Mødedato: 08.03.2001, kl. 15:00

Udbygning af værkstedsfaciliteter til børnekultur på Islands Brygge

Udbygning af værkstedsfaciliteter til børnekultur på Islands Brygge

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 8. marts 2001

 

11. Udbygning af værkstedsfaciliteter til børnekultur på Islands Brygge

(KFU 85/2001)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget ikke yder tilskud til Bryggens Børneatelier til bygning af et børnekulturelt værksted i eller i forlængelse af medborgerhuset i Havneparken.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 8. marts 2001

Forvaltningen uddelte på mødet følgende materiale om punktet:

  • Kopi af skrivelse af 6. marts 2001 fra børnekulturhusene

 

Udvalget tiltrådte forvaltningens indstilling.

Jens Kjær Christensen ønskede protokolleret, at han beklagede, at der ved projekteringen af medborgerhuset ikke var taget højde for et børnekulturelt værksted.

 

RESUME

Bryggens Børneatelier har ansøgt om 1 mill. kr. til bygning af et børnekulturelt værksted i eller i forlængelse af det nye medborgerhus i Havneparken

Kultur- og Fritidsudvalget bevilgede på mødet den 22. februar 2001 - med udgangspunkt i den børnekulturelle strategis overordnede målsætninger - ni tilskud på i alt 1,412 mill. kr. til børnekulturelle aktiviteter i 2001. Udvalget besluttede samtidig at videreføre udgifterne til aktiviteterne i budgetforslaget for 2002.

Der er ikke på Kultur- og Fritidsudvalgets budget afsat yderligere midler til børnekulturelle formål i 2001. På den baggrund indstilles det, at Bryggens Børneatelier meddeles afslag på ansøgningen.

 

 

Til top