Mødedato: 08.03.2001, kl. 15:00

Regnskab 2000 for Kultur- og Fritidsudvalget

Regnskab 2000 for Kultur- og Fritidsudvalget

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 8. marts 2001

 

15. Regnskab 2000 for Kultur- og Fritidsudvalget

(KFU 88/2001)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender regnskabet for 2000 og fremsender det til Økonomiudvalget.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 8. marts 2001

Indstillingen blev tiltrådt.

 

RESUME

Økonomiudvalget har den 5. december 2000 tiltrådt tidsplan og form for udvalgenes udarbejdelse af regnskab for 2000, således som det fremgår af Økonomiforvaltningens regnskabscirkulære 2000 (jf. bilag 1).

Fristen for fremsendelse til Økonomiudvalget er fastsat til 1. marts 2001. Regnskabet skal være godkendt af Kultur- og Fritidsudvalget senest den 16. marts 2001. Regnskabet er på den baggrund fremsendt til Økonomiforvaltningen med forbehold for Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse.

Regnskabet aflægges i form af en række obligatoriske bilag, der fremgår af bilag 2 til 7.

Kultur- og Fritidsudvalgets samlede drifts- og anlægsbudget for 2000 er 728,6 mill. kr. Forbruget er opgjort til 613,2 mill. kr. Drifts- og anlægsområdet viser således en samlet afvigelse i forhold til budgettet på 115,4 mill. kr. i mindreforbrug fordelt med 38,9 mill. kr. på driftsområderne og 76,5 mill. kr. på anlægsområderne.

Finansposterne viser samlet forskydninger på 62,1 mill. kr. i nettoindtægter. Herudover er udgifter på 24,6 mill. kr. posteret direkte på status.

driftsområdet tegner Kultur og Fritid sig for et mindreforbrug på 28,2 mill. kr. Heraf tegner biblioteksområdet sig for 13,9 mill. kr., der hovedsagelig skyldes en engangsbogføring af indtægter vedrørende udestående krav mod bibliotekslånere. Af øvrige større afvigelser skal nævnes et mindreforbrug på 2,0 mio. kr. vedrørende ejendommen Østerbrogade 79 (KI), et mindreforbrug på 2,5 mio. kr. vedrørende en uforbrugt central lønpulje (Sekr. og forv.) og et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. vedrørende folkeafstemningen den 28. september 2000.

Ejendomsdrifts andel af mindreforbruget på driftsområderne er 10,8 mill. kr. De væsentligste bidrag til dette mindreforbrug er mindreudgifter på 6,7 mio. kr. vedrørende Jordkontoret, 4,2 mio. kr. i merforbrug vedrørende erhvervsejendomme (Hvide Kødby) samt et mindreforbrug på 7,4 mio. kr. vedrører administrationsbygninger.

anlægsområdet kan mindreudgifterne på 76,5 mio. kr. henføres til bestemte projekter, der i praksis ikke har kunnet gennemføres inden for året 2000, og de ikke anvendte midler forventes derfor overført til 2000 til de samme projekter. Af større afvigelser kan nævnes renovering af Øbro-hallen, 17,6 mio. kr., renovering af Frankrigsgades Svømmehal, 5,8 mio. kr., nyt medborgerhus på Islands Brygge, 17,4 mio. kr., køb af en ejendom til Sundbyvester Bibliotek, 9,5 mio. kr. samt køb af en ejendom i Jemtelandsgade, 6,9 mio. kr. Der er ligeledes uudnyttede anlægsbevillinger vedrørende etablering af nye idrætsanlæg, 5,0 mio. kr. og til etablering af øvelokaler, 3,0 mio. kr.

Forskydningen på finansposterne på 62,1 mio. kr. kan i det væsentlige henføres til følgende poster: Der er forskydninger i likvide aktiver på 7,3 mio. kr. (udgifter), nettoafvikling af kortfristede tilgodehavender på 19,1 mio. kr. (indtægter), den kortfristede gæld er øget med 50,2 mio. kr. (indtægter), der overvejende er udtryk for ventende betalinger i betalingssystemet.

Endelig er der bogført udgifter på 24,6 mio. kr. direkte på status, der i det væsentlige er udposteringer vedrørende stiftelser, der overførtes til Sundhedsforvaltningen pr. 1. januar 1998.

 

 

Til top