Mødedato: 20.11.2003, kl. 13:00

Bedre idrætsfaciliteter i København

Bedre idrætsfaciliteter i København

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 20. november 2003

 

 

17.      Bedre idrætsfaciliteter i København

(KFU 364/2003)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler,

at Borgerrepræsentationen giver en anlægsbevilling på 2,5 mio. kr. ekskl. moms til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur og Fritid konto 0.30.3 (t ilskud til KI) til etablering af kunstgræsbane i Sundby Idrætspark

at Borgerrepræsentationen giver en anlægsbevilling på 7,5 mio. kr. ekskl. moms til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur og Fritid konto 0.30.3 (tilskud til KI) til forbedringer i Bavnehøj Idrætsanlæg og området omkring Østerbro Stadion

at der anvises kassemæssig dækning for udgiften på i alt 10 mio. kr. på den i budget 2003 under Økonomiudvalget afsatte pulje til uforudsete udgifter, konto 6.51.3

at Borgerrepræsentationen beslutter at overføre 10 mio. kr. fra Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2003, bevilling Kultur og Fritid, konto 0.30.3 til Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2004, bevilling Kultur og Fritid, konto 0.30.3, idet midlerne jf. indstillingen først vil finde anvendelse i foråret 2004.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 20. november 2003

Indstillingen blev tiltrådt.

Klaus Hansen deltog ikke i sagens behandling på grund af inhabilitet.

 

 

RESUME

Det indstilles, at der udmøntes 2,5 mio. kr. til etablering af kunstgræsbane i Sundby Idrætspark, 600.000 kr. til forbedring af Bavnehøj Idrætsanlæg og 6,9 mio. kr. til etablering af træningsfaciliteter i området omkring Østerbro Stadion - i alt 10 mio. kr.

Baggrunden er, at Økonomiudvalget har anmodet Kultur- og Fritidsudvalget om at udarbejde et forslag til Borgerrepræsentationen om, at der af Økonomiudvalgets pulje til uforudsete udgifter udmøntes 10 mio. kr. til bedre idrætsfaciliteter i København. Projekterne vil blive gennemført i foråret 2004.

Sagen vil blive forelagt Kultur- og Fritidsudvalget den 20. november, Økonomiudvalget den 25. november og Borgerrepræsentationen 11. december 2003.

 


 


Til top