlede bestyrelse på 11 medlemmer.

Civilstyrelsen har dog godkendt, at når regnskaberne er godkendt af den samlede bestyrelse, kan der nedsættes et underudvalg bestående af tre medlemmer af Kultur- og Fritidsudvalget til at underskrive regnskaberne. Et af medlemmerne i underskriftsudvalget skal være kultur-
og fritidsborgmesteren.

Det indstilles, at Kultur- og Fritidsudvalget udpeger to medlemmer til et
underskriftsudvalg foruden kultur- og fritidsborgmesteren.

Regnskaber for fonde med 1 mio. kr. eller derover i aktiver er revideret af Nordea Bank A/S. Revisor har ingen forbehold for de aflagte regnskaber.

Regnskaber for fonde med under 1 mio. kr. i aktiver er fra og med regnskabsåret 2015 ikke længere omfattet af fondslovens regler om revision.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

-

 

Søren Tegen Pedersen

       /Marius Hansteen

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 24. februar 2023:

Indstillingen blev godkendt.

Kultur- og Fritidsudvalget udpegede Mia Nyegaard, Stine Finné Toft og Klaus Mygind til at skrive under på vegne af udvalget.

Til top