Mødedato: 05.04.2001, kl. 15:00

Målsætninger i budget 2002

Målsætninger i budget 2002

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 5. april 2001

 

17. Målsætninger i budget 2002

(KFU 123/2001)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter vedlagte forslag til målsætninger for budget 2002

 

RESUME

Københavns Kommunes overordnede styringskoncept er mål- og budgetstyring. Dette betyder, at det er hensigten, at kommunen ikke kun skal styre efter økonomiske mål, men også efter mål for kommunens aktiviteter og serviceydelser. Formålet er at skabe større effektivitet og gennemskuelighed i kommunens opgavevaretagelse.

I formkravene til budget 2002 fremgår, at hvert udvalg skal udforme 3-5 overordnede målsætninger/visioner, der skal være dækkende for udvalgsområdet og i overensstemmelse med Københavns Kommunes værdigrundlag.

Udvalget formulerer i alt 5-8 målsætninger med tilhørende resultatkrav for 2002.

På denne baggrund har Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejdet forslag til målsætninger, der kan indgå i udvalgets budgetforslag 2002. Målsætninger dækker områderne idræt, biblioteker, kultur, folkeoplysning og ejendomsdrift.

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter forslag til målsætninger, der kan indgå i budget 2002. Kultur- og Fritidsudvalget skal efterfølgende i forbindelse med behandlingen af udvalgets endelige budgetforslag på mødet den 26. april 2001 godkende, hvilke målsætninger, der skal indgå i budgetforslaget.

 

SAGSBESKRIVELSE

Københavns Kommunes overordnede styringskoncept er mål- og budgetstyring. Dette betyder, at det er hensigten, at kommunen ikke kun skal styre efter økonomiske mål, men også efter mål for kommunens aktiviteter og serviceydelser. Formålet er at skabe større effektivitet og gennemskuelighed i kommunens opgavevaretagelse.

Arbejdet med mål- og resultatstyring, herunder koblingen til rammestyring, blev igangsat med budgettet for 1996. I Beretning 1999 redegjorde udvalgene for mål og resultater på udvalgte serviceområder, og fokus på mål- og resultatstyring vil blive skærpet yderligere de kommende år. I forlængelse heraf besluttede Økonomiudvalget i august 2000 (ØU 228/2000), at der skal redegøres for mål og resultater i forbindelse med regnskabsprognoserne fra oktober 2000.

Formkrav til budget 2002

I formkravene til budget 2002 fremgår, at hvert udvalg skal udforme 3-5 overordnede målsætninger/visioner, der skal være dækkende for udvalgsområdet og i overensstemmelse med Københavns Kommunes værdigrundlag.

Udvalget formulerer i alt 5-8 målsætninger med tilhørende resultatkrav for 2002.

1. Målsætningerne skal afspejle udvalgets overordnede målsætninger/visioner og deres udvælgelse skal begrundes

2. Målsætningerne skal omfatte udvalgets væsentlige serviceområder eller hovedopgaver. Med væsentlige forstås områder/opgaver, der udgør en stor del af budgettet og/eller vedrører en stor målgruppe

3. Målsætningerne skal være konkrete og målbare og kan omhandle omfang, kvalitet eller effekt af en aktivitet eller ydelse

4. Der skal opstilles resultatkrav for hvert mål, der tillader en entydig bestemmelse af målopfyldelsen. Hvis der opstilles flere resultatkrav til en given målsætning skal resultatkravene vægtes

5. Der skal foretages konkrete målinger af resultaterne og opfølgning på målsætningerne 4 gange årligt i forbindelse med årsregnskab og regnskabsprognoserne i april, juli og oktober

Det er vigtigt med en eksplicit kobling mellem ressourcer, målsætninger og resultatkrav.

 

Målsætninger i budget 2001

I budget 2001 er opstillet 7 overordnede mål for udvalget. Målene dækker stort set hele udvalgets område. Det er følgende:

  • Et bredt og kvalitetsmæssigt kultur- og fritidstilbud til byens borgere skal fremmes
  • Børne- og ungdomskulturen skal styrkes
  • Opprioritering af børn/unges, ældres og indvandreres muligheder for idrætsudøvelse
  • Regionalt og internationalt kultursamarbejde, specielt i Øresundsregionen skal fremmes

  • De københavnske folkebiblioteker skal fastholde deres position som væsentlige centre i et multimediesamfund, hvor befolkningen tilbydes viden og oplevelser i forbindelse med uddannelse, arbejde og fritid.

  • Kommunens ejendomsadministration skal til stadighed effektiviseres, således at både private lejere og kommunale brugere sikres en optimal service.

  • Vedligeholdelsen af den kommunale ejendomsmasse skal ske på en sådan måde, at kommunens værdier derved sikres bedst muligt.

Målsætninger i budget 2002

Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet forslag til målsætninger, der kan indgå i udvalgets budgetforslag 2002. Målsætninger dækker områderne idræt, biblioteker, kultur, og ejendomsdrift. Forslag til målsætninger er følgende:

1. Skabe forbilledlige faciliteter til kultur og idræt

2. Etablere nye rammer for uorganiseret storbyidræt.

3. Bibliotekerne skal give alle københavnere adgang til internettet, udbygge nettjeneste samt samlingerne af multimedier og musik.

4. Bibliotekerne skal være indbydende, tidssvarende og handicapvenlige.

5. Indsatsen på børne- og ungdomskulturen øges kvantitativt og kvalitativt bl.a. ved at kunstnerne og uddannede inden for kulturområdet inddrages i støttede aktiviteter på institutioner og skoler.

6. Museernes besøgstal øges og formidlings- og informationsdelen prioriteres.

7. At indhente ejendommenes vedligeholdelsesefterslæb over en 10-årig periode.

8. Opnå lejebesparelser på lejemål hos 3. mand.

I bilag 1 fremgår en uddybende beskrivelse af målsætningerne. For hver målsætning fremgår overvejelser, strategi/handlinger, konsekvenser for økonomi og personale samt resultatkrav for 2002.

Til en række af budgetønskerne, der blev udarbejdet til budgetseminaret, kan der udarbejdes målsætninger. I det omfang udvalget beslutter, at ønskerne skal indarbejdes i budgetforslaget, vil forvaltningen udarbejde tilhørende målsætninger.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter forslag til målsætninger, der kan indgå i budget 2002. Kultur- og Fritidsudvalget skal efterfølgende i forbindelse med behandlingen af udvalgets endelige budgetforslag på mødet den 26. april 2001 godkende, hvilke målsætninger, der skal indgå i budgettet.

 

ØKONOMI

 

BILAG

1-8 Forslag til målsætninger i budget 2002

 

Ida Munk

/ Olga Brüniche-Olsen

 

 

Til top