Mødedato: 22.02.2001, kl. 15:00

Ansøgning fra Boldklubben af 1908 om tilskud til vedligeholdelse af klubhus

Ansøgning fra Boldklubben af 1908 om tilskud til vedligeholdelse af klubhus

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 22. februar 2001

 

10. Ansøgning fra Boldklubben af 1908 om tilskud til vedligeholdelse af klubhus

(KFU 58/2001)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget ikke yder tilskud til Boldklubben af 1908 til vedligeholdelse af klubhus.

 

RESUME

Boldklubben af 1908 (B 1908) har søgt om 90.000 kr. til hjælp til vedligeholdelse af klubhus.

Med principbeslutningen om udmøntningen af de 30 mill. kr. til forbedring af kultur- og idrætsfaciliteter i kommunen i 2001 (KFU 26/2001) er der ikke midler på Kultur- og Fritidsudvalgets budget, som kan anvendes til formålet. På den baggrund indstilles det, at klubben får afslag på ansøgningen.

 

SAGSBESKRIVELSE

Boldklubben af 1908 (B 1908) har i brev af 9. januar 2001 søgt Kultur- og Fritidsudvalget om 90.000 kr. til hjælp til vedligeholdelse af klubhus. Beløbet dækker udgifter til udskiftning af varmtvandsanlæg, renovering af baderum og indretning af materialerum.

Klubhuset, der er beliggende på Sundbyvestervej 95, er opført og finansieret af B 1908. Københavns Kommune har stillet grunden til rådighed.

I perioden 1988 – 2000 er antallet af medlemmer steget fra 560 til 780. Det har bl.a. medført, at klubhuskapaciteten i dag er udnyttet fuldt ud. En fjerdedel af klubbens medlemmer er således henvist til at benytte Sundby Idrætsanlægs lokaler. Ifølge klubben har den daglige spidsbelastning øget nedslidningen af faciliteterne mærkbart.

På den baggrund er B1908 ved at forberede etableringen af en ny byggefond. Fonden har til formål at tilvejebringe det finansielle grundlag for udbygning af det eksisterende klubhus, således at klubben fremover kan tilbyde såvel nuværende som kommende medlemmer et attraktivt klubhusmiljø.

Forvaltningens vurdering

B 1908 ejer selv deres klubhus, og modtager årligt 185.073 kr. i driftstilskud fra FOS. Boldklubben har i mange år lavet et godt foreningsarbejde i Sundby Syd. Det kommer mange børn og unge til gode i et område, som ellers rummer mange potentielle sociale og etniske problemer.

Med principbeslutningen om udmøntningen af de 30 mill. kr. til forbedring af kultur- og idrætsfaciliteter i kommunen i 2001 (KFU 26/2001) er der ikke midler på Kultur- og Fritidsudvalgets budget, som kan anvendes til formålet. På den baggrund indstilles det, at klubben får afslag på ansøgningen.

ØKONOMI

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.

BILAG

1. Ansøgning af 9. januar 2001 fra B 1908

Ida Munk

/ Pernille Vange

 

 

Til top