Mødedato: 17.08.2006, kl. 16:00

Budgetforslag 2007 - statusindstilling

Se alle bilag

Budgetforslag 2007 - statusindstilling

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 17. august 2006

 

Fraværende

 

 

 

Sager til beslutning

 

29.      Budgetforslag 2007 - statusindstilling

(KFU 366/2006)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

At    Kultur- og Fritidsudvalget godkender forvaltningens forslag om senere udmøntning af pulje på 316.000 kr. som følge af ændret pris- og lønfremskrivning (p/l).

At    Kultur- og Fritidsudvalget godkender forvaltningens forslag om nyt rykkergebyr ved udsendelse af rykkerskrivelser vedr. civilretlige krav.

At    Kultur- og Fritidsudvalget tager forvaltningens forslag til opdaterede budgetønsker samt højest prioriterede budgetønsker til efterretning.

 

 

RESUME

Kultur- og Fritidsudvalget seneste behandling af budgetforslag 2006 var den 18. maj 2006, hvor Kultur- og Fritidsudvalget godkendte udvalgets budgetforslag (KFU 234/2006). Økonomiudvalget har efterfølgende behandlet indstilling om " Redegørelse for udvalgenes indberettede budgetbidrag til budgetforslag 2007" (ØU 224/2006).

I indstillingen fremgår det, at Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme på 691,034 mio. kr. som følge af tekniske ændringer er ændret i forhold til det budgetforslag Kultur- og Fritidsudvalget behandlede den 18. maj 2006.

Indstillingen indeholder desuden forslag om nyt rykkergebyr ved udsendelse af rykkerskrivelser vedr. civilretlige krav.

I indstillingen fremgår forvaltningens forslag til opdaterede budgetønsker samt liste over højest prioriterede budgetønsker.

Formålet med indstillingen er at give en status på Kultur- og Fritidsudvalgets budgetforslag 2007.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Kultur- og Fritidsudvalget seneste behandling af budgetforslag 2006 var den 18. maj 2006, hvor Kultur- og Fritidsudvalget godkendte udvalgets budgetforslag (KFU 234/2006). Økonomiudvalget har efterfølgende behandlet indstilling om " Redegørelse for udvalgenes indberettede budgetbidrag til budgetforslag 2007" (ØU 224/2006).

I indstillingen fremgår, at Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme på 691,034 mio. kr. er ændret i forhold til det budgetforslag Kultur- og Fritidsudvalget behandlede den 18. maj 2006.

 

Tekniske ændringsforslag

Rammekorrektion

Kultur- og Fritidsudvalgets ramme er reduceret med 0,3 mio. kr. som følge af en negativ DUT-regulering. Reguleringen er begrundet i, at tilskud til "distriktsforeninger m.v." overføres fra amterne til kommunerne i forbindelse med kommunalreformen. Da ændringen ikke betyder tilsvarende opgaveændring i Københavns Kommune, udlignes den negative DUT-regulering med en tilsvarende rammeudvidelse på 0,309 mio. kr. i 2006 pris- og lønniveau. (ØU 112/2006).

Øvrige tekniske ændringsforslag fremgår af bilag 4. Der er alene tale om omflytning og ændret kontotekst, som ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Ændret pris- og lønfremskrivning (p/l)

Kultur- og Fritidsudvalgets budgetrammer er forøget med 0,316 mio. kr. som følge af ændret pris- og lønfremskrivning.

Det indstilles, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender forvaltningens forslag om en senere udmøntning af puljen på 316.000 kr.

 

Ændrede takster

Opdateret takstbilag fremgår af bilag 3, hvori der stilles forslag om opkrævning af et nyt rykkergebyr på 100 kr., som skal pålægges ved udsendelse af rykkerskrivelser vedr. civilretlige krav. Civilretlige krav er fordringer på formuerettens område, der ikke er tillagt udpantningsret. Disse fordringer blev tidligere opkrævet/inddrevet via advokat. Offentligretlige krav er tillagt udpantningsret, og blev inden fusionen med staten opkrævet/inddrevet af den tidligere Skatte- og Registerforvaltning. Opkrævningen af både offentligretlige og civilretlige krav foretages efter fusionen af Opkrævning & Ejendomsskat. Ved udsendelsen af rykkerskrivelse for offentligretlige krav pålægges gebyr på 250 kr. Da civilretlige krav frem over også skal opkræves/inddrives via den statslige centrale inddrivelsesmyndighed, indstilles det, at der også for civilretlige krav pålægges et rykkergebyr, med henblik på finansieringen af opkrævningsomkostningerne. Som følge af fusionen vil det være nødvendigt at tilrette EDB-systemerne, så det bliver muligt at håndtere de mange nye forskelligartede fordringer maskinelt, og derved udnytte ressourcerne optimalt.

Gebyret, der forventes at indbringe 0,1 mio. kr., anvendes til finansiering af nyt eller tilretttet it-system.

 

Opdaterede budgetønsker

I det budgetforslag, som Kultur- og Fritidsudvalget har godkendt den 18. maj 2006, indgår budgetønsker for 2,1-2,2 mia. kr. på driften og 132-137 mio. kr. på anlægssiden. I forhold til disse budgetønsker er følgende nye budgetønsker medtaget:

·        Rulleskøjtemekka i Ørestad Syd (8 mio. kr.)

·        Lethal i Ørestad Syd (3 mio. kr.)

·        Udviklingsprojektet vedrørende Den Hvide Kødby (0,5 mio. kr.)

Budgettet og teksten for nogle af budgetønskerne er desuden justeret.

De samlede budgetønsker udgør fortsat ca. 2,1-2,2 mia. kr. på driften, mens anlægssiden er forøget til 251-256 mio. kr.

I bilag 2 er vedlagt en samlet opgørelse over budgetønskerne.

 

Højest prioriterede budgetønsker

I bilag 1 fremgår forvaltningens højest prioriterede budgetønsker, som beløber sig til ca. 2,3 mia. kr.:

 

Fritids- og idrætsområdet

·        Genopretning og vedligeholdelse af idrætsanlæggene til et tidssvarende niveau (118 mio. kr.)

·        Omlægning af idrætsfaciliteterne på Genforeningspladsen (15-20 mio. kr.)

·        Havnebad på Havneholmen (8 mio. kr.)

 

Kunst- og Kulturområdet

·        Finansiering af store festivaler og event i København samt et nyt dansk danseteater (7,1 mio. kr.).

·        Internationale kulturprojekter (2 mio. kr.)

·        Kulturcenter på Indre Nørrebro (60 mio. kr.)

 

Biblioteksområdet

·        Det internationale Bibliotek kombineret med renovering af Vesterbro Bibliotek (8,9 mio. kr.)

·        Biblioteks- og kulturløft i Bispebjerg/Nordvest (26 mio. kr.)

·        Anlæg af Nyt Bibliotek "Bibliotekernes Experimentarium" i Ørestad City (26 mio. kr.)

 

Ejendomsområdet

·        Midler til vedligeholdelse og genopretning af kommunens ejendomme, institutioner m.v. (2.070 mio. kr.)

·        Udvikling af nye arbejdsformer - ny anvendelse af IT, inventar mv. (2 mio. kr.)

·        Udviklingsprojektet vedrørende Den Hvide Kødby (0,5 mio. kr.)

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

-

BILAG

1.      3 højest prioriterede budgetønsker for hvert område

2.      Samlet oversigt over budgetønsker

3.      Opdatering af takstbilag

4.      Oversigt over tekniske budgetomplaceringer til budget 2007

 

Carsten Haurum

/ Olga Brüniche-Olsen

 


 

Til top