Mødedato: 25.09.2026, kl. 08:00
Mødested: Sundholmsvej 34, 1. 2300 København S

ÆNDRING AF FORRETNINGSORDEN (09.55 - 10.00)

Se alle bilag

INDLEDNING

Borgerrepræsentationen vedtog den 21. maj 2026 medlemsforslag om frivillig benævnelse som enten forperson, forkvinde eller formand. Kontrol- og Rådgivningsudvalget skal med denne sag tage stilling til forslag til ændringer i forretningsorden.

Indstilling og Beslutning

Kontrol- og Rådgivningsfunktionen indstiller til Kontrol- og Rådgivningsudvalget

- at Kontrol- og Rådgivningsudvalget godkender den opdaterede forretningsorden for Kontrol- og Rådgivningsudvalget, jf. bilag 1.

 

Problemstilling

Den 21. maj 2026 vedtog Borgerrepræsentationen et medlemsforslag stillet af Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti om frivillig benævnelse som enten forperson, formand eller forkvinde. Ved vedtagelsen af medlemsforslaget blev følgende bl.a. besluttet:

  1. at benævnelsen ”forperson” ændres til ”enten ’forperson’, ’forkvinde’ eller ’formand’” i kommunens styrelsesvedtægt, forretningsordener samt bestyrelsesvedtægter, så den udpegede eller valgte person selv kan vælge hvilken af de tre benævnelser vedkommende ønsker at bruge.
  2. at benævnelsen ”forperson” ændres til ”enten ’forperson’, ’forkvinde’ eller ’formand’” i kommunens interne organisering, hvor det er juridisk muligt, så den udpegede eller valgte person selv efter kan vælge hvilken af de tre benævnelser vedkommende ønsker at bruge.

 

Løsning

Det foreslås, at benævnelserne ”forperson” og ”næstforperson” i forretningsordenen for Kontrol- og Rådgivningsudvalget ændres til ”enten forperson, forkvinde eller formand” og ”enten næstforperson, næstforkvinde eller næstformand”.

De foreslåede ændringer til forretningsorden fremgår af bilag 1.

 

Økonomi

Der er ingen økonomi forbundet med indstillingen.

 

Videre proces

Ingen.

 

Bilag

Bilag 1 - Kontrol- og Rådgivningsudvalgets forretningsorden med forslående ændringer

Til top