Privat medfinansiering på idrætsområdet
Privat medfinansiering på idrætsområdet
Kultur- og Fritidsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 1. marts 2007
Fraværende
13. Privat medfinansiering på idrætsområdet
(KFU 122/2007)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur-
og Fritidsudvalget skal tage et notat om privat medfinansiering på idrætsområdet,
herunder navnesponsorering til efterretning.
Beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 1. at Kultur- og Fritidsudvalget tager notatet Privat medfinansiering på idrætsområdet til efterretning Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 1. marts 2007: Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingen. "Enhedslisten følger med glæde forvaltningens anbefaling
om at tage notatet til efterretning, idet det kan konstateres, at der ikke er
aktuelle muligheder for privat medfinansiering." |
Problemstilling
Den 10. november 2005 (KFU
398/2005) besluttede Kultur- og Fritidsudvalget på baggrund af et
medlemsforslag fra Martin Geertsen at pålægge Kultur- og Fritidsforvaltningen
at analysere mulighederne for og samtidig fremkomme med forslag til at sende
navnene på et eller flere københavnske idrætsanlæg i udbud blandt private
virksomheder
På den baggrund har Kultur- og
Fritidsforvaltningen undersøgt mulighederne for navnesponsering samt tillige undersøgt
mulighederne for samarbejde med private om drift og/eller anlæg af
idrætsfaciliteter.
Den
1. juli 2006 trådte lov om kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og
løsøre til brug for reklamering for andre i kraft. Loven giver kommunerne en
udvidet hjemmel til at modtage indtægter ved reklamer mv. Kultur- og Fritidsforvaltningen samarbejder p.t. med
Økonomiforvaltningen om udformning af forslag til retningslinier på området jf.
forslag "Offentligt Privat Partnerskab" (BR 759/05).
Borgerrepræsentationen
forelægges desuden i februar 2007 en strategi for Offentlig-Privat Samarbejde
(OPS) (BR 80/07), herunder udnyttelse af muligheden for større sponsoraftaler.
Løsning
Kultur- og Fritidsforvaltningen vurderer i notatet Privat
medfinansiering på idrætsområdet (bilag 1), at der er forskellige muligheder
for udnyttelse af sponsorstøtte på. Mulighederne kan implementeres på enten
kort eller længere sigt.
På kort
sigt er salg af navnesponsorater og/eller sponsorpakker en mulighed, mens det
på længere sigt kan være muligt at etablere et samarbejde med private om drift
og/eller anlæg af idrætsfaciliteter.
Salg af
navnesponsorat
Københavns Idrætsanlæg (KI) har tidligere forsøgt at sælge navnet på Multihallen
i Valby. Selvom hallen er attraktivt placeret – umiddelbart op ad s-togsnettet
– lykkedes dette ikke.
Eksponeringen
af et "traditionelt" idrætsanlæg i København, bortset fra enkelte større anlæg
som f.eks. Grøndal Centret, er forholdsvis begrænset.
Vurderingen
er derfor, at hvis det lykkes at sælge et navn på et anlæg, vil udkommet heraf
sandsynligvis være begrænset.
Salg af sponsorpakke
Det vil formodentligt være muligt at sammensætte modeller, hvor der ud over
salg af navnesponsorat også sælges andre ydelser, der vil være attraktive for
sponsorer. Det kunne være et navnesponsorat koblet med mulighed for f.eks. at
låne kommunens idrætsfaciliteter til medarbejderarrangementer og/eller få
billetter til kunder og medarbejdere til topidrætsarrangementer.
Samarbejde med
private om anlæg og drift af idrætsfaciliteter
Der er flere muligheder for at etablere et samarbejde med private virksomheder
om anlæg og/eller drift af idrætsfaciliteter.
I kommunens nye
bydele har mulighederne for privat medfinansiering af idrætsfaciliteter været
drøftet med flere virksomheder. Helt overordnet har virksomhederne vist stor
interesse for at arbejde videre med samarbejdsfladen mellem det private og det
offentlige. Virksomhedernes grunde hertil er mange. Lige fra et ønske om
traditionelle idrætsfaciliteter til medarbejderne til ønske om liv i de nye
bydele.
Forvaltningens
bemærkninger
Kultur- og Fritidsforvaltningen
vil løbende følge op på mulighederne for sponsorering på idrætsområdet–
herunder salg af navnerettigheder til f.eks. et idrætsanlæg. Forvaltningen vil
forelægge eventuelle indkomne tilbud for udvalget
Kultur-
og Fritidsudvalget vil potentielt konkurrere med Team Copenhagen (TC) om
sponsorer. Arbejdet med udbud af navnerettigheder vil derfor ske i tæt samarbejde
med TC. På baggrund af TCs erfaringer må det konstateres, at arbejdet med
sponsorer er tidskrævende, og at sponsorerne ofte er inde i lange forløb. Kultur- og Fritidsforvaltningen vil derfor gøre brug
af strategien "positivt reaktiv", således at der generelt gøres
opmærksom på muligheden, men at der herudover ikke tilknyttes permanente
mandskabsressourcer til projektet.
Eventuelle navnesponsoreringer vil
naturligvis til enhver tid følge de af BR vedtagne regler og strategier på
området.
Det anbefales, at notatet Privat
medfinansiering tages til efterretning.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Kultur- og Fritidsforvaltningen vil løbende undersøge
mulighederne for sponsorering på idrætsområdet og forelægge eventuelle tilbud
til godkendelse i Kultur- og Fritids-udvalget.
Bilag
Øvrige
bilag:
1.
Notat om privat medfinansiering på idrætsområdet.
Carsten Haurum
/ Mads Kamp
Hansen