Planlagt Vedligehold og anlæg af kunstgræsbaner
Kultur- og Fritidsudvalget skal drøfte bæredygtighed i forbindelse med anlæg og udskiftning af kunstgræsbaner. I forbindelse med arbejdet med Planlagt Vedligehold efterspurgte Kultur- og Fritidsudvalget bæredygtighedskriterier for anlæg og udskiftning af kunstgræsbaner. Udvalget gives som grundlag for drøftelsen en status på, hvordan der arbejdes med ”rette bane til rette brug”, modernisering i forbindelse med udskiftning, genanvendelse, partnerskaber samt drift og vedligehold.
Kultur- og Fritidsudvalget har løbende drøftet og fået status på forbuddet mod gummigranulat og arbejdet med ”rette bane rette brug”, som udgangspunkt for hvordan Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder så bæredygtigt med området som muligt. Med Planlagt Vedligehold udvides rammerne for dette arbejde, da udskiftning af kunstgræstæpper forventes at udgøre størstedelen af kommende udbud med 4-6 udskiftninger årligt, frem mod 2032.
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- At Kultur- og Fritidsudvalget drøfter bæredygtighed i forbindelse med anlæg og udskiftning af kunstgræsbaner.
- At Kultur- og Fritidsudvalget tager status på arbejdet med bæredygtighed, ”rette bane til rette brug” og omstillingen væk fra anvendelsen af gummigranulat som infill til efterretning.
Problemstilling
Den 23. januar 2023 pålagde Kultur- og Fritidsudvalget forvaltningen at fremlægge en renoveringsplan med økonomiske modeller og bæredygtighedskriterier for fremtidig renovering af kunstgræsbaner. Udvalget lægger i beslutningen vægt på, at bæredygtighed indtænkes i fremtidige renoveringer og anlæg af nye baner ud fra en samlet vurdering af banetype, anvendelse og placering. Udvalget bad også om en tilbagemelding på tidligere indsatser, der kan begrænse unødig spredning af gummigranulat.
I forbindelse med bevillingen til Planlagt Vedligehold blev de økonomiske rammer og modeller vedtaget, mens der udestår en status vedrørende bæredygtighed i arbejdet med kunstgræsbaner.
Løsning
Bæredygtighed er et fast tema i forbindelse med anlæg og udskiftning af kunstgræsbaner. Kultur- og Fritidsforvaltningen har identificeret følgende områder og tematikker, som der arbejdes med og kan arbejdes med i forbindelse med kunstgræsbaner og omstillingen fra anvendelse af gummigranulat som infill:
- Princippet om ”Rette bane til rette brug”
- Modernisering i forbindelse med udskiftning
- Muligheder for genanvendelse, gerne lokalt
- Samarbejder og partnerskaber
- Drift og vedligehold
I 2032 træder EU's forbud mod køb og salg af gummigranulat som infill til kunstgræsbaner i kraft, og der arbejdes derfor på at udvikle alternativer med tilsvarende spillemæssige egenskaber.
Kultur- og Fritidsforvaltningen følger den tekniske udvikling og har igennem de sidste 2-3 år indhøstet erfaringer med både non-infill baner og kunstgræsbaner med infill af kork. Erfaringerne med non-infill har været blandede, og der er særligt udfordringer ift. brugernes oplevelser af banernes hårdhed, boldrul og mulighederne for at stå fast. Anvendelsen af kork-infill opleves som mere tilfredsstillende. Dog er der særlig opmærksomhed på at forventningsafstemme med brugerne ifm. vinterbrug, hvor baner med denne type infill kan opleves hårdere og glattere end baner med gummigranulat. Der er fortsat stor usikkerhed om, hvorvidt der vil komme nye banetyper, og det fremtidige prisniveau.
Ved nuværende kunstgræsbaner med gummigranulat har forvaltningen arbejdet med at begrænse unødig spredning af gummigranulat ved at etablere granulatfang på alle banerne for at begrænse spredningen i forbindelse med brug og drift. Begrænsningen beror dog i høj grad også på adfærdsændring i brugen af banerne, og det har i praksis været vanskeligt at få de mange forskellige brugere til at ændre adfærd, så gummigranulaten bliver på banerne.
Princippet om ”Rette bane til rette brug”
Når baner etableres eller udskiftes, er forvaltningen i dialog med foreninger og lokale interessenter for at vælge den bedst egnede banetype sammen med Byggeri København og rådgivere. Dette kaldes ”Rette bane til rette brug”. For nuværende står valget oftest mellem en kunstgræstype med infill af kork og non-infill. Kunstgræsbaner med kork-infill vælges oftest, når der behov for et overvejende fokus på banens spillemæssige egenskaber, og non-infill baner når der er behov for at tilgodese et bredt brugsbehov til eksempelvis skoler og institutioner (som ikke er omfattet af Planlagt Vedligehold).
Muligheder for genanvendelse
Ved udskiftning af kunstgræstæpperne er der dialog mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen, Byggeri København og rådgiver om den mest hensigtsmæssige måde at håndtere det nedslidte kunstgræstæppe på, herunder om det kan genanvendes på en anden placering, eller om det skal bortskaffes. Mulighederne for genanvendelse er pt. usikker og afhængig af genanvendelse hos private firmaer. Byggeri Københavns bæredygtighedsteam undersøger, om man kan genanvende mere lokalt ved at separere kunstgræssystemet på stedet, så man eksempelvis genanvender sandet i det næste tæppe eller infill andre steder.
Samarbejder og partnerskaber
Udviklingen indenfor bæredygtighed kan styrkes ved at opdyrke samarbejder med organisationer indenfor området. Forvaltningen har dialog med Rådet for Grøn Omstilling om bl.a. genanvendelse af kunstgræs og krav til kemiske stoffer i tæpperne. Andre mulige samarbejdspartnere er Københavns Universitet, som blandt andet har foretaget en række konkrete studier af miljøfremmede stoffer i kunstgræsbaner. Tilsvarende arbejder DBU med at undersøge brugernes oplevelser af de nye kunstgræstyper og har en interesse i, at kunstgræsbaner bliver anlagt, brugt og udskiftet så bæredygtigt som muligt. Gældende for alle tre mulige samarbejder er, at der må forventes behov for kommunal (med-)finansiering, hvis der skal indgås mere forpligtende samarbejder.
Drift og vedligehold
I forbindelse med udbud vægter bæredygtighed højt i drift, vedligehold og holdbarhed. Der er aktuelt særligt fokus på at optimere vinterbekæmpelsen, idet særligt baner med kork-infill kan være vanskelige af holde frostfrie. Det kan vise sig nødvendigt at salte banerne fremfor at anvende alternative tø-midler. I 2025 vil forvaltningen indlede dialog med Teknik- og Miljøforvaltningen om behovet for begrænset saltning af korkbaner. Derudover viser erfaringer fra kunstgræsbanen med kork infill i Tingbjerg Idrætspark, at korken efter ca. 5 år begynder at smuldre. Med en forventet levetid på 12 år i forhold til kunstgræstæppet har forvaltningen indledt undersøgelser af mulighederne for at udskifte kork-infill efter 5-6 år for at sikre banens spillemæssige egenskaber i hele levetiden.
I de nye kunstgræsbaner i Valby Idrætspark er der startet forsøg med opstregning, som man kender det fra græsbaner, ved hjælp af robotter. Brug af opstregning medfører færre svage punkter i tæppet og giver større fleksibilitet ift. opstregning til andre banestørrelser.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Kultur- og Fritidsforvaltningen vil arbejde videre med området med udgangspunkt i udvalgets drøftelser.
Mikkel Boje /
Mads Kamp Hansen