Sammensætningen af nye kunstfaglige udvalg

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til den fremtidige sammensætning af de kunstfaglige udvalg under Kultur- og Fritidsudvalget.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter de i indstillingen beskrevne modeller for den fremtidige sammensætning af de kunstfaglige udvalg under Kultur- og Fritidsudvalget.

2. at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, hvilken model for sammensætningen af de kunstfaglige udvalg Kultur- og Fritidsforvaltningen skal arbejde videre med.

3. at Kultur- og Fritidsudvalget, når der er taget stilling til hvilken model, der skal arbejdes videre med, sender sagen i høring i de tre kunstfaglige udvalg.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget har på sit møde den 12. oktober 2017 besluttet, at Kultur- og Fritidsforvaltningen, forud for udpegningen af nye kunstfaglige udvalg, skal vende tilbage til Kultur- og Fritidsudvalget med forskellige forslag til sammensætningen i udvalgene og udpegningen hertil, herunder hvordan aktører og kulturelle miljøer inddrages i de kunstfaglige udvalgsarbejde, og om der findes andre måder at bringe fagligheden fra aktørerne i spil.

Kultur- og Fritidsudvalget har endvidere på sit møde den 24. august 2017 bestilt en principiel drøftelse af repræsentation i bestyrelser m.v. på et senere møde. Dette behandles i en særskilt indstilling på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 9. november 2017.

Endelig har Kultur- og Fritidsudvalget på budgetseminaret i februar 2017 bedt forvaltningen udarbejde et forslag til en kunstplan, hvor Kultur- og Fritidsudvalget blandt andet skal tage stilling til om Billekunstudvalget skal erstattes med et nyt kunstråd med flere opgaver end det nuværende Billedkunstudvalg. Forslaget om et kommende kunstråd skal præsenteres for Kultur- og Fritidsudvalget sammen med forslag til en kunstplan i februar 2018.

Løsning

Borgerrepræsentationen har nedsat tre såkaldte § 17, stk. 4-udvalg under Kultur- og Fritidsudvalget; Billedkunstudvalget, Musikudvalget og Scenekunstudvalget.

Et § 17, stk. 4-udvalg er et særligt udvalg, som kommunalbestyrelsen, i henhold til styrelsesloven, kan nedsætte til at varetage særlige opgaver eller til at fungere som rådgivende eller forberedende udvalg for kommunalbestyrelsen eller et af de stående udvalg. Sammensætningen af udvalget besluttes af kommunalbestyrelsen, som også fastlægger de nærmere regler for § 17, stk. 4-udvalgets arbejde, herunder at sagkyndige kan inddrages i udvalgsbehandlingen.

Sammensætningen af et § 17, stk. 4-udvalg kan til en hver tid ændres af kommunalbestyrelsen.

De kunstfaglige udvalg har til formål at virke til fremme af musik, scenekunst og billedkunst i København. Herunder skal de medvirke til at samordne den kunstneriske virksomhed på de respektive områder. Udvalgene skal behandle ansøgninger om støtte til kunstneriske formål på musik-, scenekunst- og billedkunstområderne. Desuden indkøber Billedkunstudvalget kunst til ophængning på kommunale institutioner og kontorer. Udvalgene har beslutningskompetence inden for disse områder.

En nærmere beskrivelse af udvalgene findes i bilag 1.

Tre modeller for sammensætningen af nye kunstfaglige udvalg

Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår, at Kultur- og Fritidsudvalget tager stilling til, hvordan de fremtidige kunstfaglige udvalg sammensættes ud fra én af nedenstående modeller.

Model A - "Aarhusmodellen"

Denne model er inspireret af den måde, som Aarhus Kommune har organiseret området på. Udvalgene sammensættes udelukkende af personer med en særlig kunstfaglig ekspertise inden for billedkunst, scenekunst eller musik. Dog må medlemmerne ikke have en tilknytning til kommunale kulturinstitutioner, ligesom de ikke må have en tilknytning til de kulturinstitutioner, der modtager fast driftstilskud fra Københavns Kommune.

De kunstfaglige udvalgsposter besættes efter ansøgning fra interesserede. Herefter udvælger Kultur- og Fritidsudvalget de relevante kandidater, som af Borgerrepræsentationen.

Fordele ved model A:

• Borgerrepræsentationen har fortsat indflydelse, idet den fastlægger rammerne for de kunstfaglige udvalg
• Det er med til at understrege de kunstfaglige udvalgs upartiskhed
• Det sikrer en afstand mellem politik og kunst og beskytter kunsten mod afhængighed af politisk interesse
• Det sikrer vandtætte skodder mellem de politiske støtteydere, og dermed undgås det, at kunsten kan blive afhængig af partipolitiske hensyn

Ulemper ved model A:

• Kommunalpolitikerne og ikke mindst medlemmer af Kultur- og Fritidsudvalget mister den direkte og tætte kontakt med kunstens aktører, som de opnår ved at være repræsenteret i de kunstfaglige udvalg
• Kommunalpolitikerne mister en vigtig indsigt, som ellers kan skabe engagement i forbindelse med kunstfaglige drøftelser
• Der må påregnes yderligere udgifter til at drifte udvalgene, idet udgifterne til diæter vil stige, når Borgerrepræsentationens medlemmer udtræder af udvalgene og erstattes af personer, som skal aflønnes med diæter

Model B - "Aarhusmodellen" med de kunstfaglige organisationers medvirken

Modellen ligner model A, hvor udvalget udelukkende består af medlemmer med kunstfaglig baggrund. De kunstfaglige udvalgsposter besættes efter ansøgning fra interesserede.

Herefter udvælger udvalgte institutioner og organisationer de relevante kandidater, som udpeges af Borgerrepræsentationen. Udvalgene sammensættes af personer med en særlig kunstfaglig ekspertise inden for billedkunst, scenekunst eller musik. Dog må medlemmerne ikke have en tilknytning til kommunale kulturinstitutioner, ligesom de ikke må have en tilknytning til de kulturinstitutioner, der modtager fast driftstilskud fra Københavns Kommune.

Fordele og ulemper vurderes at være de samme som ved model A.

Model C - Kunstfaglig/politisk model

Model C er den model, som de kunstfaglige udvalg i dag bliver sammensat ud fra i Københavns Kommune. De kunstfaglige udvalg består af henholdsvis medlemmer af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune og medlemmer med faglig ekspertise indenfor billedkunst, musik eller scenekunst, ligesom de gør i dag.

Fordele ved den kunstfaglige/politiske model:

• Kommunalpolitikere, der er repræsenteret i de kunstfaglige udvalg, opnår en større kunstfaglig indsigt og viden, som er med til at skabe engagement og kunstfaglige drøftelser
• Kommunalpolitikere, der er repræsenteret i kunstfaglige udvalg, kan være med til at skabe debat om og sætte fokus på kunsten i byen
• De faglige eksperter udgør i alle tre udvalg et flertal af udvalgsmedlemmer. Dermed er det mindre sandsynligt, at politiske interesser kan blive afgørende, når udvalgene skal træffe beslutninger
• Udgifterne til at drifte udvalgene forbliver på samme niveau som tidligere

Ulemper ved den faglige/politiske model:

• Der kan sættes spørgsmålstegn ved de kunstfaglige udvalgs upartiskhed
• Det kan gøre kunsten afhængig af politiske interesser

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Hvis Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at Kultur- og Fritidsforvaltningen skal arbejde videre med Model A eller B, vil forvaltningen, efter høring af de tre kunstfaglige udvalg, vende tilbage til udvalget med konkrete forslag til, hvordan de nye kunstfaglige udvalg herefter kan sammensættes.

Hvis Kultur- og Fritidsudvalget beslutter sig for model C, sker der ingen ændringer i sammensætningen af de kunstfaglige udvalg.

 

Mette Touborg

              

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 9. november 2017:

Kultur- og Fritidsudvalget anmodede Kultur- og Fritidsforvaltningen om i februar 2018 at vende tilbage med en ny indstilling i sagen, på baggrund af udvalgets drøftelser og tilkendegivelser.