Mødedato: 23.11.2000, kl. 15:00

Opstilling af gevinstgivende spilleautomater i Fisketorvet Shopping Center

Opstilling af gevinstgivende spilleautomater i Fisketorvet Shopping Center

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 23. november 2000

 

9. Opstilling af gevinstgivende spilleautomater i Fisketorvet Shopping Center

(KFU 496/2000)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget meddeler Told- og Skattestyrelsen, at man ikke har indvendinger mod opstilling af 80 gevinstgivende spilleautomater i Fisketorvet Shopping Center, Kalvebod Brygge.

 

RESUME

Den 1. januar 2001 træder lov om gevinstgivende spilleautomater i kraft. Loven gælder for alle gevinstgivende spilleautomater, der opstilles i spillehaler, private spilleklubber, på forlystelsessteder og i restauranter med alkoholbevilling og administreres af Told- og Skattestyrelsen. Kommunen skal i henhold til lovens § 9 afgive en vejledende indstilling.

Told- og Skattestyrelsen har anmodet om kommunens indstilling til, at der opsættes 80 spilleautomater i Fisketorvet Shopping Center. Politiet har ingen indvendinger.

På den baggrund indstilles det at meddele Told- og Skattestyrelsen, at man ikke har indvendinger mod opstilling af 80 gevinstgivende spilleautomater i Fisketorvet Shopping Center.

 

SAGSBESKRIVELSE

Den 1. januar 2001 træder lov om gevinstgivende spilleautomater i kraft. Loven gælder for alle gevinstgivende spilleautomater, der opstilles i spillehaler, private spilleklubber, på forlystelsessteder og i restauranter med alkoholbevilling og administreres af Told- og Skattestyrelsen. Kommunen skal i henhold til lovens § 9 afgive en vejledende indstilling.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede i sit møde den 26. oktober 2000, at alle ansøgninger om etablering af spillehaller i kommunen skal forelægges udvalget.

Dansk Tipstjeneste A/S har den 31. oktober 2000 søgt om tilladelse til at opstille 80 gevinstgivende spilleautomater i en spillehal i Fisketorvet Shopping Center, Kalvebod Brygge.

Told- og Skattestyrelsen har herefter i brev af 7. november 2000 anmodet om en indstilling fra kommunen senest den 28. november 2000 og samtidig meddelt, at hvis svar ikke afgives inden fristens udløb, betragtes kommunens accept af tilladelse som afgivet.

Københavns Politi har den 13. november 2000 meddelt, at man ikke har indvendinger mod den påtænkte etablering.

På den baggrund indstilles det at meddele Told- og Skattestyrelsen, at man ikke har indvendinger mod opstilling af 80 gevinstgivende spilleautomater i Fisketorvet Shopping Center.

ØKONOMI

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

BILAG

  1. Ansøgning af 31. oktober 2000 fra Dansk Tipstjeneste A/S (fremlagt på mødet)
  2. Høringsbrev af 7. november 2000 fra Told- og Skattestyrelsen
  3. Udtalelse af 13. november 2000 fra Københavns Politi, Bevillingsafdelingen

Ida Munk

/ Mikael Keller-Hansen

 

 

Til top