Kultur- og fritidstilbud for etniske minoriteter - (Udsat 25.09.03 -KFU 250/2003 og 23.10.03 - KFU 287/2003) - Bilag udsendt til møde 25.9.2003
Kultur- og fritidstilbud for etniske minoriteter - (Udsat 25.09.03 -KFU 250/2003 og 23.10.03 - KFU 287/2003) - Bilag udsendt til møde 25.9.2003
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ekstraordinært møde torsdag den 13. november 2003
Sager til beslutning
20. Kultur- og fritidstilbud for etniske minoriteter - (Udsat 25.09.03 -KFU 250/2003 og 23.10.03 - KFU 287/2003) - Bilag udsendt til møde 25.9.2003
(KFU 337/2003)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller
at Kultur- og Fritidsudvalget godkender overførsel af 297.000 kr. til Brobygningspuljen. De 297.000 kr. er uforbrugte lønmidler fra Projektrådgivningens midler i 2002.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 25. september 2003
Sagen blev udsat.
Kultur- og
Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. oktober 2003
Sagen blev udsat.
RESUME
Forslaget til en ny integrationsindsats på kultur- og fritidsområdet blev vedtaget på et fællesmøde mellem Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget d. 10. oktober 2001. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget rekvirerer ydelsen hos Kultur- og Fritidsudvalget efter køb/salg-modellen. Projektet er forankret i Kultur- og Fritidsforvaltningen under Fritid & Idræt (det tidligere FOS). Projektet har fået navnet "Projektrådgivningen – Mangfoldighed, Kultur & Fritid".
Aftalen mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen for 2002 fremgår af bilag 1 og omhandler køb af ydelser for i alt 3,3 mill.kr – heraf 1,2 mill. kr. i Brobygningspuljen.
Eftersom Projektrådgivningen først startede indsatsen i 2. kvartal 2002, er der uforbrugte løn-, drifts- og brobygningsmidler for 2002 på i alt 582.650,89 kr. Heraf foreslås det at overføre 297.000 kr. til Brobygningspuljen i 2003.
De 582.650,89 kr. fra 2002 indgår i Projektrådgivningens disponible midler for 2003, idet Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har købt særligt målrettede kultur- og fritidstilbud for etniske minoriteter hos Kultur- og Fritidsforvaltningen.
SAGSBESKRIVELSE
Projektrådgivningen er resultatet af en aftale mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen, hvor Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen køber særligt målrettede kultur- og fritidstilbud for etniske minoriteter hos Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Af samarbejdsaftalen for 2002 fremgår, at indsatsen iværksættes for de grundtilskudsfinansierede indtægter på integrationsområdet, der budgetmæssigt er afsat til en særlig målrettet indsats på kultur- og fritidsområdet.
Det er forvaltningens vurdering, at midlerne skal bruges i overensstemmelse med de i samarbejdsaftalen for 2002 nævnte vilkår (bilag 1). Samarbejdsaftalen for 2002 mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen blev indgået på baggrund af et fællesmøde mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 10. oktober 2001, hvor en ny integrationsindsats på kultur- og fritidsområdet blev vedtaget.
MILJØVURDERING
Sagen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
Aftalen mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen for 2002 fremgår af bilag 1 og omhandler køb af ydelser for i alt 3,3 mill.kr – heraf 1,2 mill. kr. i Brobygningspuljen.
Eftersom Projektrådgivningen først startede sit arbejde i 2. kvartal 2002, er der uforbrugte løn-, drifts- og brobygningsmidler for 2002 på i alt 582.650,89 kr.
De uforbrugte midler indgår i Projektrådgivningens disponible midler for 2003 og fordeler sig med 462.787,03 kr. på lønmidler, 53.081,07 kr. på brobygningsmidler og 66.782,79 kr. på driftsmidler. Heraf foreslås det nu, at 296.918,93 kr. af de uforbrugte lønmidler fra 2002 anvendes til Brobygningsmidler i 2003. Såfremt den ændrede disponering godkendes, fremkommer midlerne til Brobygningspuljen således:
Restpuljemidler
2002 53.081,07
kr.
Lønmidler
2002 til overførsel 296.918,93 kr.
I alt til Brobygningspuljen 350.000,00 kr.
De resterende 232.650,89 kr. fra 2002 indgår i Projektrådgivningens disponible midler for 2003 og omfatter lønmidler på i alt 165.868,10 kr. samt driftsmidler på i alt 66.782,79 kr.
BILAG
1. Aftale om køb af kultur- og fritidstilbud til etniske minoriteter 2002.
Carsten Haurum
/Børge Sørensen