Concerto Copenhagen - koncertserie i efteråret 2004 - Udsat 17.6.04 (KFU 196/2004) og 19.8.04 (KFU 249/2004). Bilag tidligere udsendt
Concerto Copenhagen - koncertserie i efteråret 2004 - Udsat 17.6.04 (KFU 196/2004) og 19.8.04 (KFU 249/2004). Bilag tidligere udsendt
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
fo r ordinært møde torsdag den 2. september 2004
Sager til beslutning
5. Concerto Copenhagen - koncertserie i efteråret 2004 - Udsat 17.6.04 (KFU 196/2004) og 19.8.04 (KFU 249/2004). Bilag tidligere udsendt
(KFU 269/2004)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget meddeler afslag på ansøgning om 76.100 kr. til Concerto Copenhagen.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 17.
juni 2004
Følgende havde inden behandlingen af punktet foretræde for udvalget om sagen:
Repræsentanter fra Concerto Copenhagen:
· Peter Stevnhoved
· Ejner Bækgård
Følgende supplerende materiale var omdelt på mødet:
Mail af 16. juni 2004 fra Concerto Copenhagen.
Sagen blev udsat med henblik på yderligere undersøgelser.
Kultur- og
Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 19. august 2004
På baggrund af udvalgets drøftelser udsættes sagen til behandling i Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 2. september 2004.
RESUME
Concerto Copenhagen ansøger om 76.100 kr. til afholdelse af 6 koncerter i Garnisonskirken i efteråret 2004.
Kultur- og Fritidsudvalget har ikke i budget 2004 afsat midler til formålet, og da der pt. ikke er udisponerede midler, indstilles ansøgningen til afslag.
SAGSBESKRIVELSE
Concerto Copenhagen har i brev af 27. maj 2004 (bilag 1) ansøgt om et tilskud på 76.100 kr. til afholdelse af 6 koncerter i Garnisonskirken i efteråret 2004.
Orkestret er et professionelt specialensemble, hvis koncerter tager udgangspunkt i historiske instrumenter og historisk opførelsespraksis. Orkestrets kunstneriske leder har siden 1998 været den internationalt anerkendte cembalist Lars Ulrik Mortensen.
Concerto Copenhagen består af en fast kerne af professionelle musikere fra Øresundsregionen, der ved større koncerter suppleres med musikere fra forskellige nordeuropæiske lande. Orkestret er etableret i 1990 og har siden gennemført koncerter, udenlandsturneer og pladeudgivelser og har samarbejdsaftaler med bl.a. Københavns Drengekor, Det Kongelige Teater og Malmö Musikhögskola. Orkestret var vinder af P2 Prisen for årets bedste danske udgivelse i 2003.
Økonomi
Concerto Copenhagen modtager i 2004 et tilskud på 700.000 kr. fra Statens Kunstfond og forventer en egenindtjening på 2,8 mill. kr. Orkestret forventer en samlet omsætning på 4,2 mill. kr. i 2004.
For 2000-2003 havde orkestret en driftsaftale med Statens Musikråd og Danmarks Radio. Aftalen indebar et årligt tilskud fra Statens Musikråd på 500.000 kr. og 250.000 kr. fra Danmarks Radio.
Kultur- og Fritidsudvalget har ikke i budget 2004 afsat midler til formålet, og da der pt. ikke er udisponerede midler, indstilles ansøgningen til afslag.
MILJØVURDERING
Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
BILAG
1. Ansøgning af 27. maj 2004 fra Concerto Copenhagen
2. Budgetter mv. (fremlagt)
/