Mødedato: 04.05.2000, kl. 15:00

Ansøgning om tilskud til renovering af Kunstforeningen Gl. Strands gårdrum

Ansøgning om tilskud til renovering af Kunstforeningen Gl. Strands gårdrum

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 4. maj 2000

 

11. Ansøgning om tilskud til renovering af Kunstforeningen Gl. Strands gårdrum

(KFU 189/2000)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger et tilskud på 0,4 mio. kr. til Kunstforeningen Gl. Strand til renovering af gårdrummet under forudsætning af, at Lokale- og Anlægsfonden bevilger et tilsvarende beløb

at der anvises dækning for beløbet på konto 3.62.1 Teatre (DST).

 

RESUME

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 25. november 1999 fik Kunstforeningen Gl. Strand afslag på en ansøgning om 0,75 mio. kr. til renovering af gårdrummet.

Kunstforeningen Gl. Strand har herefter i brev af 7. april 2000 - efter en ændring af planerne og budgettet for renoveringen af Gl. Strand samt yderligere tilsagn om fondsstøtte - igen ansøgt om tilskud.

Ifølge det reviderede budget af 27. april 2000 udgør de samlede renoveringsudgifter 6,89 mio. kr., hvoraf Kunstforeningen Gl. Strand igennem de sidste to år har fået tilsagn om 5,89 mio. kr. Heraf er tilsagn for 1,6 mio. kr. givet under forudsætning af, at det samlede budget til renoveringen tilvejebringes.

Lokale- og Anlægsfonden behandler på et bestyrelsesmøde i maj eller juni 2000 en indstilling om et tilskud på 5,0 mio. kr. til renoveringen af gården under forudsætning af, at Københavns Kommune bidrager med et tilsvarende beløb.

Bygge- og Teknikforvaltningen har tilkendegivet at ville bidrage med et beløb på 0,1 mio. kr.

Det indstilles, at der bevilges et tilskud på 0,4 mio. kr., dels fordi gården efter renoveringen kan bidrage til byens kulturelle udendørsliv, og dels fordi et tilskud på 0,4 mio. kr. fra Kultur- og Fritidsudvalget kan udløse yderligere tilskud fra fonde m.v. på 2,2 mio. kr. Det indstilles endvidere, at støtten gives under forudsætning af, at Lokale- og Anlægsfonden bevilger et tilsvarende beløb.

 

SAGSBESKRIVELSE

Kunstforeningen Gl. Strand søgte i september 1999 om et tilskud på 0,75 mio. kr. til renovering af gårdrummet. Beløbet svarede til den da manglende finansiering af renoveringen. Ansøgningen blev behandlet på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 25. november 1999, hvor det blev besluttet ikke at bevilge tilskud til formålet af de frie midler på udvalgets budget 2000.

Kunstforeningen Gl. Strand har herefter i brev af 7. april 2000 - efter en ændring af planerne og budgettet for renoveringen af Gl. Strand samt yderligere tilsagn om fondsstøtte - igen ansøgt Kultur- og Fritidsudvalget om tilskud.

Kunstforeningen Gl. Strand har efter en gennemgribende renovering siden 1996 haft alle tre etager i brug i det gamle københavnske borgerhus på Gl. Strand. Årene efter ombygningen er blevet fulgt op af høje besøgstal og flotte anmeldelser i både dansk og international presse.

Efter renoveringen af den indvendige del af huset foreligger der nu planer for den udvendige del af bygningerne. Korshaugen Arkitekter A/S har analyseret mulighederne for at skabe et projekt, hvor gården indgår i en passage fra byens travle forretningsstrøg til Gl. Strand.

På foranledning af Lokale- og Anlægsfonden er planerne for gårdrummet videreudviklet til et multikunstnerisk aktivitetsrum, hvilket giver renoveringen en ekstra kulturel dimension.

Ifølge det reviderede budget af 27. april 2000 udgør de samlede renoveringsudgifter 6,89 mio.kr., hvoraf Kunstforeningen Gl. Strand igennem de sidste to år har fået tilsagn om 5,89 mio. kr. Heraf er tilsagn for 1,6 mio. kr. givet under forudsætning af, at det samlede budget til renoveringen tilvejebringes.

Der resterer således 1 mio. kr. for at projektet kan realiseres.

Lokale- og Anlægsfonden behandler på et bestyrelsesmøde i maj eller juni 2000 en indstilling om tilskud på 0,5 mio. kr. til renovering af gården under forudsætning af, at Københavns Kommune bidrager med et tilsvarende beløb.

Bygge- og Teknikforvaltningen har tilkendegivet at ville bidrage med et beløb på 0,1 mio. kr.

Det indstilles, at der bevilges et tilskud på 0,4 mio. kr., dels fordi gården efter renoveringen kan bidrage til byens kulturelle udendørsliv, og dels fordi et tilskud på 0,4 mio. kr. fra Kultur- og Fritidsudvalget kan udløse yderligere tilskud på 2,2 mio. kr. fra fonde m.v. Det indstilles endvidere, at støtten gives under forudsætning af, at Lokale- og Anlægsfonden bevilger et tilsvarende beløb.

 

ØKONOMI

Der anvises dækning for 0,4 mio. kr. på konto 3.62.1 Teatre (DST):

Budget for 1. halvår 2000 11.987.000 kr.

Tilbagebetaling Amagerscenen 762.580 kr.

Tilbagebetaling abonnementsordningen 969.556 kr.

I alt 13.719.136 kr.

Disponeret DST 1. halvår 2000 12.176.800 kr.

Disponeret Images of the World 500.000 kr.

Disponeret Kulturfabrikken 500.000 kr.

Indstillet gårdombygning Gl. Strand 400.000 kr.

Til rest 142.336 kr.

 

BILAG

1. Ansøgning af 7. april 2000 med bilag fra Kunstforeningen Gl. Strand.

2. Revideret budget af 27. april 2000 fra Korshagen Arkitekter A/S

 

Ida Munk

/ Mikael Keller-Hansen

 

 

Til top