Mødedato: 09.08.2001, kl. 15:00

Kontraktledelse i Københavns Kommune

Kontraktledelse i Københavns Kommune

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 9. august 2001

 

13. Kontraktledelse i Københavns Kommune

(KFU 272/2001)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget tager Kultur- og Fritidsforvaltningens svar på revisionsprotokollat nr. 6/2000 om kontraktledelse i Københavns Kommune til efterretning, og at denne indstilling udgør Kultur- og Fritidsudvalgets svar på revisionsprotokollatet.

 

RESUME

Revisionsdirektoratet har foretaget en tværgående undersøgelse af implementeringen af kontraktledelse som styringsredskab i Københavns Kommune. I revisionsprotokollat nr. 6/2000 anmoder Revisionsdirektoratet om Kultur- og Fritidsudvalgets udtalelse til undersøgelsens principielle problemstillinger.

Revisionsdirektoratets overordnede formål med undersøgelsen har været at fremkomme med synspunkter og anbefalinger til brug for forvaltningernes arbejde med kontraktledelse. Revisionsdirektoratets undersøgelse har omfattet 16 virksomhedskontrakter, hvoraf de 4 vedrører Thorvaldsens Museum, Københavns Bymuseum, Nikolaj Udstillingsbygning og Københavns Stadsarkiv.

Revisionsdirektoratet har den 15. maj 2001 anmodet om Kultur- og Fritidsforvaltningens bemærkninger til indholdet i revisionsprotokollatet. Kultur- og Fritidsforvaltningen svar fremgår af punkt 45 i revisionsprotokollatet (side 45-48).

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget tager forvaltningens svar til efterretning, og at denne indstilling udgør Kultur- og Fritidsudvalgets svar på revisionsprotokollatet.

 

SAGSBESKRIVELSE

Revisionsdirektoratet har foretaget en tværgående undersøgelse af implementeringen af kontraktledelse som styringsredskab i Københavns Kommune. I revisionsprotokollat nr. 6/2000 anmoder Revisionsdirektoratet om Kultur- og Fritidsudvalgets udtalelse til undersøgelsens principielle problemstillinger.

Revisionsdirektoratets overordnede formål med undersøgelsen har været at fremkomme med synspunkter og anbefalinger til brug for forvaltningernes arbejde med kontraktledelse. Revisionsdirektoratets undersøgelse har omfattet 16 virksomhedskontrakter, hvoraf de 4 vedrører Thorvaldsens Museum, Københavns Bymuseum, Nikolaj Udstillingsbygning og Københavns Stadsarkiv.

Af revisionsprotokollatet fremgår, at det er Revsionsdirektoratets opfattelse, at der bør fastsættes mere virksomhedsspecifikke og detaljerede beskrivelser af kontrakternes formelle rammer, ressourceanvendelse, mål, målepunkter, nøgletal mv. i virksomhedskontrakterne, samt at målene skal udtrykke de kvantitative og kvalitative forventninger til udviklingen på området. Revisonsdirektoratet savner generelt en kobling mellem ressourcer og mål/aktiviteter.

Revisionsdirektoratet har den 15. maj 2001 anmodet om Kultur- og Fritidsforvaltningens bemærkninger til indholdet i revisionsprotokollatet. Kultur- og Fritidsforvaltningen svar af 23. maj 2001 fremgår af punkt 45 i revisionsprotokollatet (side 45-48).

Af svaret fremgår, at det er Kultur- og Fritidsforvaltningens opfattelse, at de fastsatte mål på museumsområdet har været tilstrækkelige til at sikre en udvikling i overensstemmelse med de politiske mål og ønsker på området. Forvaltningen er dog enig i, at erfaringerne fra den første kontraktperiode bør føre til en forbedring og præcisering af rammerne og målene i næste kontraktperiode. Det er dog vigtigt, at detaljeringsgraden ikke bliver for høj, således at kontrakterne begrænser institutionens muligheder for en fleksibel opgaveløsning og incitamentet til at skabe forandringer.

Det fremgår desuden af Kultur- og Fritidsforvaltningens svar til Revisionsdirektoratet, at forvaltningen er enig i, at ressourceforbruget i forbindelse med de enkelte mål og aktiviteter skal angives i kontrakterne, og at ressourceforbruget skal afrapporteres i forhold til mål og aktiviteter. Ressourceangivelsen skal dog hverken blive en spændetrøje eller sovepude for institutionen.

I Kultur- og Fritidsforvaltningens svar bemærkes, at Kultur- og Fritidsudvalget den 7. juni 2001 vil få forelagt en indstilling om "Afrapportering fra virksomhedskontrakter med museer m.fl." (KFU 231/2001). Kultur- og Fritidsudvalget tog afrapporteringen til efterretning.

 

ØKONOMI

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

HØRING

BILAG

1. Revisionsprotokollat nr. 6/2000 om "Kontraktledelse i Københavns Kommune"

 

Ida Munk

/ Olga Brüniche-Olsen

 

 

Til top