Mødedato: 09.06.2005, kl. 14:30

Kulturpolitisk Redegørelse

Kulturpolitisk Redegørelse

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 9. juni 2005

 

Afbud:

·        Helle Sjelle

 

Karin Storgaard mødte kl. 16.15 under behandlingen af punkt 6 (andet offentligt hverv)

Martin Geertsen forlod mødet kl. 15.30 efter behandlingen af punkt 1 og vendte tilbage kl. 16.15 under behandlingen af punkt 6.

 

 

 

6.      Kulturpolitisk Redegørelse

(KFU 222/2005)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter udkast til Kulturpolitisk Redegørelse

at Kultur- og Fritidsudvalget tiltræder procesplanen for den videre behandling af Kulturpolitisk Redegørelse.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 9. juni 2005

Sagen blev drøftet.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede, at den Kulturpolitiske Redegørelse sendes i bred høring i den foreliggende form, som forvaltningens udkast. Høringsfristen er den 17. oktober 2005.

 

 

RESUME

På baggrund af et medlemsforslag fra Bjarne Fey og Hellen Hedemann (SF) besluttede Kultur- og Fritidsudvalget på sit møde den 22. april 2004 (KFU 120/2004) at anmode Kultur- og Fritidsforvaltningen om at udarbejde en arbejds- og tidsplan for en samlet kulturpolitik. På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 17. juni 2004 orienterede forvaltningen i notat af 15. juni 2004 om arbejds- og tidsplan for udarbejdelsen af en samlet kulturpolitisk redegørelse.


Vedlagte udkast til Kulturpolitisk Redegørelse er herefter udarbejdet af en nedsat styregruppe med repræsentanter fra alle fagområder.

 

Der er samtidig udarbejdet en procesplan, hvorefter redegørelsen behandles på ny på mødet den 11. august 2005, hvor udvalgets kommentarer er indarbejdet. Efter en høring forventes den endelige redegørelse behandlet af Kultur- og Fritidsudvalget på mødet den 8. december 2005.

 


 

Til top