Budgetforslag 2007 - førstebehandling
Budgetforslag 2007 - førstebehandling
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 23. marts 2006
Afbud:
·
Bjarne Fey
8. Budgetforslag 2007 - førstebehandling
(KFU 121/2006)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og
Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur-
og Fritidsudvalget beslutter at indstille til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
at principperne for rammekorrektionerne ændres, således at rammerne vedrørende
etårige puljer reduceres med samme procent, som puljerne er fremskrevet,
at Kultur-
og Fritidsudvalget beslutter at forvaltningens forslag til besparelser i
2007-2010 indgår i det budgetforslag, som Kultur- og Fritidsudvalget skal godkende
den 20. april 2006,
at Kultur-
og Fritidsudvalget beslutter at forvaltningens forslag til takster indgår
i det budgetforslag, som Kultur- og Fritidsudvalget skal godkende den 20. april
2006,
at Kultur-
og Fritidsudvalget beslutter at forvaltningens forslag til budgetønsker
indgår i det budgetforslag, som Kultur- og Fritidsudvalget skal godkende den
20. april 2006,
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. marts 2006
Følgende repræsentanter fra Børnekultursted Vesterbro/Kultur Vesterbro havde inden behandlingen af punktet foretræde for udvalget om sagen:
· Else Iversen
· Louise Dyhre Helles
Udvalget drøftede sagen.
Kultur- og Fritidsudvalget tilkendegav enighed om, at principperne for rammekorrektionerne ændres som indstillet af forvaltningen (jf. indstillingens 1. at-punkt).
Budgetforslag 2007 overgår til udvalgets 2. behandling den 20. april 2006.
RESUME
Denne indstilling omhandler
forvaltningens forslag til besparelser, takster og budgetønsker til
budgetforslag 2007.
Ifølge Økonomiudvalgets
beslutninger om rammerne for budgetforslag 2007 skal Kultur- og Fritidsudvalget
finde besparelser på 10,032 mio. kr. Kultur- og Fritidsforvaltningen har
udarbejdet forslag til hvordan besparelserne kan indhentes. 1 mio. kr. af sparekravet
fremkommer som følge af kommunens principper for fremskrivning af budgetrammer.
Derfor foreslår forvaltningen, at Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Økonomiudvalget
og Borgerrepræsentationen, at prisfremskrivningsprincipperne ændres.
Kultur- og
Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter at forvaltningens
forslag til besparelser, takster og budgetønsker indgår i det budgetmateriale,
som Kultur- og Fritidsudvalget skal træffe endelig beslutning om den 20. april
2006.