Budgetforslag 2006 - status
Budgetforslag 2006 - status
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 9. juni 2005
Afbud:
·
Helle Sjelle
Karin Storgaard mødte kl. 16.15 under behandlingen af
punkt 6 (andet offentligt hverv)
Martin Geertsen forlod mødet kl. 15.30 efter
behandlingen af punkt 1 og vendte tilbage kl. 16.15 under behandlingen af punkt
6.
24. Budgetforslag 2006 - status
(KFU 231/2005)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
At Kultur- og Fritidsudvalget tager Kultur- og Fritidsforvaltningens forslag til ændringer af de grønne budgetmål i 2006 til efterretning.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 9. juni 2005
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
I det budgetforslag 2006, som Kultur- og Fritidsudvalget godkendte den 21. april 2005 indgik en række grønne budgetmål, som var opstillet under forudsætning af, at der tilføres midler til at opprioritere arbejdet med miljøledelse og økologi.
Den 28. april 2005 besluttede Borgerrepræsentationen imidlertid at konvertere Kommunens Energipulje, således, at midlerne anvendes til at indføre og drive miljø- og energiledelse i forvaltningerne (BR234/05). Borgerrepræsentationen besluttede samtidigt, at de stående udvalg skal indgive et ændringsforslag til udvalgenes respektive grønne budgetmål som følge af konverteringen af Energipuljen til indførelse af miljø- og energiledelse.
I Kultur- og Fritidsudvalgets budgetforslag 2006 fremgår et grønt budgetmål om, at 30 institutioner skal have indført miljøledelse i 2006. Dette mål var ledsaget af en forudsætning om, at der i kommunen årligt afsættes 5 mio. kr. til miljøcertificering og vedligehold af certificeringerne. Som følge af Borgerrepræsentationens beslutning kan dette forbehold fjernes. Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller derfor, at Kultur- og Fritidsudvalget tager denne konsekvensrettelse til efterretning.
De korrigerede budgetmål fremgår af bilag 1.