Mødedato: 18.03.2004, kl. 16:00

Kultur- og Fritidsudvalgets årsregnskab for 2003

Kultur- og Fritidsudvalgets årsregnskab for 2003

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 18. marts 2004

 

 

15.      Kultur- og Fritidsudvalgets årsregnskab for 2003

(KFU  89/2004)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender udvalgets årsregnskab for 2003, som det fremgår af bilag 1.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 18. marts 2004

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 

RESUME

Kultur- og Fritidsudvalget har et samlet budget (korrigeret budget) for 2003 på 916,9 mio. kr. fordelt med 722,2 mio. kr. på driftsområdet og 194,7 mio. kr. på anlægsområdet.

Regnskabet for 2003 viser samlet et forbrug på 830,3 mio. kr. fordelt med 702,4 mio. kr. på driftsområdet, 88,9 mio. kr. på anlægsområdet og 39,0 mio. kr. på finansposterne.

Afvigelserne mellem budget og regnskab, der forklares i bilag 1 (de specielle bemærkninger), udgør samlet 86,6 mio. kr. fordelt som nettomindreudgifter på 19,8 mio. kr. på driftsområdet, nettomindreudgifter på 105,8 mio. kr. på anlægsområdet og nettomerudgifter på 39,0 mio. kr. på finansposterne.

Regnskabsresultatet på driftsområdet fordelt efter funktioner (formål) bærer præg af, at flere forhold var uafklarede på tidspunktet for budgetvedtagelsen. De væsentligste af disse vedrører kommunaliseringen af kultur- og medborgerhusene samt udmøntning af centralt placerede lønmidler og vedrører funktionerne 0.30.1 Københavns Idrætsanlæg, 0.35.1 Kultur og medborgerhuse, 3.50.1 Folkebiblioteker, 3.64.1 Andre kulturelle opgaver og 6.51.1 Sekretariat og forvaltning.

Af reelle afvigelser skyldes flere, at bevilgede projekter af forskellige årsager ikke har kunnet effektueres i 2003. Bevillingerne til disse forventes overført til de samme formål i 2004. De beløbsmæssigt største er Team København 4,8 mio. kr., Kløvermarkens Tennisklub 1,6 mio. kr., Berlin/Øresund samarbejdet 4,5 mio. kr., Øvelokaler i Den Brune Kødby 1,5 mio. kr. og IT-portalen (fritidsfaciliteter) 2,8 mio. kr.

anlægsområdet forventes det, at stort set hele afvigelsen på 105,8 mio. kr. skal overføres til 2004 til de samme formål. 84,6 mio. kr. vedrører idrætsprojekter, 3,9 mio. kr. biblioteksprojekter og 16,6 mio. kr. vedrører renoveringsprojekter under ejendomsdrift.

Bevægelserne på finansposterne, der samlet viser (mer)udgifter på 39,0 mio. kr., fordeler sig i det væsentlige som afviklede kortfristede tilgodehavender på 7,7 mio. kr., afviklet kortfristet gæld på 48,5 mio. kr., indbetaling af 1,4 mio. kr. vedrørende indestående deposita for lejemål under Ejendomsdrift. Øvrige poster beløber sig netto til merindtægter på 0,4 mio.kr.

Af 35 definerede mål i budget 2003 er 26 opfyldt 100%, 9 er delvist gennemført, mens 7 mål hverken er opnået helt eller delvist.

Nærmere forklaring fremgår af bilag 1.

 


 


Til top