Mødedato: 23.11.2000, kl. 15:00

Evaluering af overgangsordningen for rytmiske spillesteder i København i 1999

Evaluering af overgangsordningen for rytmiske spillesteder i København i 1999

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 23. november 2000

 

7. Evaluering af overgangsordningen for rytmiske spillesteder i København i 1999

(KFU 494/2000)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget tager vedlagte evaluering af overgangsordningen for rytmiske spillesteder i København i 1999 til efterretning.

 

RESUME

Kultur og Fritidsudvalget besluttede på sit møde den 6. maj 1999 at gennemføre en evaluering af overgangsordningen for rytmiske spillesteder i København i 1999.

Forvaltningen har på den baggrund udarbejdet en evaluering.

Evalueringen viser, at overgangsordningen har virket efter hensigten for så vidt angår et øget aktivitetsniveau og en højnelse af kvaliteten. For så vidt angår en professionalisering af spillestederne har denne primært fundet sted på de regionale spillesteder.

Det indstilles, at udvalget tager evalueringen til efterretning.

 

SAGSBESKRIVELSE

Kultur og Fritidsudvalget besluttede på sit møde den 6. maj 1999, at gennemføre en evaluering af overgangsordningen for rytmiske spillesteder i København i 1999.

Forvaltningen har på den baggrund udarbejdet en evaluering (bilag 1), der viser, hvilken virkning overgangsordningen fik for de rytmiske spillesteder i København.

Overgangsordningen trådte i kraft i april 1999 som en forløber for den kommende spillestedslovgivning. Overgangsordningen bygger på principperne i spillestedslovgivningen, der har sin baggrund i Statens Musikråds rapport "Forslag til spillestedslov" fra marts 1998.

Overgangsordningen fik i realiteten først virkning i Københavns Kommune i 2. halvår af 1999. For at vurdere overgangsordningens virkning i København har forvaltningen bl.a. set på forskellene mellem 1. og 2. halvår af 1999.

 

Evalueringen bygger på tre undersøgelser: en gennemgang af forvaltningens egne oplysninger over aktivitetsniveauet, en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Statens Rytmiske Konsulenttjeneste og interview med udvalgte københavnske spillesteder.

Evalueringen viser, at overgangsordningen har virket efter hensigten for så vidt angår et øget aktivitetsniveau og en højnelse af kvaliteten. For så vidt angår en professionalisering af spillestederne har denne primært fundet sted på de regionale spillesteder.

Det indstilles, at udvalget tager evalueringen af overgangsordningen for rytmiske spillesteder i København i 1999 til efterretning.

ØKONOMI

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

BILAG

1. Evaluering af overgangsordningen for rytmiske spillesteder i København i 1999

 

 

Ida Munk

/ Merete Evers

 

 

Til top