Boldklubben Hekla - udvidelse af klubhus (Udsat fra 19.06.03 og 21.08.03 samt 23.10.03 - KFU 292/2003) - Bilag tidligere udsendt
Boldklubben Hekla - udvidelse af klubhus (Udsat fra 19.06.03 og 21.08.03 samt 23.10.03 - KFU 292/2003) - Bilag tidligere udsendt
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ekstraordinært møde torsdag den 13. november 2003
Sager til beslutning
14. Boldklubben Hekla - udvidelse af klubhus (Udsat fra 19.06.03 og 21.08.03 samt 23.10.03 - KFU 292/2003) - Bilag tidligere udsendt
(KFU 331/2003)
I NDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget ikke imødekommer ansøgning om udvidelse af klubhus fra Boldklubben Hekla.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 19. juni 2003
Udvalget besluttede at behandle punkterne 15 (Boldklubben Hekla – udvidelse af klubhus – KFU 182/2003) og 16 (Boldklubben HELLAS - udvidelse af klubhus – KFU 176/2003) under ét.
Udvalget tiltrådte et af Jens Kjær Christensen stillet procedureforslag om, at sagen udsættes.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 21. august 2003
Sagen blev udsat med henblik på endelig afklaring i forbindelse med budgetbehandlingen.
Kultur- og
Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. oktober 2003
Sagen blev udsat.
RESUME
Boldklubben Hekla har søgt om udvidelse af foreningens nybyggede klubhus.
Klubhuset
er finansieret ved en anlægsbevilling på 4,3 mill. kr. i 2001 og tages i brug
den 16. juni 2003.
Huset er på 368 m2 og ønskes udvidet med en tilbygning på 130 m2, da klubben siden 2001 har haft en markant tilgang af medlemmer.
Der er ikke afsat midler til projektet i puljerne til kultur, fritids- og idrætsformål, og der er ingen frie midler i disse puljer.
SAGSBESKRIVELSE
Boldklubben Hekla har ved brev 13. maj 2003 søgt om støtte til udvidelse af foreningens nybyggede klubhus ved Hekla Park på Lossepladsvej (bilag 1).
Det nuværende
klubhus
Heklas
nuværende klubhus er netop færdigbygget og forventes taget i brug den 16. juni
2003. Byggeriet har kostet 4,3 mill. kr. KI er bygherre og ejer af huset, som
er finansieret af Københavns Kommune ved bevilling af 29. marts 2001 (BR
116/01).
Huset er på 368 m2, hvoraf størstedelen bruges til
omklædning, bad/toilet og administration. Lokalet til klubbens sociale
aktiviteter – værerummet – er på 80 m2.
Medlemstilgang
Hekla har siden, det blev vedtaget at bygge klubhuset, haft
en stor tilgang af medlemmer. Da der i 2001 blev afsat midler til det nye
klubhus, var der 230 medlemmer, heraf 150 børn under 18 år. I dag har Hekla 360
medlemmer, heraf 200 børn.
Der
er to fodboldbaner i tilknytning til Hekla Park, og banetiderne er allerede
fuldt besat. Flere af fodboldklubbens børnehold har i øjeblikket venteliste.
På den modsatte side af
Lossepladsvej planlægger Vej & Park imidlertid at etablere to "alle mands
baner". Banerne forventes anlagt 2004/2005 og kan ikke reserveres af
foreninger. Hekla kan dog bruge banerne på lige fod med alle andre borgere,
hvilket giver mulighed for at øge klubbens samlede kapacitet.
I
umiddelbar nærhed af Hekla – på Islands Brygge og i Havnestaden – forventes
etableret 3000 boliger. Der er primært tale om familieboliger, og godt en
tredjedel af dem forudses etableret inden 2008. Det kan derfor forventes, at
Hekla vil opleve en fortsat stor søgning til børne- og ungdomsafdelingen.
Den ønskede tilbygning
Hekla
ønsker at udvide værerummet med en tilbygning på 130 m2, så rummet i
alt bliver på ca. 210 m2. Tilbygningen er med klubbens ungdomsafdeling for øje og
skal i givet fald bruges til billard, dart, taktikmøde, tv, computer m.m.
Bryggens Børne- og Ungdomscenter (BBU) samarbejder pt. med Hekla om faciliteter. BBU ønsker i forbindelse med deres opsøgende arbejde blandt 12-14 årige at benytte klubhuset og fodboldbanerne tidligt på eftermiddagen. Hekla ønsker at udvide samarbejdet med BBU, men mener ikke, de har kapacitet til det i øjeblikket. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen ser ikke umiddelbart muligheder for at støtte projektet, da det primært er baner og ikke væresteder, de mangler.
Økonomi
KI oplyser, at en tilbygning
vil koste ca. 15.000 kr. pr. m2. Derved bliver anlægsudgiften på 2,0 mill. kr.
Tilbygningen er ikke tegnet.
Såfremt det søgte beløb bevilges, vil der fra KIs side blive arbejdet videre
med projektet, og sagen vil blive forelagt KFU på ny.
Forvaltningens
vurdering
Boldklubben Hekla har, siden det blev vedtaget at bygge klubhuset, haft en stor tilgang af børn og unge. På grund af Heklas placering i nærheden af kommende ny e familieboliger, kan medlemstilgangen forventes at fortsætte i årene fremover.
I Idrætspolitisk Redegørelse 2001 er faciliteter til børne- og ungdomsaktiviteter opprioriteret. Det fremgår af Eliteidrætsredegørelsen 2002, at ét af idrætsklubbernes største ønsker er en forbedring af klubfaciliteterne. KI prioriterer ligeledes væresteder højt, da gode klubhusforhold er en forudsætning for et godt og bredt ungdomsarbejde.
Det er værd at bemærke, at Hekla endnu har ikke taget klubhuset i brug. Det må forventes, at behovet for en tilbygning kendes bedre, når huset har været i brug i en periode. En tilbygning til klubhuset er ikke en nødvendighed for at gennemføre klubbens eksisterende aktiviteter.
Der er ikke afsat midler til projektet i puljerne til kultur, fritids- og idrætsformål, og der er ingen frie midler i disse puljer.
Da det ikke er muligt at anvise
midler til projektet, indstilles det, at Boldklubben Hekla får afslag på ansøgningen.
MILJØVURDERING
Indstillingen
har ingen miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
Indstillingen
har ingen økonomiske konsekvenser.
BILAG
1. Ansøgning fra Boldklubben Hekla
Carsten Haurum
/ Pernille Vange