Mødedato: 23.03.2006, kl. 15:00

Høring om Revisionsdirektoratets gennemgang af Københavns Kommunes anvendelse af Told- og Skattestyrelsens autorisationssystem (revisionsprotokollat nr. 3/2005)

Høring om Revisionsdirektoratets gennemgang af Københavns Kommunes anvendelse af Told- og Skattestyrelsens autorisationssystem (revisionsprotokollat nr. 3/2005)

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 23. marts 2006

 

Afbud:

·        Bjarne Fey

 

 

 

9.      Høring om Revisionsdirektoratets gennemgang af Københavns Kommunes anvendelse af Told- og Skattestyrelsens autorisationssystem (revisionsprotokollat nr. 3/2005)

(KFU 116/2006)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget tager revisionsprotokollat nr. 3/2005 til efterretning for så vidt angår de dele, der omhandler Skatte- og Registerforvaltningens systemanvendelse og tilslutter sig Revisionsdirektoratets anbefaling om reduktion af antallet af ubenyttede autorisationer (side 10 i protokollatet).

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. marts 2006

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 

RESUME

Økonomiforvaltningen har fremsendt Revisionsdirektoratets protokollat nr. 3/2005 af 18. februar 2006 til høring i de stående udvalg. Protokollatet indeholder resultatet af Revisionsdirektoratets revision i 2005 af Københavns Kommunes anvendelse af Told- og Skattestyrelsens autorisationssystem til Told- og Skattestyrelsens centrale systemer (AU-systemet).

Anvendelse af aftalen skal årligt revideres af Revisionsdirektoratet og rapporteres til Told- og Skattestyrelsen.

I 2005 har systemet været anvendt af flere forvaltninger herunder Skatte- og Registerforvaltningen. Efter Skatte- og Registerforvaltningens fusion med Told- og Skattestyrelsen pr. 1. november 2005, har Kultur- og Fritidsforvaltningen overtaget aftalen om Københavns Kommunes anvendelse af AU-systemet.

Høringen i Kultur- og Fritidsudvalget vedrører alene Skatte- og Registerforvaltningens anvendelse af AU-systemet i 2005.

Der er foretaget revision af en række centrale anvendelser tillige med, at der er foretaget stikprøver af medarbejderes rettigheder, når en tildelt rettighed synes udsædvanlig.

Protokollatet indeholder bl.a. en anbefaling af, at de øvrige forvaltninger tilrettelægger kontrollen med oprettede og anvendte personkoder og systemadgange, som kontrollen blev udført i Skatte- og Registerforvaltningen.

Protokollatet indeholder endvidere en vurdering af antallet af aktive personkoder i forhold til det samlede antal tildelte koder. Konklusionen er, at antallet af uanvendte autorisationer er alt for højt, og Revisionsdirektoratet anbefaler derfor, at forvaltningerne snarest reducerer antallet af ubenyttede autorisationer. Det kan dog konstateres, at problemet er minimalt i Skatte- og Registerforvaltningen.

Revisionsdirektoratets samlede vurdering er, at Københavns Kommunes anvendelse af AU-systemet fortsat sker i overensstemmelse med den indgåede aftale.

 


 

Til top