Mødedato: 20.01.2000, kl. 15:00

16-9-99 Kultur- og Fritidsudvalget:
Dagsorden

16-9-99 Kultur- og Fritidsudvalget:
Dagsorden

16-9-99 Kultur- og Fritidsudvalget: Dagsorden for møde nr. 18 torsdag den 16. september 1999, kl. 15.00, Københavns Rådhus, 1. sal, vær. 83 1. Godkendelse af dagsorden. 2. Meddelelser, herunder invitationer. 3. Høring vedrørende anlæg af skøjtebane på én af byens pladser (KF199/99)[#199]. Bilag vedlagt. 4. Høring om forslag til lov om regionale kulturaftaler samt ændring af Teaterloven, Museumsloven og lov om musik (KF200/99)[#200]. Bilag vedlagt. 5. Høring om Teaterudvalgets betænkning (KF201/99)[#201]. Bilag vedlagt. 6. Drøftelse af udkast til lov om biblioteksvirksomhed (KF202/99)[#202]. Bilag vedlagt. 7. Udbud af bibliotekernes indkøb af andre materialer (KF203/99)[#203]. Fortrolig sag. Indstilling og bilag vedlagt. 8. Oplæg om den fremtidig støtte til udstilling af fotografisk kunst (KF204/99)[#204]. Bilag vedlagt. 9. Overførsel af midler til Københavns Kulturfond (KF205/99)[#205]. 10. Ansøgninger til Københavns Kulturfond (KF206/99)[#206]. Bilag vedlagt. 11. Ansøgning om tilskud fra Copenhagen Gospel Festival (KF207/99)[#207]. Bilag vedlagt. 12. Drøftelse af købstilbud vedrørende ejendommen Jagtvej 69 (Ungdomshuset) (KF196/99)[#196]. Udsat sag. Bilag tidligere udsendt og nyt bilag vedlagt. 13. Drøftelse af sagsforløbet i forbindelse med Vegas husleje (KF208/99)[#208]. Fortrolig sag. Indstilling og bilag vedlagt. 14. Løn- og prisfremskrivning af KUCs budget for år 2000 (KF209/99)[#209]. Bilag vedlagt. 15. Uddeling af legater (KF210/99)[#210]. Bilag vedlagt. 16. Høring om miljøvurdering af forslag, der forelægges udvalgene (KF211/99)[#211]. Bilag vedlagt. 17. Eventuelt.
1. Godkendelse af dagsorden.
2. Meddelelser, herunder invitationer.
3. KF199/99 Høring vedrørende anlæg af skøjtebane på én af byens pladser INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget meddeler Bygge- og Teknikudvalget, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler, at der anlægges en skøjtebane på én af byens pladser, primært på Kgs. Nytorv med den foreslåede finansiering at Kultur- og Fritidsudvalget er enig i, at der ved skøjtebanens udformning og forvaltning tages hensyn til den aktuelle plads særlige karakter, herunder at der ikke tillades reklamer i forbindelse med skøjtebanen, og at det tilhørende inventar udformes med et højt kvalitetsniveau at Kultur- og Fritidsudvalget ser frem til, at der etableres et samarbejde mellem Bygge- og Teknikforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen omkring skøjtebanen. RESUMÉ Bygge- og Teknikforvaltningen har i brev af 27. august 1999 anmodet om en udtalelse fra Kultur- og Fritidsudvalget til en indstilling om anlæg af en skøjtebane på én af byens pladser. I indstillingen søger Bygge- og Teknikforvaltningen om en kapitalbevilling til etablering af en 2000 m2 skøjtebane på Kgs. Nytorv. Der vil være tale om en gratis, offentligt tilgængelig bane i fri luft, som forventes at fungere i perioden fra 1. november til 1. marts. Uden for sæsonen fjernes banen og dens tekniske installationer helt fra torvet. Banen er mobil, hvilket betyder, at den under en eventuel omlægning af torvet vil kunne anvendes andetsteds. Som alternativ til Kgs. Nytorv foreslås en placering på Israels Plads. Indstillingen er af tidsmæssige grunde sendt til høring samtidig med behandlingen i Bygge- og Teknikudvalget, idet sagen skal være besluttet i Borgerrepræsentationen senest primo oktober, hvis skøjtebanen skal tages i brug inden årtusindskiftet. Det indstilles, at Kultur- og Fritidsudvalget tiltræder hovedpunkterne i Bygge- og Teknikforvaltningens indstilling, herunder at der etableres et samarbejde omkring skøjtebanen forvaltningerne imellem. SAGSBESKRIVELSE På møde den 24. juni 1999 i Kultur- og Fritidsudvalget blev forslag om anlæg af en mobil skøjtebane på Kgs. Nytorv behandlet. På mødet gav udvalget forvaltningen bemyndigelse til at iværksætte et forarbejde, ligesom det blev besluttet at høre Bygge- og Teknikudvalget om projektet og samarbejdsmulighederne. På den baggrund indhentede Kultur- og Fritidsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen i fællesskab et økonomisk overslag fra Sportson A/S, der har anlagt en tilsvarende skøjtebane i Aalborg. Dette overslag er indarbejdet i den indstilling, som Bygge- og Teknikforvaltningen ved brev af 27. august 1999 har sendt til høring i Kultur- og Fritidsudvalget. På grund af tidspres er indstillingen samtidig sendt til Bygge- og Teknikudvalget, hvor den blev behandlet på møde den 1. september 1999 og anbefalet sendt til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med følgende bemærkning: Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Konservative, og Venstre forudsætter, at spørgsmålet om finansiering af anlæg og drift afklares, inden sagen forelægges for Borgerrepræsentationen. For så vidt angår sagsbeskrivelsen i øvrigt henvises til indstillingen fra Bygge- og Teknikforvaltningen. Af indstillingen fremgår, at ansvaret og projektledelsen i forbindelse med etablering af skøjtebanen foreslås placeret i Bygge- og Teknikforvaltningen ved Vej & Park, da der her rådes over den fornødne ekspertise. Driftsansvaret foreslås placeret samme sted, hvorimod udførelsen kan tænkes udført enten af Kommune Teknik København eller Københavns Idrætsanlæg. Københavns Idrætsanlæg har udtalt, at man gerne påtager sig driftsansvaret, såfremt den nødvendige driftskapital tilføres KI. Det er dog KI's opfattelse, at driftsansvar og administration bør ligge et sted og ikke i flere forvaltninger. For så vidt angår mulighederne for at anvende isbanen i en hal om sommeren er det KI's opfattelse, at driftsudgifterne hertil vil blive meget høje, samt at publikumsinteressen vil være ringe. Økonomi Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for Kultur- og Fritidsudvalget, idet etablering af skøjtebanen forudsættes finansieret ved en kapitalbevilling på 3,4 mio. kr. til Bygge- og Teknikudvalget og driftsudgiften på 1,5 mio. kr. ved en udvidelse af Bygge- og Teknikudvalgets ramme for 2000 og frem. BILAG VEDLAGT Brev af 27. august 1999 fra Bygge- og Teknikforvaltningen Indstilling om anlæg af skøjtebane Brev af 31. august 1999 fra Bygge- og Teknikforvaltningen Foto af Osloanlægget Idéoplæg til skøjtebane på Kgs. Nytorv (er tidligere udleveret, nyt eksemplar kan rekvireres i Sekretariatet)
4. KF200/99 Høring om forslag til lov om regionale kulturaftaler samt ændring af Teaterloven, Museumsloven og lov om musik INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender vedlagte udkast til svarbrev til Kulturministeriet. RESUMÉ Kulturministeriet har i brev af 31. august sendt et forslag til lov om regionale kulturaftaler samt forslag til ændring af Teaterloven, Museumsloven og lov om musik til høring med anmodning om svar senest den 22. september 1999. Det indstilles, at Kultur- og Fritidsudvalget sender vedlagte svarbrev til Kulturministeriet. SAGSBESKRIVELSE Formålet med det fremsendte lovforslag er at skabe hjemmel til, at der kan indgås flerårige frivillige kulturaftaler mellem Kulturministeriet og et antal kulturregioner, såfremt begge parter er indstillet på det. De frivillige kulturaftaler afløser de regionale kulturforsøgsaftaler, som udløber pr. 31. december 1999. Kulturministeriet vil herefter indgå frivillige kulturaftaler med udvalgte regioner om decentralisering af ansvaret for forskellige kulturopgaver, mens resten af landet vender tilbage til en uændret lovgivning fra før kulturforsøgene. De regionale kulturforsøg blev evalueret i marts 1999 af konsulentfirmaet Nellemann-konsulenterne. Det konkluderes i evalueringsrapporten, at mange af de opgaver, der har været omfattet af forsøgene, er velegnede til at blive lagt ud til lokal eller regional løsning. Samtidig konkluderes, at forsøgene har tilført det kulturelle område øgede ressourcer og opmærksomhed lokalt og regionalt. I rapporten anbefales en tostrenget model, som indebærer udlægning af visse kulturopgaver kombineret med en mulighed for at indgå frivillige kulturaftaler om yderligere udlægninger. Med det fremsendte lovforslag har Kulturministeriet valgt at indføre halvdelen af den model, som anbefales. Kulturministeriet vælger ikke den generelle udlægning af opgaver, men en mere diffus og for amter og kommuner mere uigennemskuelig model. De regionale kulturforsøg har således ikke ført til en ændring af opgavefordelingen mellem stat, amter og kommuner på trods af, at det konkluderes i evalueringsrapporten, at forsøgsperioden har vist, at mange opgaver er "modne" til udlægning. I stedet giver Kulturministeriet sig selv nogle dispensationsmuligheder i forhold til musik, teater og museumslovene, som gør det muligt at indgå bilaterale aftaler med regioner efter Kulturministeriets eget valg. Kulturministeriet bestemmer selv hvilke regioner, der skal indgås aftale med, hvilket for Københavns og Frederiksberg Kommuner allerede har betydet, at ministeren i brev af 25. maj 1999 (behandlet på møde i Kultur- og Fritidsudvalget den 24. juni 1999 og besvaret den 2. juli 1999) har meddelt, at hun ikke ønsker at indgå en kulturaftale i området, før der kan indgås aftale med Hovedstadens Udviklings Råd. For så vidt angår indholdet af de aftaler, kulturministeriet kommer til at indgå, fremgår det af lovforslaget, at de vil blive fulgt op af en forholdsvis detaljeret beskrivelse af krav til mål og indhold samt et krav om detaljeret regnskabs- og evalueringsrapportering. Økonomisk adskiller de frivillige aftaler sig fra de regionale kulturforsøgsaftaler ved, at der ikke indgår nogen former for statslige forsøgsmidler i aftalerne. Alt i alt må det konkluderes, at de regionale kulturforsøg, trods en meget positiv evalueringskonklusion, ikke har medført en decentralisering af statens opgaver på kulturområdet. Det frivillige aspekt i lovforslaget betyder i stedet en skævvridning af den statslige kulturpolitik, idet der fremover ikke vil gælde samme regler i hele landet. Der gives ingen begrundelse i lovbemærkningerne for, hvorfor aftalesystemet skal være frivilligt for Kulturministeriet, eller for, hvorfor man indfører en ordning, hvor det på forhånd er givet, at en meget stor del af landets befolkning, herunder hele hovedstadsområdet, i hvert fald i første omgang ikke vil være omfattet af ordningen. På den baggrund indstilles det, at Kultur- og Fritidsudvalget meddeler Kulturministeriet følgende tre bemærkninger til lovforslaget: At man finder, at de regionale kulturforsøg bør følges op af en regulær decentralisering og udlægning af "modne" opgaver til amter og kommuner, hvilket vil sige, at staten bør lempe på kravene til detailstyring af de udlagte opgaver. At man finder, at hele landet bør ligestilles, således at enhver region kan få mulighed for at påtage sig ansvaret for statslige opgaver, der udlægges. At man finder, at staten skal fortsætte med at anvende forsøgsmidler som et kulturpolitisk redskab til at fremme en udvikling, som er prioriteret i den statslige kulturpolitik. Økonomi Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser. BILAG VEDLAGT Brev af 31. august fra Kulturministeriet. Forslag til Lov om regionale kulturaftaler samt ændring af Teaterloven, Museumsloven og lov om musik af 31. august 1999. Udkast til svarbrev til Kulturministeriet
5. KF201/99 Høring om Teaterudvalgets betænkning INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender vedlagte svarbrev til Kulturministeriet RESUMÉ Kulturministeriet har i brev af 25. august 1999 sendt betænkning nr. 1373 "Teaterstøtte i Danmark" afgivet af Teaterudvalget til høring med anmodning om svar senest den 23. september 1999. SAGSBESKRIVELSE Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen nedsatte i februar 1999 et lovforberedende udvalg, der skulle analysere de nuværende teaterstøtteordninger og komme med forslag til forenklinger. Udvalgets overvejelser og forslag foreligger nu i betænkning nr. 1373 "Teaterstøtte i Danmark" . Teaterudvalget havde fået i kommissorium at analysere de nuværende teaterstøtteordninger og komme med forslag til forenkling med udgangspunkt i et uændret bevillingsniveau. Det Kongelige Teater og DST er ikke omfattet af udvalgets kommissorium. Udvalget opregner en lang række forslag og anbefalinger inden for hele teaterområdet. Nedenfor fremdrages de forslag, som har særlig relevans for Københavns Kommune. De små storbyteatre til Hovedstadens Udviklingsråd Udvalget foreslår, at Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) overtager ansvaret for de små storbyteatre i Københavns og Frederiksberg kommuner, samt for egnsteatre i Hovedstadsregionen. Udvalget begrunder forslaget med, at teatrene bør betragtes som en regional opgave, da deres publikum kommer fra hele regionen. Forslaget skal sikre et incitament til at sprede teatrene over hele Hovedstadsområdet. Forvaltningens bemærkninger. Københavns Kommune har ved sin storbyteaterpolitik sammensat en bred vifte af kvalitetsteatre, som tilsammen giver en bred dækning i forhold til behovet for forskellige genrer og i forhold til forskellige befolknings- og aldersgrupper i og omkring kommunen. De små storbyteatre er mindre intimscener med en tæt kontakt til det københavnske vækstlag og bliver betragtet som en naturlig del af kommunens kulturelle udbud. Kommunen har god kontakt til teatrene, de kender kommunens krav, og de indgår engageret i kommunens evaluering af de krav til aktivitet og udvikling, der er fastlagt i aftalerne. På den måde giver teatrenes tilhørsforhold til kommunen en vis sikkerhed i krisesituationer. Forvaltningen finder det ikke givet, at der på regionalt niveau i HUR vil kunne tages de samme kulturpolitiske hensyn og varetages de samme lokale interesser for kommunens borgere med hensyn til geografisk placering, tilbud til alle aldersgrupper osv., som ligger til grund for den københavnske storbyteaterpolitik. Minimumstilskud til de små storbyteatre Udvalget foreslår at indføre en minimumsgrænse for de kommunale tilskud, hvortil der ydes refusion på 2,5 mio. kr. (i 2000-niveau). Udvalget foreslår, at ministeriet tager dette i betragtning ved de kommende forhandlinger om fornyelse af de fire-årige aftaler om statsrefusion til de små storbyteatre. Det anbefales samtidig, at statstilskuddets størrelse fastlægges ud fra en vurdering af udbuddet af små storbyteatre i den enkelte kommune, og at Teaterrådet inddrages som rådgiver i denne vurdering. Forvaltningens bemærkninger. Tilskuddet til 7 af Københavns Kommunes 11 små storbyteatre ligger under 2,5 mio. kr., og der vil skulle tilføres området et betragteligt beløb både fra kommunen og staten for at bringe alle over minimumsgrænsen. De nuværende tilskud i Københavns Kommune er fordelt ud fra en målsætning om bæredygtige tilskud, og alle tilskud er udmålt i forhold til en vurdering af de enkelte teatres omkostningsniveau og egenindtægtsmuligheder. De fleste teatre ønsker sig et højere tilskud, end de har nu, men når der sammenlignes med Teaterrådets beregning af et minimumsniveau på 2,5 mio. kr., bør det tages i betragtning, at mange af de små storbyteatre i København netop er karakteriseret ved at have meget små teaterrum med deraf følgende små huslejer og små forestillinger. Når udvalget samtidig lægger op til, at Kulturministeriet skal vurdere antallet af teatre i kommunen, finder forvaltningen, at det kan medføre lukning af nogle af de små storbyteatre i København, som ikke har behov for 2,5 mio. kr. for at gennemføre en fornuftig drift. Beslutningen om, hvor mange små storbyteatre, der skal være i København og hvilket tilskud de skal have, bør fortsat ligge i kommunen. Opslag efter 12 år Udvalget foreslår, at bevillingen til de små storbyteatre skal opslås senest efter 12 år, og at Teaterrådet skal fungere som konsulent for tilskudsyderne ved sådanne opslag. Udvalget begrunder forslaget med, at der er en meget lille fleksibilitet og mobilitet i teaterstrukturen, hvilket betyder, at det er meget svært for nye talenter at komme frem. Forvaltningens bemærkninger. Ingen bemærkninger til dette forslag. Regionalt danseteater og Musikdramatik Udvalget foreslår, at HUR sikrer regionen et producerende danseteater og et musikdramatisk teater ved at indlemme Dansescenen og Den Anden Opera i DST-ordningen. Udvalget begrunder forslaget med, at DST i dag ikke har nogen forpligtelser overfor opera og dans, og at der i hovedstadsområdet både er et stort publikum og en stor talentmasse. Udvalget foreslår, at Dansescenen og Den Anden Opera både skal sikres vækstmulighed som producerende danseteater/opera og som åben scene, og anbefaler, at de to institutioner placeres under samme tag, hvorved der vil kunne opnås såvel produktionsmæssige som publikumsmæssige fordele. Forvaltningens bemærkninger. Dansescenen fungerer i dag som den primære scene for dansen i hele Hovedstadsområdet, men med en bevilling der kun rækker til åben-scenefunktionen. På den baggrund er forslaget om at sikre et regionalt grundlag for den fremtidige driftsstøtte på et niveau, der også vil give plads til egenproduktioner, meget fornuftigt. Kulturministeriet overtager pr.1.1.2000 ansvaret for at yde driftstilskud til Den Anden Opera med den begrundelse, at opera/musikdramatikken på grund af sin lave publikumsbevågenhed er en statslig opgave, som ikke er "moden" til udlægning. Det er svært at vurdere, hvornår opgaven vil egne sig til udlægning. Endelig skal det bemærkes, at det er fastlagt i teaterloven, hvilke teaterbygninger der er omfattet af DST-ordningen frem til år 2003, hvilket betyder, at en indlemmelse på kort sigt vil skulle ske inden for en af de nuværende teaterbygninger i DST. Sammenfattende finder forvaltningen, at udvalget ser rigtigt, når de definerer danseområdet og på lidt længere sigt det musikdramatiske område som en regional opgave. Teaterudvalget oplyser i afsnittet om musikdramatik, at "der er truffet en midlertidig aftale mellem Kulturministeriet og Københavns Kommune om at overflytte Holland House og Den Anden Opera til Kulturministeriet i år 2000, hvor Københavns Kommune ikke ønskede at opretholde støtten. Herefter er deres fremtidige skæbne ikke afklaret" Forvaltningens bemærkninger: Københavns Kommune bør korrigere dette i sit høringssvar, da den pågældende aftale er truffet efter oplæg fra Kulturministeriet, mod at Københavns Kommune som led i aftalen overtog finansieringen af Grønnegårds Teatret og Kunstforeningen Gl. Strand samt fik reduceret statsrefusionen til de små storbyteatre. Med hensyn til teatrenes fremtidige skæbne fremgår det af aftalens punkt 5, at "parterne er enige om at videreføre den med denne aftale fastlagte ændring af opgavefordelingen i de kommende år, dog med forbehold for ændringer af lovgivning…." Holland House og Den 2. Opera er således overflyttet efter oplæg fra Kulturministeriet, og beslutningen om deres fremtidige skæbne ligger udelukkende hos Kulturministeriet. Billettilskudsordningen Af væsentligt forslag vedr. billettilskudsordningen kan nævnes, at udvalget foreslår, at billettilskuddet til de dyreste billetter over 250 kr. fjernes, og at teaterledere bør have frihed til at give rabatter ud over billettilskud mv., hvis det kan fremme salget. Forvaltningens bemærkninger. Forvaltningen har ingen bemærkninger til disse forslag. Økonomi Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. BILAG VEDLAGT Kopi af betænkningens indledning og sammenfatning. Udkast til høringssvar til Kulturministeriet. Betænkningen ligger til gennemsyn i Sekretariatet.
6. KF202/99 Drøftelse af udkast til lov om biblioteksvirksomhed INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter vedlagte udkast til lov om biblioteksvirksomhed at Kultur- og Fritidsudvalget tiltræder det udkast til høringssvar, som omdeles på mødet den 16. september. RESUMÉ Kulturministeriet har fremsendt udkast til lov om biblioteksvirksomhed, som afløser den nuværende lov om folkebiblioteker. Grundet den meget korte høringsfrist fra ministeriet uddeles forslag til svarudkast først på mødet den 16. september, da bydelene skal have mulighed for at bidrage. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Kultur- og Fritidsforvaltningen har den 3. september 1999 modtaget udkast til lov om biblioteksvirksomhed. Kulturministeriet har anmodet om bemærkninger senest den 23. september og har på telefonisk forespørgsel meddelt, at det ikke er muligt at forlænge høringsfristen med mere end allerhøjst et par dage. Københavns Kommune skal også høre bydelene, og det har ikke været muligt med så kort tidsfrist at indhente bydelenes høringssvar, så de kunne inddrages i udarbejdelsen et udkast til samlet høringssvar inden udsendelsen af nærværende dagsorden. På den baggrund foreslås det, at Kultur- og Fritidsudvalget på mødet den 16. september drøfter lovudkastet. På mødet vil der blive omdelt et udkast til høringssvar, som udvalget enten kan behandle på mødet, eller – hvis længere betænkningstid ønskes – kan afgøres ved skriftlig votering. Den nye lov på biblioteksområdet indeholder følgende hovedpunkter: - En udvidelse af de medietyper, som folkebibliotekerne skal stille til rådighed. Materialeforpligtelsen gælder ud over bøger og andet trykt materiale i den nye lov også Internet, elektroniske informationsbaser, musikbærende materialer og digitale multimedier. - Folkebibliotekernes kerneydelser skal fortsat være gratis for brugerne. Det gælder også adgang til Internet og hjemlån af de nye medier. Eneste undtagelse er tilfælde, hvor et bibliotek og en leverandør indgår aftale om materialelevering til en afgrænset kreds, f.eks. forskere og studerende. I sådanne tilfælde kan aftalen indeholde en bestemmelse om, at brugere uden for den afgrænsede kreds får adgang til materialet mod en særlig, forbrugsbestemt betaling. Denne betaling kan pålægges slutbrugeren. - Folkebibliotekernes muligheder for at tilbyde særlige serviceydelser mod betaling udvides, og bibliotekerne får mulighed for at sælge kursus- og konsulentvirksomhed. - Der indføres nye økonomiske styringsmekanismer som f.eks. mellemkommunale betalinger, når en borger låner på en anden kommunes biblioteker. Betalingen kan ikke pålægges slutbrugeren. - Forslaget giver mulighed for en mere fleksibel centralbiblioteksstruktur. - Bibliotekernes fælles bibliotekskatalog, DanBib, stilles til rådighed for befolkningen via Internet. Borgerne kan herefter via hjemmecomputer på længere sigt bestille materialer til hjemlån fra alle biblioteker i Danmark. For en sådan bestilling vil der blive opkrævet brugerafgift. Ud over lovforslaget vedlægges et notat fra Kommunernes Landsforening (KL), hvoraf fremgår KL's sandsynlige holdning til lovforslaget. Det må forventes, at Københavns Kommunes synspunkter vil ligge tæt op ad KL's, om end særlige københavnske forhold vil blive omtalt. Det kan for eksempel være følgende: - Københavns Kommune modtager i medfør af den gældende lov § 11 et særligt statstilskud, der i 1999 udgør ca. 4 mio. kr. Dette tilskud er ikke opretholdt i det nye udkast. - Indførelse af en mellemkommunal betaling kan blive dyr for Københavns Kommune, idet man kan forestille sig, at en del sommerhuskommuner vil benytte sig af denne hjemmel. - Københavns Kommune ønsker særlige bemærkninger om ret til udpantning af skyldige beløb. - Flere steder indeholder forslaget hjemmel til, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler efter forhandling med KL. Københavns Kommune er naturligvis af den opfattelse, at kommunen skal inddrages. Økonomi Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. Høring De fire bydele er opfordret til at indsende deres bemærkninger senest den 14. september, alternativt at sende bemærkningerne direkte til Kulturministeriet. Indre Nørrebro Bydel har meddelt, at sagen behandles på udvalgsmøde den 14. september, hvorefter eventuelle bemærkninger vil blive sendt til Kulturministeriet. BILAG VEDLAGT Udkast til lov om biblioteksvirksomhed "Manchet til brug ved Bibliotekskontaktudvalgets møde den 8/9-1999" fra Kommunernes Landsforening
7. KF203/99 Udbud af biblioteksindkøb af andre materialer. Fortrolig sag. Indstilling og bilag vedlagt.
8. KF204/99 Oplæg om den fremtidig støtte til udstilling af fotografisk kunst. INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget meddeler Fotografisk Center, at driftsbevillingen opretholdes på budgetforslag 2000, såfremt centret kan opnå tilstrækkelige yderligere tilskud fra anden side til nedbringelse af gælden og sikring af driften resten af 1999 og hele år 2000, alternativt at Kultur- og Fritidsudvalget fremsætter et ændringsforslag til budgettet om, at der overføres 1.036.000 kr. fra Fotografisk Center, konto 3.64.1, til Nikolaj Udstillingsbygning, konto 3.60.1, med henblik på at udstille fotografisk kunst. RESUMÉ Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på sit møde den 19. august at pålægge forvaltningen snarest at fremkomme med et oplæg om den fremtidige støtte til udstilling af fotografisk kunst i København. Det indstilles, at udvalget beslutter enten at fastholde driftsbevillingen til Fotografisk Center i år 2000 på baggrund af den redegørelse Fotografisk Center har fremsendt den 2. september 1999, eller at overføre bevillingen til udstilling af fotografisk kunst til Nikolaj Udstillingsbygning. SAGSBESKRIVELSE Fotografisk Center ansøgte i august 1999 Kultur- og Fritidsudvalget om et ekstra tilskud på 500.000 kr. i 1999, og gjorde i den forbindelse opmærksom på, at centret ville lukke pr. 1. september, såfremt der ikke kunne tilføres ekstra midler i 1999. Kultur- og Fritidsudvalget behandlede sagen på sit møde den 19. august og besluttede ikke at imødekomme ansøgningen. Samtidig besluttede udvalget at pålægge forvaltningen at fremkomme med et oplæg om den fremtidige støtte til udstilling af fotografisk kunst i København. Efterfølgende har Fotografisk Center ved bestyrelsesformand Nicolai Horten og leder Lars Schwander i brev af 2. september anmodet Kultur- og Fritidsudvalget om at genoptage sagen. Det oplyses i brevet, at Fotografisk Center netop nu står over for en betydelig konsolidering, især fordi centret har en begrundet forventning om, at Kulturministeriet vil yde et tilskud på 250.000 kr. i 1999 under forudsætning af, at Københavns Kommune opretholder sin årlige driftsstøtte til Fotografisk Center. Fotografisk Center har fremlagt et budget for år 2000, som indebærer en videreførelse med kommunalt driftstilskud på det hidtidige niveau og et driftsoverskud på 234.000 kr. før sponsorindtægter. Ved overholdelse af dette budget forventer Fotografisk Center at kunne nedbringe gælden helt i løbet af 2 år. Især indeholder budgettet en væsentlig reduktion i udgifterne til salgsomkostninger og administrationsomkostninger. Det er ikke muligt for forvaltningen at vurdere, om Fotografisk Center kan gennemføre driften med den kommunale driftsbevilling på 1 mio. kr. i år 2000 uden fortsat gældsætning. Vurderet på baggrund af regnskaber fra de foregående år vil en væsentlig sponsorindtægt være en absolut forudsætning for, at centret kan opretholde et kvalitetsmæssigt udstillingsprogram hele året. Forvaltningen har bedt lederen af Nikolaj Udstillingsbygning Elisabeth Delin Hansen om at vurdere de kunstneriske og økonomiske muligheder for at løse opgaven indenfor rammerne af Nikolaj. Elisabeth Delin Hansen har udarbejdet et oplæg, der indebærer reservation af søndre sidegalleri til permanent udstillingsplads for fotografisk kunst samt 2 store udstillinger om året, hvor hele Nikolaj er inddraget. Udgifter til en fotoinspektør, medarbejdertimer til det øgede aktivitetsniveau samt udstillingsrelaterede udgifter skønnes at kunne klares inden for et samlet beløb på 1 mio. kr. Øvrige omkostninger så som husleje, skrankepersonale, bogholderi mv. vil kunne afholdes inden for Nikolajs normale driftsbudget. Økonomi På budgetforslaget for år 2000 er afsat 1.036.000 kr. til Fotografisk Center. Såfremt første "at" tiltrædes foretages ingen ændringer i budgetforslaget. Såfremt andet "at" tiltrædes, skal der fremsættes ændringsforslag til budgettet om overførsel af bevillingen til Nikolaj Udstillingsbygning. BILAG VEDLAGT Brev af 2. september 1999 fra Fotografisk Center. Brev af 3. september 1999 fra Elisabeth Delin Hansen,
9. KF205/99 Overførsel af midler til Københavns Kulturfond INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget overfører 200.000 kr. fra konto 3.64.1. Andre kulturelle opgaver (Kulturpuljer) til konto 3.64.1. Andre kulturelle opgaver (Københavns Kulturfond). RESUMÉ Det fremgår af den økonomiske oversigt pr. 6. september 1999 over Københavns Kulturfonds forbrug, at der kun er 106.970 kr. til rest af fondens rådighedsbeløb for 1999. En væsentlig årsag hertil er, at Bydelspuljen er nedlagt pr. 1. januar 1999, hvorfor en del "bydelspuljeansøgninger" har modtaget garantier fra Københavns Kulturfond i 1999. Det indstilles at overføre 200.000 kr. fra Kulturpuljer til Kulturfonden for at imødekomme det forventede behov resten af året i fonden. SAGSBESKRIVELSE Som det fremgår af den økonomiske oversigt pr. 6. september 1999 over fondens forbrug er der kun 106.970 kr. til rest af fondens rådighedsbeløb for 1999. Hvis de aktuelle indstillinger om henholdsvis garanti/afslag følges, er restbeløbet 38.970 kr. Dette beløb skønnes ikke at være tilstrækkeligt til at imødekomme de ansøgninger om garanti til kulturelle arrangementer i 1999, der må forventes at indkomme til behandling på de tre resterende "kulturfondsmøder" i indeværende år. Fondens restbeløb har ikke tidligere været så beskedent på dette tidspunkt af året. I henholdsvis 1997 og 1998 var der i august måned ca. 500.000 kr. til rest. I 1999 er der – som nævnt – i august/september måned kun 106.970 kr. til rest. Forvaltningen har erfaring for, at en del underskudsgarantier "vender tilbage" til fonden, oftest fordi et arrangement/projekt ikke har kunnet realiseres og i sjældnere tilfælde, fordi projektet ikke får brug for garantien. Tallet svinger fra år til år, men er normalt på ca. 150.000 – 200.000 kr. Forvaltningen forventer derfor også i år en tilbageførsel i den nævnte størrelsesorden. Således er der allerede kommet ca. 70.000 kr. retur, der er inkluderet i den foreliggende økonomiske oversigt. Når restrådighedsbeløbet allerede nu er så beskedent, skyldes det bl.a.: at en del "bydelspuljeansøgninger" nu tildeles garantier i Kulturfonden. Der er i 1999 indtil dato meddelt garantier for i alt 213.000 kr. til lokale arrangementer. at et større antal ansøgninger end vanligt har modtaget garantier i størrelsesordenen 40.000 - 50.000 kr., idet forvaltningen har indstillet lidt større beløb der, hvor det fornemmes, at der virkelig er "grøde i luften". at rådighedsbeløbet er "belastet" af udgifter til 2 portrætter (Lars Engberg 80.000 kr., Martin Günter 55.000 kr.) Der er endvidere 2 portrætter i vente (Bente Frost og Charlotte Ammundsen), hvor der må regnes med udgifter på ca. 150.000 kr. For at imødekomme de forventede udgifter i resten af året indstilles det derfor, at der overføres 200.000 kr. fra konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Kulturpuljer) til konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Københavns Kulturfond). Økonomi Der kan anvises dækning på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver Konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Kulturpuljer) Budget 1999 excl. moms 2.354.000 kr. Budget 1999 incl. moms 2.531.000 kr. Disponeret 2.002.000 kr. Indstillet 200.000 kr. Til rest 329.000 kr. BILAG VEDLAGT Økonomisk oversigt pr. 6. september 1999 – er vedlagt bilagsmappe til Kulturfonden – KF206/99.
10. KF206/99 Ansøgninger til Københavns Kulturfond INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at udvalget i sin egenskab af bestyrelse for Københavns Kulturfond meddeler underskudsgaranti henholdsvis afslag i overensstemmelse med det indstillede SAGSBESKRIVELSE A.a. SCENEKUNST 1. 5.03.1-44/99 Ansøgning af 13. august 1999 fra Octopus v/Jarl Forsman om støtte til 12 opførelser af forestillingen "Menneske Meier" af Franz Xaver Kroetz på Folketeatrets UNG SCENE i perioden 17. – 30. november 1999. Indstilling: Afslag. Folketeatret bør selv kunne finansiere de forestillinger, teatret tager ind på de mindre scener. 2. 5.03.2-10/99 Ansøgning af 31. juli 1999 fra Jens Bjerregaard om 10.000 kr. til 5 opførelser af danseforestillingen "Urban Elves" på Dansescenen i perioden 9. – 12. september 1999. (1999: 12.000 kr. til "Spiri- og andre teknikaliteter") Indstilling: Garanti 5 x 2.000 kr. Jens Bjerregaard har siden 1994 markeret sig med anderledes og eksperimenterende koreografier, sidst med "Spiri- og andre teknikaliteter", som opnåede gode anmeldelser i pressen. Internationalt kunstnerisk samarbejde. (Dansescenen har ikke midler på budgettet til at støtte de danseforestillinger, der lejer sig ind på scenen). 3. 5.03.1-48/99 Ansøgning af 15. august 1999 fra Boldhus Teatret om støtte til 50 – 60 opførelser af julebørneforestillingen "Julegåsen" på Boldhus Teatret i perioden 16. november – 22. december 1999. (1997: 22.000 kr. til "Ramt" og 10.000 kr. til "Julehuset" 1998: 10.000 kr. til "Jul i Junglen") Indstilling: Afslag. Prioritering af to ansøgninger fra teatret. Boldhusteatrets julebørneforestilling har med de faste figurer katten Ove og musene Tim og Bum været på teatrets plakat siden 1982. Julegåsen Skræp skønnes ikke at tilføre forestillingen et tilstrækkeligt fornyende kunstnerisk løft til udløsning af fortsat garanti fra fonden. Endvidere henvises til punkt A.a.8., hvor Boldhus Teatret indstilles til en garanti på 20.000 kr. til voksenforestillingen "Tegner". 4. 5.03.1-38/99 Ansøgning af 11. juli 1999 fra Teater Sthyr & Kjær om 47.500 kr. til 19 opførelser af forestillingen "Kun et øjeblik" af Karli Thorshauge med Suicide Production i Teater Sthyr & Kjær i perioden 15. oktober – 2. november 1999. (1998: 5.000 kr. til "Brecht Gallaaften") Indstilling: Garanti 19 x 2.000 kr. Uropførelse af ny dansk dramatik af Karli Thorshauge. 5. 5.03.1-41/99 Ansøgning af 2. august 1999 fra sognepræst Birte Andersen om støtte til køb af en opførelse af teaterstykket "Tåbernes Testamente" i Lundehus Kirke en dato i oktober 1999. Indstilling: Afslag. Kirken må selv afholde udgifterne til køb af en forestilling. Der er mulighed for at tage entré. 6. 5.03.1-42/99 Ansøgning af 1. august 1999 fra Sandra Theresa Buch om 9.720 kr. til én opførelse af teaterstykket "En tvivlers trosbekendelse" den 24. oktober 1999 i pavillonen i Fælledparken. Indstilling: Afslag. Amatørteaterforestilling, som synes at rette sig imod en meget begrænset målgruppe. Der forventes kun 32 tilskuere. 7. 5.03.1-40/99 Ansøgning af 29. juli 1999 fra Performance Teatret (arte blanche om støtte til 2 opførelser af forestillingen "Skyggefortælling" i Kongens Have den 21. og 22. august 1999. Indstilling: Afslag. Arrangementet skønnes ud fra budgettet at være af nærmest privat karakter. Resultatet er et underskud på 2.000 kr. 5.03.1-46/99 Ansøgning af 15. august 1999 fra Boldhus Teatret om støtte til 30 opførelser af forestillingen "Tegner" på Boldhus Teatret i perioden oktober – november 1999. (1997: 22.000 kr. til "Ramt" og 10.000 kr. til "Julehuset" 1998: 10.000 kr. til "Jul i Junglen") Indstilling: Garanti 20.000 kr. Ny dansk dramatik om en af vort århundredes mest kontroversielle danske kunstnere, billedhuggeren Rudolph Tegner. A.b. TONEKUNST 1. 5.03.10-65/99 Ansøgning af 30. juli 1999 fra Karin Olander om støtte til 2 opførelser af koncert- performancen "Ud af intet…" den 9. og 11. september 1999 i Rundetaarns bibliotekssal. Indstilling: Afslag. Forestillingen er decideret skabt til opførelse i Bornholms Kunstmuseum. Udbedte oplysninger vedr. bl.a. belægningsprocent ej indkommet. 2. 5.03.3-62/99 Ansøgning af 7. august 1999 fra Kjell-Åke Andersson om støtte til 3 koncerter i koncertserien 99-00 af Foreningen ½ 12 kammerkoncerter i Kunstindustrimuseets sal den 7. november 1999, 23. januar 2000 og 13. februar 2000. (1997: 4.000 kr. til "kammerkoncerter" 1998: 4.000 kr. til "kammerkoncerter" 1999: garanti 12.000 kr., heraf udbetalt 6.253 kr. til "kammerkoncerter") Indstilling: 3 x 3.000 kr. En årligt tilbagevendende ansøgning. Foreningen ½12 kammerkoncerter har oparbejdet et trofast publikum til disse kammerkoncerter på Kunstindustrimuseet. Musikerne budgetterer ikke med honorar til sig selv. B. BILDENDE KUNST 1. 5.03.4-16/99 Ansøgning af 14. august 1999 fra Better Lübbert om støtte til gennemførelse af sin udstilling i Art Copenhagen i Forum i perioden 22. – 26. september 1999 og i Galleri Susanne Højriis i perioden 28. september – 1. november 1999. Indstilling: Afslag. Forum er beliggende i Frederiksberg Kommune, og den efterfølgende udstilling i Galleri Susanne Højriis er en "enkeltmandsudstilling". 2. 5.03.10-68/99 Ansøgning af 12. august 1999 fra Foreningen Nordisk Glas 2000 om støtte til udstillingen "Nordisk Glas 2000 – glas uden grænser" i Øksnehallen i perioden 1. – 15. december 2000. Indstilling: Garanti 25.000 kr. Udstillingen vil synliggøre studioglaskunsten og dennes udvikling i de nordiske lande. Udstillingen vil herefter blive vist i Sverige, Finland, Norge samt Estland. 3. 5.03.4-14/99 Ansøgning af 5. juli 1999 fra Lene Crone Jensen og Lars Movin om 100.000 kr. til udstillingen "CLOSE-UPS. Carl Th. Dreyer og Samtidskunsten" i Nikolaj Udstillingsbygning i perioden 5. november – 19. december 1999. Indstilling: Afslag. Københavns Kommune har støttet udstillingen via NIKOLAJs engagement. E. ANDRE KULTURELLE FORMÅL 1. 5.03.10-66/99 Ansøgning af 3. august 1999 fra KVINFO om støtte til kulturnatarrangementet "NatStafet" på KVINFO´s bibliotek, Christians Brygge 3, den 15. oktober 1999. (1997: 5.000 kr. til "Insomnia på KVINFO", 1998: 5.000 kr. til "Mareridt og Drømme") Indstilling: Afslag. Arrangementet har karakter af et foreningsarrangement. Økonomi Budget 1999: 2.265.000 kr. Disponeret: 2.158.030 kr. Indstillet 1999: 68.000 kr. Til rest: 38.970 kr. BILAG VEDLAGT Økonomisk oversigt pr. 6. september 1999. Kopi af ansøgninger
11. KF207/99 Ansøgning om tilskud fra Copenhagen Gospel Festival INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger Copenhagen Gospel Festival en underskudsgaranti på 10.000 kr. til gennemførelse af årets afslutningskoncert. at beløbet anvises på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (kulturpuljen). RESUMÉ Copenhagen Gospel Festival afholdes i 1999 for 8. gang og har de sidste par år modtaget en underskudsgaranti fra Københavns Kommune, senest på møde den 1. oktober 1998 i Kultur- og Fritidsudvalget, til gennemførelse af musikprogrammet. Det indstilles at yde en garanti på 10.000 kr. til afslutningskoncerten på baggrund af koncertens betydning for det københavnske musikliv. SAGSBESKRIVELSE Copenhagen Gospel Festival er et åbent tilbud til alle, der har lyst til at synge gospel. Via workshops og prøvekoncerter med danske og udenlandske instruktører indarbejdes repertoiret for en stor afslutningskoncert i Cirkusbygningen. I år kan festivalen desuden præsentere et helt kor "The Peoples Christian Fellowship Gospel Choir" fra London. Afslutningskoncerten afholdes den 3. oktober i Cirkusbygningen med deltagelse af 500 sangere, foruden gospelkoret fra London. Det samlede budget for koncerten i 1999 udgør 150.000 kr., og festivalen forventer en entreindtægt på 138.000 kr., hvorved der fremkommer et forventet underskud på 12.000 kr. Festivalen blev både i 1997 og 1998 bevilget en garanti på 10.000 kr. Garantierne kom dog ikke til udbetaling grundet regnskabsmæssigt overskud. Både for publikum og for de mange, der gerne selv vil synge gospel, har festivalen skabt sig en særlig plads i det københavnske musikliv. Hvert år er afslutningskoncerten i Cirkusbygningen eet af byens højdepunkter for denne kunstform. Derfor indstilles det, at der bevilges en underskudsgaranti på 10.000 kr. til arrangementet. Økonomi Der kan anvises dækning for det indstillede beløb på 10.000 kr. på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (kulturpuljen). Konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (kulturpuljen). Budget ex. moms 2.354.000 Budget inkl. moms 2.531.000 Bevilget 2.002.000 Indstillet 10.000 Rest 519.000 BILAG VEDLAGT Ansøgning af 30. juli 1999 fra Copenhagen Gospel Festival, inklusiv budget for afslutningskoncerten.
12. KF196/99 Drøftelse af købstilbud vedrørende ejendommen Jagtvej 69 (Ungdomshuset). INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller at Kultur- og Fritidsudvalget tager stilling til om der skal arbejdes videre med "Fonden til fremme af blivende økologisk balance"s tilbud om at købe ejendommen Jagtvej 69 med henblik på istandsættelse og videreførelse af de positive aktiviteter, der foregår i huset i dag, samt at Kultur- og Fritidsudvalget i givet fald anbefaler Økonomiudvalget at indstille til Borgerrepræsentationen, at ejendommen Jagtvej 69 søges afhændet til Fonden for fremme af blivende økologisk balance med henblik på istandsættelse og videreførelse af de positive aktiviteter, der foregår i huset i dag. RESUMÉ På Borgerrepræsentationens møde den 6. maj 1999 blev det besluttet, at Ungdomshusets nuværende aktiviteter skal ophøre og ejendommen afhændes. Det blev samtidig pålagt Kultur- og Fritidsforvaltningen at søge lignende aktivitetsmuligheder for Ungdomshusets brugere andetsteds i byen. En arbejdsgruppe i Kultur- og Fritidsforvaltningen med deltagelse af afdelingerne Økonomi, Ejendomsdrift, Sekretariat, Folkeoplysningssekretariatet, Kulturudvikling samt KUC har i perioden efter den 6. maj afsøgt mulige alternative placeringer af Ungdomshusets brugere med tilhørende aktiviteter. Sideløbende hermed er der modtaget en henvendelse fra Fonden til fremme af blivende økologisk balance, som tilkendegiver interesse for at købe ejendommen Jagtvej 69 med henblik på istandsættelse og videreførelse af de positive aktiviteter, der foregår i huset i dag. SAGSBESKRIVELSE I forlængelse af Borgerrepræsentationens beslutning på mødet den 6. maj 1999 om ophør af Ungdomshusets aktiviteter og afhændelse af ejendommen, har forvaltningen undersøgt mulige alternativer til placering af Ungdomshusets brugere og aktiviteter. Aktiviteterne omfatter blandt andet Bog og Infocafé, Bookingbureau, Øglegøglerne og Den Flyvende Forening, Folkekøkken og Øvelokaleforeningen. For en mere udførlig oversigt henvises til bilag 1. Forvaltningen har, med sigte på at imødekomme Ungdomshusets brugeres ønske om en samlet udflytning af aktiviteterne, fokuseret på placeringer med mulighed for at indrette faciliteter til så mange af Ungdomshusets aktiviteter som muligt. Derudover har forvaltningen afsøgt forskellige muligheder for placering af øvelokaler. Forvaltningen må efterfølgende konstatere, at der ikke umiddelbart i Københavns Kommune kan disponeres over egnede bygninger eller lokaler, som kan imødekomme Ungdomshusets brugeres ønske om en samlet udflytning af aktiviteterne. I forlængelse heraf har forvaltningen rettet de videre overvejelser mod andre mulige placeringer af ungdomshusets nuværende aktiviteter. Dette har resulteret i en række alternativer, der er nærmere beskrevet i bilag 2. Forvaltningen har den 30. juni 1999 modtaget en henvendelse fra "Fonden til fremme af blivende økologisk balance", der udtrykker interesse for eventuelt at erhverve ejendommen Jagtvej 69 med henblik på at bevare og istandsætte huset. På baggrund heraf har medarbejdere repræsenterende Kultur- og Fritidsforvaltningen, Økonomiforvaltningen og KUC den 8. juli 1999 afholdt et møde med repræsentanter for fonden. Fondens repræsentanter redegjorde her løseligt for de tanker, man gør sig om husets fremtid, såfremt købet af ejendommen kunne blive en realitet, ligesom der blev givet en orientering om fondens hidtidige virke. På baggrund heraf blev fondens repræsentanter anmodet om at fremsende en mere uddybende, skriftlig redegørelse tillige med materiale, der belyser fondens aktiviteter, organisation, økonomi mv. Det udbedte materiale er modtaget den 3. august 1999, jf. den som bilag 3 vedlagte skrivelse af 2. august 1999, der tillige var bilagt fondens fundats, forskelligt regnskabsmateriale mv. Fondens skrivelse indeholder ikke et konkret bud på ejendommen. Indledningsvis har det været nødvendigt at foretage en vurdering af, om kommunen overhovedet kan afhænde ejendommen uden at iværksætte et offentligt udbud. Det modtagne materiale har derfor været videregivet til Økonomiforvaltningens 9. kontor, der varetager kommunens køb og salg af fast ejendom, med henblik på en sådan vurdering. Økonomiforvaltningen har ved skrivelse af 24. august 1999 tilkendegivet, at man ikke finder, at "Fonden til fremme af blivende økologisk balance" kan købe ejendommen uden forudgående offentligt udbud, med mindre fonden erhverver ejendommen til brug for institutioner mv., som kommunen lovligt kan yde støtte til. Kopi af Økonomiforvaltningens brev af 24. august 1999 vedlægges som bilag 4. Økonomi En afhændelse af ejendommen vil betyde en årlig mindreudgift for Ejendomsdrift på ca. 250.000 kr. Selve salget af bygningen bibringer kommunen en éngangsindtægt, som det er vanskeligt at angive et skøn over. Den seneste ejendomsvurdering udgør 2.041.700 kr. BILAG VEDLAGT Brev af juni 1999 fra Rune Larsen, Ungdomshuset – tidligere udsendt. Notat fra forvaltningen om "henvisning af Ungdomshusets aktiviteter til andre lokaliteter i byen" – tidligere udsendt. Brev af 2. august 1999 fra Fonden til fremme af blivende økologisk balance – tidligere udsendt. Brev af 24. august 1999 fra Økonomiforvaltningens 9. kontor – tidligere udsendt. Notat af 9. september 1999 fra Ejendomsdrift -FORTROLIGT
13. KF208/99 Drøftelse af sagsforløbet i forbindelse med Vegas husleje – Fortrolig sag. Indstilling og bilag vedlagt.
14. KF209/99 Løn- og prisfremskrivning af KUCs budget for år 2000 INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget ikke imødekommer KUCs anmodning om ændring af budget 2000 og tiltræder vedlagte udkast til svar til KUC. RESUMÉ Forretningsudvalget i KUC anmoder Kultur- og Fritidsudvalget om, "at KUC modtager en pris- og lønfremskrivning for år 2000, der dækker de faktiske forhold". KUC mener, at sammenlignet med principperne for kommunal budgetfremskrivning, så har KUC modtaget 1,586 mio. kr. for lidt i pris- og lønfremskrivning. Det er Kultur- og Fritidsforvaltningens opfattelse, at KUCs forretningsudvalgs konklusioner er forkerte, da forudsætningerne for deres konklusioner er ukorrekte og ufuldstændige. For det første indgår prisfremskrivningen af KUCs indtægter ikke i KUCs beregninger, og for det andet anvendes forkerte fremskrivningsprocenter og forkert sparekrav i beregningerne. Derfor indstiller forvaltningen, at Kultur- og Fritidsudvalget ikke imødekommer KUCs anmodning om en ændret budgettildeling for år 2000. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I brev af 26. august 1999 til Kultur- og Fritidsudvalget anmoder forretningsudvalget i KUC om, at KUC modtager en pris- og lønfremskrivning for år 2000, der dækker de faktiske forhold. KUC mener, at sammenlignet med principperne for kommunal budgetfremskrivning, så modtager KUC 1,586 mio. kr. for lidt i pris- og lønfremskrivning. Det er Kultur- og Fritidsforvaltningens opfattelse, at KUCs forretningsudvalgs konklusioner er forkerte, da forudsætningerne for beregningerne er ukorrekte og ufuldstændige: - Prisfremskrivning af KUCs indtægter indgår ikke i beregningerne. - Beregningen af sparekravet er forkert, da Kultur- og Fritidsudvalgets sparekrav ikke er beregnet som 2% af lønsummen. Indhentningen af Kultur- og Fritidsudvalgets sparekrav på 7,924 mio. kr. sker efter en fordelingsmodel, der anvender bruttoudgifterne på tilskudsområderne og lønsummen på de øvrige områder som beregningsgrundlag. Dette betyder, at bruttoudgifterne til folkeoplysningstilskud (IM-funktion 3.71-3.74) og Kulturudviklings kulturtilskudsområder ( IM-funktion 3.61-3.64) indgår i fordelingsnøglen. På alle øvrige områder indgår lønsummen i beregningsgrundlaget. - I henhold til denne fordelingsnøgle er sparekravet til KUC 620.000 kr. i budget 2000. Da kommunens momsopløftning på tilskud til KUC er 10%, svarer besparelsen på 620.000 kr. til at KUC modtager 682.000 kr. mindre i tilskud inkl. moms. Det skal bemærkes, at Kultur- og Fritidsudvalget kan vælge at udmønte sparekravet på anden vis. For eksempel besluttede udvalget i forbindelse med indeværende års budget 1999, at afvige fra det sparekrav, som KUC, ifølge en beregning baseret på lønsumsfordeling, skulle udmønte. Kultur- og Fritidsudvalget reducerede KUCs beregnede sparekrav fra 0,84 mio. kr. til 0,2 mio. kr. - I KUCs beregninger er der anvendt forkerte prisfremskrivningsprocenter. KUC refererer til en lønfremskrivning på 3,0%, som svarer til Økonomiministeriets skøn i december 1999 for lønstigningstakten mellem 1999 og år 2000. KUC glemmer dog, at Økonomiudvalget i lighed med tidligere år har valgt at afsætte en del af lønfremskrivningen til en central lønpulje, der vil blive udmøntet, når resultaterne af overenskomstforhandlingerne er kendt. Økonomiudvalget afsatte 1,0 procentpoint af lønstigningen til denne pulje. Desuden refererer KUC til de fremskrivningsprocenter, der indgik i budgetindkaldelescirkulæret fra januar 1999. Disse fremskrivningsprocenter er blevet korrigeret i den indstilling om de økonomiske rammer for 2000-2003, som Økonomiudvalget godkendte den 22. juni 1999. For at illustrere disse forhold er der opstillet 2 cases. Case 1 viser, hvilken betydning den manglende prisfremskrivning af indtægterne har. I den anden case anvendes de endelige prisfremskrivningsprocenter, som fremgår af indstilling til Økonomiudvalget den 22. juni 1999. Beregninger for de 2 cases er vist i vedlagte bilag. Case 1 Case 1 tager udgangspunkt i KUCs beregninger. KUCs beregninger er baseret på lønfremskrivning 3% og en prisfremskrivning på 2,3%. KUCs indtægter indgår ikke i beregningen. Derfor er prisfremskrivningen af disse indtægter indarbejdet i denne case. Da prisfremskrivningen af indtægterne udgør 1,590 mio. kr., har KUC ikke modtaget 1,586 mio. kr. for lidt som hævdet i KUCs notat, men derimod 4.000 kr. for meget. En fastholdelse af indtægtsniveauet for 1999 som forudsat i KUCs notat, ville for en kommunal institution svare til en rammeudvidelse på 1,590 mio. kr. Case 2 I case 2 anvendes pris- og lønfremskrivningen godkendt af Økonomiudvalget den 22. juni 1999 i stedet. Dette betyder, at lønfremskrivningen er 2,2% og prisfremskrivningen 2,6%. Beregninger under disse forudsætninger viser, at KUC i budget 2000 modtager 202.000 kr. mere under KFUs eksisterende praksis end under den praksis, som KUC foreslår. Økonomi Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser. Høring Der er ikke foretaget høring. BILAG VEDLAGT - Udkast til svarbrev til KUCs forretningsudvalg - Beregningsskema for de 2 cases. - Brev af 26. august 1999 fra KUC til Kultur- og Fritidsudvalget vedrørende fremskrivninger til budget år 2000.
15. KF210/99 Uddeling af legater INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at "Københavns kommunes legat til stadens forskønnelse og almene bedste", "Københavns legat for institutioner", "Direktør Michael Hermann Nielsens mindelegat, afd. B", "Georg og Emilie Petersens Legatfond" og "Københavns Kommunes Fælleslegat til fordel for børn og unge" uddeles i overensstemmelse med det indstillede. RESUMÉ Der skal foretages uddeling fra 5 legater i henhold til de respektive fundatser. SAGSBESKRIVELSE 1. Københavns kommunes legat til stadens forskønnelse og almene bedste. Formål: Støtte til stadens forskønnelse og almene bedste. Midler: 600.000 kr. pr. 1.9.99. Det årlige nettoudbytte er ca. 300.000 kr. Der er allerede disponeret over 345.000 kr. Der er indkommet 1 ansøgning fra en institution, som indstilles til afslag, jf. vedlagte bilag. 2. Københavns kommunes legat for institutioner Formål: Støtte til københavnske institutioner med almennyttig formål, bortset fra børne- og ungdomsarbejde. Midler: 81.000 kr. pr. 1.9.1999. Det årlige nettoudbytte er ca. 109.000 kr. Der er indkommet 6 ansøgninger fra københavnske institutioner, hvoraf 5 kan tages i betragtning. Det indstilles, at der uddeles i alt 50.000 kr., jf. vedlagte bilag. 1 ansøger indstilles til afslag, jf. vedlagte bilag. 3. Direktør Michael Hermann Nielsens mindelegat, afd. B Formål: a. 1/3 af legatudbyttet uddeles til videnskabelig forskning, b. 1/3 uddeles til nordisk samarbejde og c. 1/3 uddeles til trængende gamle husassistenter (pensionister), der uddeles hvert år i december. Midler: 296.000 kr. (hovedsageligt til nordisk samarbejde) pr. 1.9.1999. Det årlige nettoudbytte er ca. 70.000 kr. Der er indkommet 2 ansøgninger, som begge kan tages i betragtning. Det indstilles, at der uddeles i alt 40.000 kr., jf. vedlagte bilag. 4. Georg og Emilie Petersens Legatfond Formål: Uddannelseslegater til københavnske studerende og tilskud til ferie- og svagbørnskolonier, herunder institutioner og lignende for børn og unge. Midler: 418.000 kr. pr. 1.9.1999. Det årlige nettoudbytte er ca. 580.000 kr.. I 1999 er der allerede bevilget/disponeret over 551.700 kr. til uddannelseslegater (rejselegater) og ferie- og svagbørnskolonier. Der er indkommet en ansøgning, som kan tages i betragtning. Det indstilles, at der uddeles 10.000 kr., jf. vedlagte bilag. 5. Københavns Kommunes fællesfond til fordel for børn og unge Formål: Støtte til fordel for børn og unge, fortrinsvis til formål, der ikke i forvejen modtager støtte fra det offentlige. Støtte kan kun ydes til projekter, institutioner samt personer med tilknytning til Københavns Kommune. Midler: 180.000 kr. pr. 1.9.1999. Det årlige nettoudbytte er ca. 100.000 kr. Der er indkommet 4 ansøgninger, som kan tages i betragtning. Det indstilles, at der uddeles i alt 43.500 kr., jf. vedlagte bilag. Høring Der er ikke foretaget høringer. BILAG VEDLAGT Fortegnelse over indstilling til legat og afslag - september 1999 (FORTROLIGT) Retningslinier for uddeling af ovennævnte legater
16. KF211/99 Høring om miljøvurdering af forslag, der forelægges udvalgene INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget meddeler Miljø- og Forsyningsudvalget, at udvalget kan tiltræde forslaget om, at forvaltningerne i indstillinger, der forelægges de stående udvalg, skal foretage en miljømæssig konsekvensvurdering, såfremt det skønnes, at den pågældende indstilling vil have væsentlige miljømæssige konsekvenser RESUMÉ På møde den 14. juni 1999 tiltrådte Miljø- og Forsyningsudvalget en indstilling om miljøvurdering af forslag, der forelægges de stående udvalg. Det blev samtidig besluttet at høre de øvrige stående udvalg, inden indstillingen forelægges Borgerrepræsentationen til godkendelse. Det indstilles at meddele Miljø- og Forsyningsudvalget, at forslaget om miljøvurdering kan tiltrædes. SAGSBESKRIVELSE Ved brev af 6. juli 1999 er Kultur- og Fritidsudvalget anmodet om en udtalelse om indstilling om miljøvurdering af forslag, der forelægges udvalgene. Det foreslås i indstillingen, der vedlægges, at kommunens forvaltninger i indstillinger, der forelægges de stående udvalg, skal foretage en miljømæssig konsekvensvurdering, såfremt det af den enkelte forvaltning skønnes, at den pågældende indstilling vil have væsentlige miljømæssige konsekvenser. Til brug herfor foreslås det, at Miljø- og Forsyningsforvaltningen udarbejder retningslinier og arbejdsredskaber for forvaltningerne. Det foreslås endvidere i indstillingen, at Miljø- og Forsyningsforvaltningen forsøgsvis efter 1 år indberetter miljøeffekten af de indstillinger, der har været forelagt udvalgene, og orienterer Borgerrepræsentationen om resultatet. Det er Kultur- og Fritidsforvaltningens umiddelbare vurdering, at det kun i et meget begrænset antal af de indstillinger, der forelægges Kultur- og Fritidsudvalget, vil være rimeligt og naturligt at foretage en miljømæssig konsekvensvurdering. Det er derfor forvaltningens vurdering, at forslaget ikke vil have ressourcemæssige konsekvenser for forvaltningen. Det indstilles, at Kultur- og Fritidsudvalget meddeler Miljø- og Forsyningsudvalget, at udvalget kan tiltræde forslaget om, at der foretages miljøvurdering af forslag, der forelægges udvalgene. Økonomi Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser BILAG VEDLAGT Brev af 6. juli 1999 fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen Udvalgsindstilling fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen Beslutningsprotokol fra møde den 14. juni 1999 i Miljø- og Forsyningsudvalget Notat om cirkulære nr. 159 af 16. september 1998
18. Eventuelt
Til top