Mødedato: 20.04.2017, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 86

Medlemsforslag vedrørende Copenhagen Jazz Festival

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal behandle medlemsforslaget.

Indstilling

Carl Christian Ebbesen har anmodet om, at følgende medlemsforslag optages på dagsordenen for Kultur- og Fritidsudvalgets møde torsdag den 20. april 2017:

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget anmoder Copenhagen Jazz Festival om en uddybende redegørelse for sagen om Copenhagen Jazz Festivals afvisning af en israelsk kunstner
  2. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter om Copenhagen Jazz Festivals afvisning af en israelsk kunstner skal have konsekvenser i forhold til Københavns Kommunes fremtidige tilskud til Copenhagen Jazz Festival

Motivering

Den 26. marts 2017 fremgik af pressen, at Copenhagen Jazz Festival har afvist en israelsk kunstner med henvisning til politiske grunde. Copenhagen Jazz Festival har efterfølgende skriftligt redegjort for, at Copenhagen Jazz Festival den 23. marts 2017 sendte et fejlagtigt svar til den israelske musiker Alon Farber, samt at han har modtaget en uforbeholden undskyldning fra Copenhagen Jazz Festival.

I Radio 24/7 den 6. april 2017 kommer det yderligere frem, at festivalen ad flere omgange skulle have afvist den israelske musiker med henvisning til politiske grunde. DF ønsker, at festivalen redegør for dette forhold.

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 20. april 2017:

Følgende repræsentanter fra Copenhagen Jazz Festival havde inden behandlingen af punktet foretræde for udvalget om sagen:

  • Anders Laursen (formand)

  • Kenneth Hansen (festivalleder)

 

Kultur- og Fritidsudvalget tog orienteringen og redegørelserne til efterretning.

Kultur- og Fritidsudvalget bakker entydigt op om Copenhagen Jazz Festival.  

 

Til top