Mødedato: 04.05.2006, kl. 13:00

Budgetforslag 2007 - tredjebehandling

Se alle bilag

Budgetforslag 2007 - tredjebehandling

Kultur- og Fritidsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 4. maj 2006

 

Fraværende

 

 

 

Sager til beslutning

 

2.      Budgetforslag 2007 - tredjebehandling

(KFU 226/2006)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter hvordan Kultur- og Fritidsudvalgets finansieringsbehov på 10,988mio. kr. dækkes i budgetforslag 2007

at Kultur- og Fritidsudvalget principgodkender forvaltningens forslag til besparelser i 2008-2010

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender forvaltningens forslag til takster

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender forvaltningens forslag til udvalgsafsnit og ydelsesbeskrivelser, herunder forslaget om at bevillingsområdet "Ejendomsdrift" nedlægges, idet ydelserne under denne bevilling fremover er placeret under bevillingsområdet "Københavns Ejendomme"

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender forvaltningens forslag til budgetønsker

at Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiger Kultur- og Fritidsforvaltningen til at konsekvensrette budgetmaterialet i forhold til udvalgets beslutninger

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender forvaltningens forslag til særredegørelser om integrationsindsats, styring af institutioner s og serviceområders økonomi og ligestilling mellem kønnene.

 

 

RESUME

Kultur- og Fritidsudvalget andenbehandlede udvalgets budgetforslag 2007-2010 den 20. april 2006 (KFU /2006). Udvalget drøftede sagen. Behandling af budgetforslaget overgik herefter til tredjebehandling den 4. maj 2006. Mødet den 4. maj er sidste møde i Kultur- og Fritidsudvalget inden afleveringsfristen for budgetforslaget, som er den 15. maj 2005.

 

Denne indstilling er Kultur- og Fritidsforvaltningens budgetoplæg til Kultur- og Fritidsudvalgets endelig behandling af budgetforslag 2007-2010. Forvaltningens forslag vedrører besparelser, takster, budgetønsker, og tekstbidrag om udvalgets mission, vision, strategiske udfordringer og beskrivelser af forvaltningens serviceydelser, jf. bilag 1-5.

 

Desuden har forvaltningen udarbejdet udkast til 3 særredegørelser til Økonomiudvalget, nemlig ressourcer til integrationsindsats, styring af institutioners og serviceområders økonomi og ligestilling mellem kønnene – bilag 6-8.

 

I forbindelse med andenbehandlingen stillede Kultur- og Fritidsudvalget en række spørgsmål til skriftlig besvarelse. Kultur- og Fritidsforvaltningens besvarelse af spørgsmålene fremgår af bilag 9.

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet en oversigt over budget 2007 fordelt på enheder og tilskudsområder, bilag 10.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Til Kultur- og Fritidsudvalgets endelige behandling af budgetforslag 2007-2010 har Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejdet materiale om:

·        Besparelser

·        Takster

·        Budgetønsker

·        Tekstbidrag om udvalgets mission, vision, strategiske udfordringer og beskrivelser af forvaltningens serviceydelser

·        Udkast til 3 særredegørelser, som udvalget skal aflevere til Økonomiudvalget.

·        Skriftlig besvarelse af spørgsmål, som Kultur- og Fritidsudvalget stillede i forbindelse med andenbehandlingen af budgetforslag 2007

·        Oversigt over budget 2007 fordelt på enheder og tilskudsområder

 

Besparelser

Af Økonomiudvalgets beslutning fremgår, at Kultur- og Fritidsudvalget skal bidrage med 8,22 mio. kr. til kommunens prioriteringsrum, 0,697 mio. kr. til finansiering af manglende integrationsindtægter og 0,119 mio. til medfinansiering af kommunens indkøbskontor. Desuden skal Kultur- og Fritidsudvalget finde kompenserende besparelser på 0,996 mio. kr. som følge af kommunens prisfremskrivningsprincipper, og 0,956 mio. kr. til finansiering af afdrag på lån på 4,9 mio. kr. vedr. merforbrug i KI i 2005. Det samlede sparekrav udgør herefter 10,988 mio. kr. 

 

Forvaltningen har udarbejdet spareforslag på 13,544 mio. kr. i 2007. Dette er 1,4 mio. kr. større end de besparelser, som fremgår af indstillingen til andenbehandlingen af budget 2007. Forvaltningen orienterede udvalget om de 1,4 mio. kr. i forbindelse med andenbehandlingen af budgetforslag 2007. Forvaltningens spareforslag indeholder en udisponeret pulje på 2,556 mio. kr. Uddybende bemærkninger om baggrunden for besparelserne samt forvaltningens konkrete forslag til besparelser kan læses i bilag 1.

 

En samlet oversigt over spareforslag og finansieringsbehov i budgetforslag 2007 fremgår af bilag 2.

 

Takster

I lighed med Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2006 er der udarbejdet takster på biblioteks- og museumsområdet. Forslag til takster fremgår af bilag 3.

I forhold til budget 2006 er entrébetaling for svømmehaller indarbejdet. I forvaltningens budgetforslag er entrébetalingen uændret i forhold til budget 2006. Som følge af kommunens strukturændring er takster fra Folkeregister og Opkrævningen overført til Kultur- og Fritidsudvalget fra Økonomiudvalget.

Forvaltningens forslag til takster er uændret i forhold til de forslag til takster, som blev omdelt på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 20. april 2006.

 

Budgetønsker

Der er udarbejdet budgetønsker for 2,1-2,2 mia. kr. på driften og 132-137 mio. kr. på anlægssiden. Årsagen til de store budgetønsker på driften er ønsket på 2,1 mia. kr. til vedligeholdelse og genopretning af kommunens ejendomme, institutioner m.v. Budgetønsker er uændret i forhold til Kultur- og Fritidsudvalgets andenbehandling af budgetforslag 2007. Budgetønskerne fremgår af bilag 4.

 

Udvalgsafsnit

I udvalgsafsnittet fremgår en beskrivelse af udvalgets overordnede opgaver, udfordringer og prioriteringer. Økonomiudvalget har besluttet, at der skal indarbejdes grønne budgetmål i budgetforslaget, og som noget nyt skal der også fastsættes mål for integrationsområdet.

 

Ændring i antal bevillinger/Overførsel af Ejendomsservice til Københavns Ejendomme

I budget 2006 er der 2 bevillinger på Ejendomsområde, nemlig Ejendomsenheden og Ejendomsdrift. Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår, at disse bevillinger slås sammen til en. Baggrunden er, at ydelserne (herunder Betjentservice, Kantiner, telefoni) under bevilling Ejendomsdrift organisatorisk er overført til Københavns Ejendomme.

 

Miljømål

I budget 2006 var der fastsat grønne budgetmål vedrørende økologi og miljøcertificering. Disse 2 indsatsområder indgår også i budgetforslag 2007. Målsætningerne er blevet opdateret.

 

Integrationsmål

Foruden grønne budgetmål skal der i budget 2007 indarbejdes mål på integrationsområdet.

 

Ydelseskatalog

Ydelseskataloget er uændret i forhold til Kultur- og Fritidsudvalgets andenbehandling af budgetforslag 2007.

 

3 særredegørelser

 

Ressourcer til integrationsindsats

Kultur- og Fritidsudvalget skal udarbejde en oversigt over de økonomiske ressourcer, der er afsat til integrationsformål i budgetforslag 2007. I forvaltningens forslag til Kultur- og Fritidsudvalgets budgetforslag er der afsat 10,3-11,3 mio. kr. Disse midler er fordelt med 4,4-5,4 mio. kr. til projekter og 5,9 mio. kr. til den almindelige integrationsindsats overfor flygtninge og indvandrere. Opgørelserne fremgår af bilag 6.

 

Styring af institutioners og serviceområders økonomi

Redegørelsen omhandler kontraktstyring, overførselsret, Balanced ScoreCard, undersøgelser om forvaltningens institutioners og serviceområders økonomistyrings- og undervisningsbehov, jf. bilag 7.

 

Ligestilling mellem kønnene

I bilag 8 fremgår Kultur- og Fritidsforvaltningens forslag til redegørelse om ligestilling mellem kønnene.

 

Spørgsmål til skriftlig besvarelse

I forbindelse med andenbehandlingen af Kultur- og Fritidsudvalgets budgetforslag 2007 stillede Kultur- og Fritidsudvalget spørgsmål til skriftlig besvarelse på følgende områder:

·        Biblioteksbetjening på plejehjem

·        Takster på biblioteksområdet

·        Kolonihaver og nyttehaver

·        Parkeringsafgift – kommunale bygninger

·        Fremrykning af besparelser i Københavns ejendomme

·        Fremrykning af besparelser på Idrætsanlæggene

·        Økonomiske vilkår for lokalradio/tv-stationer

 

Besvarelsen af spørgsmålene fremgår af bilag 9.

 

Oversigt over budget 2007 fordelt på enheder og tilskudsområder

Kultur- og Fritidsudvalget har anmodet om en oversigt over budget 2007 fordelt på enheder og tilskudsområder. Denne oversigt blev udleveret efter udvalgsmødet den 20. april 2006. I bilag 10 har Kultur- og Fritidsforvaltningen vedlagt en opdateret oversigt.

 

 

MILJØVURDERING

Indstillingen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

-

BILAG

1.      Forslag til besparelser i perioden 2007-2010

2.      Oversigt over besparelser og prioriteringer i budgetforslag 2007

3.      Forslag til takster i budget 2007

4.      Forslag til budgetønsker

5.      Forslag til udvalgsafsnit og ydelseskatalog

6.      Redegørelse om ressourceanvendelsen på integrationsområdet

7.      Redegørelse om styring af institutionernes og serviceområdernes økonomi

8.      Redegørelse om ligestilling mellem kønnene

9.      Spørgsmål til skriftlig besvarelse

10. Oversigt over budget 2007 fordelt på enheder og tilskudsområder

11. Brev af 26. april 2006 fra repræsentanterne for den folkeoplysende voksenundervisning i folkeoplysningsudvalget

12. Brev af 26. april 2006 fra brugerrepræsentanterne i folkeoplysningsudvalget

 

 

Carsten Haurum

/Olga Brüniche-Olsen

 

 


 < /p>

Til top