Mødedato: 30.10.2025, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus

Beslutning om støtteerklæring til Circle of Arts (tidligere Ørkenfortet)

Se alle bilag
Kgs. Enghave lokaludvalg skal godkende et forslag til en støtteerklæring fra Foreningen Circle Of Arts (tidligere Ørkenfortet).

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:'

1. at lokaludvalget godkender vedlagte forslag til støtteerklæring fra Kulturudvalget til Foreningen Circle of Arts.

Problemstilling

Foreningen Circle Of Arts (tidligere Ørkenfortet) har henvendt sig til Vesterbro Lokaludvalg og kgs. Enghave Lokaludvalg med henblik på støtteerklæringer fra begge lokaludvalg. Repræsentanter fra de to lokaludvalg har også været til møde med Circle of Arts (CoA) om problematikken. Dorthe deltog fra Kgs. Enghave Lokaludvalg.

Sagen vedrører at CoA i mange år har fået 100% driftsstøtte fra Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF). Støtten har dækket husleje, forbrug samt en stor del af udgifterne til rengøring, vedligehold og tilsyn a lokalerne (øremærkede driftsmidler). I 2025 udgjorde dette tilskud ca. 1,9 mio. kr.

KFF har i en gennemgang af sine tilskudsaftaler fundet, at ordningen ikke længere følger lovgivningen, da CoAs lejemål ikke er direkte kommunalt, men udlejes gennem AFUK Fonden. KFF har derfor indstillet, at CoA fra januar 2026 skal overgå til støtteordningen for foreninger med aktiviteter i private lokaler. Dette på trods af, at bygningen er ejet af Københavns Kommune og af kommunen udlejes til AFUK Fonden. Denne ændring vil betyde en gradvis udfasning af tilskuddet over de næste 4 år, med en reduktion på omkring 1,8 mio. kr.

Foreningens fortsatte virke er alvorlig truet, da huslejen til deres aktiviteter i nuværende lokaler på ikke kan dækkes uden kommunal driftsstøtte. Samtidig har Københavns Ejendomme varslet en huslejestigning på 50% - en varsling som AFUK Fonden har videregivet til Circle of Arts og øvrige lejere i huset.

CoA vurderer, at situationen er kritisk - ikke kun for CoAs medlemmer, undervisere og øvrige ansatte - men for hele samtidscirkusmiljøets fødekæde og udvikling i Danmark.

KFF og CoA har forsøgt at få ændret status på lejemålet, enten gennem en fuld kommunalisering af lejemålet, eller ved en delvis kommunalisering af CoAs lokaler. AFUK Fonden har kort før sommerferien meddelt, at de ikke ønsker en hverken hel eller delvis kommunaliseringsaftale, men derimod ønsker at bevare den samlede lejekontrakt.

CoA leder efter andre egnede lokaler, men det er vanskeligt, da foreningen har særlige behov i forhold til bl.a. loftshøjde, ringning, specialudstyr mm. Der arbejdes også på løsninger internt i huset og politisk i samarbejde med Dansk Artistforbund og Dansk samtidscirkus.

Kulturudvalget har på bagrund af drøftelserne med CoA udarbejdet vedlagte støtteerklæring.

 

Løsning

Lokaludvalget godkender vedlagte forslag til støtteerklæring.

Økonomi

Intet

Videre proces

Sekretariatets sender støtteerklæringen til Circle of Arts, hvis den godkendes af Lokaludvalget

Til top