Sundhed og økologi på idrætsanlæg - Udsat 21.10.04 - KFU 322/2004 -
Sundhed og økologi på idrætsanlæg - Udsat 21.10.04 - KFU 322/2004 -
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 4. november 2004
Sager til beslutning
17. Sundhed og økologi på idrætsanlæg - Udsat 21.10.04 - KFU 322/2004 -
(KFU 348/2004)
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Sundhedsforvaltningen (Folkesundhed København) og Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Miljø- og Forsyningsudvalget, Sundhedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget godkender det skitserede forslag til Dogme Økologi Projekt for sundhed og økologi på idrætsanlæg
at der anvendes 800.000 kr. til gennemførelse af projektet med henholdsvis 100.000 kr. i 2004 og 700.000 kr. i 2005. Der anvendes kassemæssig dækning på funktion 0.80.1, fælles formål.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 21.
oktober 2004
Sagen blev udsat med henblik på yderligere undersøgelser.
RESUME
Dogme 2000 samarbejdet forpligter Københavns Kommune til at indføre 75% økologiske fødevarer i kommunale køkkener og kantiner. For at nå målet har Københavns Kommune igangsat en række projekter. Med dette projekt sættes fokus på et nyt delområde: sundhed og økologi på kommunale idrætsanlæg.
Projektet består overordnet af to lige store dele. Én del som har fokus på omlægning af kantinemaden i 2-3 idrætsanlæg.. Én del som har fokus på holdningsbearbejdning og adfærdsændring hos brugerne af idrætsanlægget.
Projektet afholdes indenfor Miljøkontrollens budgetfunktion 0.80.1. Projektet forventes igangsat november 2004 og afsluttes november 2005.
Projektet er udarbejdet og gennemføres i et samarbejde mellem Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Sundhedsforvaltningen (Folkesundhed København) og Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Indstillingen forelægges som fællesindstilling til godkendelse i Miljø- og Forsyningsudvalget, Sundhedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Dogme 2000 samarbejdet forpligter Københavns Kommune til at indføre 75% økologiske fødevarer i kommunale køkkener og kantiner. For at nå målet om 75% økologi har Københavns Kommune igangsat en række delprojekter inden for områder som døgn- og daginstitutioner, kantiner og plejehjem.
Kommunale idrætsanlæg
Med dette projekt sættes fokus på et nyt delområde: sundhed og økologi på kommunale idrætsanlæg. I Københavns Kommune findes ca. 50 idrætsanlæg, som alle hører ind under Københavns Idrætsanlæg (KI) og Kultur- og Fritidsforvaltningen. På mange af disse idrætsanlæg er der mulighed for at købe mad i større eller mindre omfang fra kantiner eller cafélignende køkkener. Kun få anlæg har tilbud om sunde alternativer til pølser, pomfritter, burgere og toast. Der er derfor god grund til at sætte fokus på den usunde mad, der tilbydes de mange brugere herunder børn og unge, som dagligt færdes på de offentlige idrætsanlæg.
Projektet består overordnet af to lige store dele. Én del som har fokus på omlægning af kantinemaden i 2-3 idrætsanlæg med det mål at udvikle et koncept for omlægning af resterende idrætsanlæg i København. En del som har fokus på holdningsbearbejdning og adfærdsændring hos brugerne/borgeren med det mål, at der udvikles en positiv holdning til økologisk mad.
Formålet med projektet er følgende:
· At omlægge madtilbuddet i 2-3 kantiner, således at brugerne får mulighed for at vælge sunde økologiske alternativer
· At indhøste erfaringer med henblik på omlægning af madtilbuddet i de resterende idrætsanlæg under Københavns Idrætsanlæg (KI)
· At sætte sundhed og økologi på dagsorden hos brugere og andre borgere i lokalområdet, herunder udvikle redskaber og erfaringer med hvordan en kampagne målrettes og effektiviseres
Projektet finansieres med 800.000 kr. af Miljøkontrollens egne budgetmidler, som er overført fra 2003. Projektet forventes igangsat november 2004 og afsluttes november 2005.
Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Sundhedsforvaltningen (Folkesundhed København) og Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Indstillingen forelægges som fællesindstilling til godkendelse i Miljø- og Forsyningsudvalget, Sundhedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget.
Indholdet i projektet:
Projektet består af fem faser:
1. Opstarts- og informationsfase:
I denne fase kontaktes interesserede anlæg, og der nedsættes
en arbejdsgruppe med deltagere fra involverede grupper på hvert anlæg.
Arbejdsgruppen har til opgave at indkredse de konkrete behov, ønsker og
barrierer for omlægning til sund økologisk mad i kantinen.
2. Kortlægningsfase:
I denne kortlægges kantinernes økonomi og budgetgrundlag samt det aktuelle madtilbud. Der suppleres med en kost- og ernæringsanalyse på udvalgte menuer.
3. Uddannelsesfase og/eller implementeringsfase:
Såfremt idrætsanlægget ønsker at forestå udarbejdelsen af hele menuer, skal medarbejderne i kantinen tilbydes efteruddannelse i økologisk kost og madlavning.
Såfremt der ikke er interesse eller mulighed for egentlig madproduktion, skal andre alternativer undersøges. Det kan være alternativer som indkøb af økologisk halvfabrikata (skolemad eller lignende) med efterfølgende færdiggørelse i kantinerne.
Der kan være behov for efteruddannelse af køkkenmedarbejdere i begge modeller.
4. Rådgivning og hjælp til omlægning:
Efter endt uddannelse og/eller indkøring af koncept med halvfabrikata er der behov for hjælp og rådgivning til implementering af den nye mad i kantinerne.
5. Informations- og kampagneaktiviteter:
Der skal både før og efter indførelsen af sunde økologiske alternativer udarbejdes informationer, afholdes temamøder, store smagedage og foretages tilfredshedsundersøgelser rettet mod brugerne på anlæggene, således at budskabet om sund økologisk mad når ud til brugerne og borgerne.
Udover forskellige events, foldere, plakater med enkle
budskaber (som f.eks. "hvor mange portioner sund økologisk mad kan du
(kaloriemæssigt) spise for ét "burgermeal"), skal der ske opfølgning i form af
brugerundersøgelser, som sikrer, at der er tilfredshed hos brugerne, og at
budskabet om økologiske fødevarer når ud til borgerne i København.
Delprojektet tilrettelægges som et samarbejde mellem Miljøkontrollen og Sundhedsforvaltningen (Folkesundhed København), samt Kultur og Fritidsforvaltningen. Projektet etableres med en styregruppe bestående af deltagere fra de tre forvaltninger og en projektgruppe. Miljøkontrollen forestår den overordnede projektledelse og skal sammen med de to forvaltninger præcisere det nærmere indhold i projektet.
Konsekvenser for borgerne
Der er mange årsager til, at man som borger kommer på offentlige idrætsanlæg. De fleste vil gerne have et sundere liv, og for andre handler det om mange andre forhold som f.eks. sociale relationer. For kommunen er det en oplagt mulighed at bruge offentlige idrætsanlæg som platform til at komme ud med sunde ernæringsrigtige budskaber. Dette især set i lyset af, at disse anlæg bruges af rigtig mange voksne, børn og unge.
Gevinsterne vil være mange. Økologisk mad indeholder færre pencillinrester og færre tilsætningsstoffer. Der sættes fokus på de ernæringsmæssige aspekter ved sammensætningen af det nye madtilbud i kantinerne
ØKONOMI
I overensstemmelse med Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning om anvendelse af overført mindre forbrug (jf. MFU 150/2004) anvendes 800.000 kr. til et projekt om sund økologisk mad på idrætsanlæg. Finansieringen af projektet i 2005 forudsætter, at Borgerrepræsentationen bevilliger overførsel af mindre forbruget på 700.000 kr. fra 2004 til 2005.
Midlerne i projektet vil blive fordelt som følgende:
Budgetramme:
Områder: |
Økonomi 2004 |
Økonomi 2005 |
Omlægning, uddannelses og rådgivning af kantiner |
50.000 kr. |
350.000 kr. |
Kampagneaktiviteter |
50.000 kr. |
350.000 kr. |
I alt: |
100.000 kr. |
700.000 kr. |
Udgifterne til projektet afholdes af Miljøkontrollens budget på funktion 0.80.1.
MILJØVURDERING
Projektet om sundhed og økologi på idrætsanlæg bidrager målt i kg omlagte fødevarer kun i mindre omfang til en realisering af kommunens Dogme mål om at gøre 75% af det offentlige fødevareforbrug økologisk. Et af formålene med projektet er at udvikle et koncept for, hvordan omlægning af kantinemaden på de resterende idrætsanlæg kan finde sted. På sigt vil dette bidrage til intentionerne om omlægning af kommunens fødevareforbrug til 75% økologi.
Derudover er der følgende positive miljømæssige konsekvenser af delprojektet:
· Det bidrager til at beskytte grundvandet, fordi det ikke er tilladt at anvende kemiske sprøjtemidler i det økologiske landbrug
· Det bidrager til, at også kommende generationer kan få rent drikkevand
· Brugerne af økologiske fødevarer får færre pencillinrester og tilsætningsstoffer
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen bemærkninger.
HØRING
BILAG
Hjalte Aaberg
Miljø- og Forsyningsforvaltningen
Kirsten Lee
Sundhedsforvaltningen, Folkesundhed København
Kultur- og Fritidsforvaltningen