Mødedato: 13.04.2000, kl. 15:00

Udstilling i Rådhushallen af Billedskolens elevers arbejde - ansøgning om underskudsgaranti

Udstilling i Rådhushallen af Billedskolens elevers arbejde - ansøgning om underskudsgaranti

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 13. april 2000

 

7. Udstilling i Rådhushallen af Billedskolens elevers arbejde - ansøgning om underskudsgaranti

(KFU 144/2000)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur - og Fritidsudvalget bevilger en underskudsgaranti på 20.000 kr. til gennemførelse af Billedskolen i Ryesgades udstilling i Københavns Rådhushal i anledning af årtusindskiftet

at der anvises dækning for beløbet på Konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Børn og Unge projekter).

RESUME

Københavns Kommunes Billedskole i Ryesgade har ansøgt om støtte til udstillingen 2000 Billedtanker i Rådhushallen. Udstillingen, der vil rumme ca. 2000 værker, vil vise, hvilke tanker, forestillinger og følelser mindst 350 børn og unge har i forbindelse med årtusindskiftet. Udstillingen skal finde sted fra den 28. april 2000 til den 13. maj 2000.

Det indstilles, at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 20.000 kr. i underskudsgaranti til udstillingen, da den vil bidrage til en synliggørelse og interesse for børn og unges skabende arbejder.

SAGSBESKRIVELSE

Københavns Kommunes Billedskole i Ryesgade af har i brev af 23. februar 2000 ansøgt Kulturfonden om støtte til udstillingen 2000 Billedtanker i Rådhushallen. Eftersom udstillingen ikke involverer professionelle kunstnere og derfor ligger uden for fondens støtteområde, trak Billedskolen ansøgningen til Kulturfonden tilbage. Billedskolen har derefter i brev af 6. marts 2000, stilet til Kultur- og Fritidsforvaltningen, ansøgt om 15.000 kr. i støtte til udstillingen i Rådhushallen. Der er fra forvaltningens side anmodet om yderligere oplysninger om budget, omfang m.v. I en fornyet ansøgning af 21. marts 2000 er ansøgningen om støtte forhøjet til 20.000 kr.

Baggrunden for denne ændring er et tilsagn om støtte på 20.000 kr. fra BG –fonden under forudsætning af, at Københavns Kommune støtter med mindst et tilsvarende beløb. Det samlede budget i forbindelse med udstillingen er 80.480 kr. Den resterende udgift finansieres af Billedskolens budget.

Udstillingen, der vil rumme ca. 2000 værker, vil vise, hvilke tanker, forestillinger og følelser mindst 350 børn og unge har i forbindelse med årtusindskiftet. Udstillingen skal finde sted fra den 28. april 2000 til den 13. maj 2000. Udstillingen kan via placeringen i Rådhushallen bidrage til en synliggørelse og interesse for børn og unges skabende arbejder.

På den baggrund indstilles, at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 20.000 kr. i underskudsgaranti til udstillingen.

ØKONOMI

Der anvises dækning for beløbet på konto

3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Børn og Unge projekter)

Budget ekskl. moms 900.000 kr.

Budget inkl. moms 965.000 kr.

Hidtil disponeret 804.000 kr.

Indstillet 20.000 kr.

Til rest 141.000 kr.

BILAG

  1. Ansøgning af 21. marts 2000
  2. Ansøgning af 6. marts 2000
  3. Ansøgning til Kulturfonden af 23. februar 2000

 

 

Ida Munk

/ Mikael Keller-Hansen

 

Til top