Mødedato: 04.03.2026, kl. 08:00
Mødested: Suhmsgade 4, 2. sal, 1125 Københavns K

INTERN REVISIONS ÅRSBERETNING 2025

INDLEDNING

I henhold til Funktionsbeskrivelsen for Den Uafhængige Kontrol- og Rådgivningsfunktion udarbejder Den Uafhængige Kontrol- og Rådgivningsfunktion efter afslutningen af hvert regnskabsår en årsberetning til Borgerrepræsentationen om Intern Revisions virksomhed.

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kontrol- og Rådgivningsfunktionen indstiller til Kontrol- og Rådgivningsudvalget

  • at Kontrol- og Rådgivningsudvalget godkender Intern Revisions årsberetning for 2025
  • at Kontrol- og Rådgivningsudvalget anbefaler Borgerrepræsentationen – efter forudgående indhentet erklæring fra Økonomiudvalget – at tage Intern Revisions årsberetning for 2025 til efterretning.

 

PROBLEMSTILLING

Kontrol- og Rådgivningsfunktionen afgiver årligt efter afslutningen af regnskabsåret en beretning til Borgerrepræsentationen, hvor Intern Revision redegør for sin virksomhed. Beretningen indeholder en redegørelse for blandt andet følgende forhold:

  • Aktiviteter i årets løb
  • Ressourcemæssige forhold
  • Regnskabet

I henhold til afsnit 43 i Funktionsbeskrivelsen for Kontrol og Rådgivningsfunktionen forelægges årsberetningen for Borgerrepræsentationen med en indstilling fra Kontrol- og Rådgivningsudvalget efter forud indhentet erklæring fra Økonomiudvalget. 

 

LØSNING

Kontrol- og Rådgivningsudvalget godkender Intern Revisions årsberetning for 2025.

 

ØKONOMI

Der er ingen økonomi forbundet med indstillingen.

 

VIDERE PROCES

Efter Kontrol- og Rådgivningsudvalgets godkendelse af årsberetningen for 2025 oversender Kontrol- og Rådgivningsfunktionen beretningen og den godkendte indstilling til Økonomiforvaltningen med henblik på videre behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

BILAG

  • Intern Revisions årsberetning for 2025
Til top