Mødedato: 30.03.2023, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus, Stuen på 1.

Orientering om indhold af bydelsplan

Se alle bilag
Kgs. Enghave Lokaludvalg skal orienteres om indholdet af tekstudgaven af bydelsplanen.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget drøfter indholdet af tekstudgaven af bydelsplanen

2. at lokaludvalget tager indholdet af tekstudgaven af bydelsplanen til efterretning.

3. at Lokaludvalget finder en dato i maj måned, hvor offentliggørelsen af Kgs. Enghave lokaludvalgs Bydelsplan for 2023 kan fejres for repræsentantskabet og andre repræsentanter for foreninger i Sydhavnen.

4. at lokaludvalget afsætter midler til tryk af Pixi-udgaven af bydelsplanen i 500 eksemplarer

5. at lokaludvalget afsætter midler  til fejring af offentliggørelsen af bydelsplanen

Problemstilling

Den 26. januar 2023 godkendte Repræsentantskabet 1. udkast til Kgs. Enghave Lokaludvalgs bydelsplan for 2023 i en Pixi-bogs udgave.

Sekretariatet har efterfølgende samlet og samskrevet arbejdsgruppernes bidrag til bydelsplanen i en tekstudgave. Det er tekstudgaven, der kommer til at ligge som digital bydelsplan på lokaludvalgets hjemmeside. Lokaludvalget har på dette møde kun mulighed for at komme med forslag til småændringer af teksten samt naturligvis rettelser af trykfejl mm.

På lokaludvalgets møde den 26. januar besluttede lokaludvalget, at der udover den digitale (tekst)udgave af bydelsplanen skulle fremstilles en pixi-bogsudgave ligesom ved bydelsplanen i 2017 i samme format (10 x 10 cm) med hovedpointer og -temaer fra den digitale udgave og med billedillustrationer.

Forretningsudvalget har på sit møde den 9. marts godkendt indholdet af vedlagte tekstudgave af bydelsplanen med enkelte ændringer. Sekretariatet har indarbejdet ændringerne.

Bydelsplanen sendes til Repræsentantskabet til orientering den 27. marts med frist til at komme med bemærkninger den 3. april.

Da repræsentantskabet allerede har godkendt forslaget til Pixi-bogen, forventer Forretningsudvalget kun mindre ændringsforslag fra repræsentantskabet.

Sekretariatet vil frem til udgangen af april redigere første udkast af pixi-bogen til en endelig udgave, der forelægges lokaludvalget til godkendelse på mødet den 27. april.

Trykning af Pixi-bogen i 500 eksemplarer vil koste anslået 8.000 kr. 

Lokaludvalget inviterer et udvidet repræsentantskab til fejring af offentliggørelse af lokaludvalgets bydelsplan i uge 20. Fejringen vil koste anslået 5.000 kr. ved deltagelse af 50 personer.

Den 1. juni holder Borgerrepræsentationen temadrøftelse om bydelsplaner. Alle lokaludvalg er velkomne.

 

Borgerrepræsentationens temadrøftelse om bydelsplaner 1. juni:

Gruppeforpersonskredsen godkendte på møde d.  3. marts dagsorden for temamøde om lokaludvalgenes bydelsplaner d. 1. juni med forlængelse af temamødet, så det starter kl. 17.00:

Tidspunkt

Emne

Kl. 17:30-17:35 (5 min)

Velkommen og tak for indsatsen

v/overborgmester Sophie Hæstorp Andersen

Kl. 17:35-18:15 (40 min)

Præsentation af de 12 bydelsplaners visioner inkl. 1-2 vigtige indsatsområder

v/12 lokaludvalgsforpersoner. Der afsættes max 3 min. til hver forperson.

Kl. 18:15-18:40 (25 min)

Hvad er vigtigt/interessant ved bydelsplanerne? - bemærkninger og spørgsmål

v/medlemmer af Borgerrepræsentationen

Der afsættes max 1 min. til spørgsmål og max 3 min. til besvarelse.

Kl. 18:40-18:45 (5 min)

Afrunding og tak

v/overborgmester Sophie Hæstorp Andersen

Temamøderne afholdes som et lukket punkt på dagsordenen, men alle lokaludvalg er velkomne som tilhørere. Læs mere her: Temamøde om lokaludvalgenes bydelsplaner (KK.dk)

På kommende møde i lokaludvalgsforpersonskredsen 18. april, drøfter og beslutter kredsen, om de vil indlede temadrøftelsen med en fælles videopræsentation.

Løsning

Lokaludvalget drøfter indholdet af bydelsplanen og tager indholdet til efterretning.

Lokaludvalget beslutter en dato i midten af maj måned (uge 20) hvor offentliggørelsen af bydelsplanen fejres sammen med et udvidet repræsentantskab.

Lokaludvalget afsætter 8.000 kr. af borgerinddragelsespuljen til tryk af pixi-bogen i 500 eksemplarer. Midlerne tages fra lokaludvalgets borgerinddragelsespulje. Se nedenfor i Økonomi-afsnittet

Lokaludvalget afsætter 5.000 kr. til fejring af offentliggørelsen af bydelsplanen. Midlerne tages fra lokaludvalgets borgerinddragelsespulje. Se nedenfor i økonomiafsnittet.

Økonomi

Pris for tryk af 500 eksemplarer af Pixibogen: 8.000 kr. eksklusiv moms

Pris for fejring af offentliggørelsen af Lokaludvalgets bydelsplan 5.000 kr.:

 

Kage 50 personer

3.300 kr.

Vin/bobler 50 glas/ 8 flasker af ca. 80 kr.

650 kr.

Øl og sodavand

250 kr.

Frugt

400 kr.

Diverse

400 kr.

 

 

Beslutning

Ad 1 og 2:

 

Lokaludvalget havde fgl. 3 ændringer til bydelsplanen:

I afsnittet om bydelens egenart under Bavnehøj tilføjes beskrivelse af miljøet ved Enghavevej 82 (AFUK, Skaterhallen og Volume)

I afsnittet om bydelens egenart under Det Gamle Sydhavnen slettes afsnittet om udviklingen ved Mozarts Plads/Anker Jørgensens Plads, da det er bagudskuende, og afsnittet er for langt.

I afsnittet om SUs indsatsområder tilføjes fgl. til oplysningen om den forlængede middellevetid "Stigningen i middellevetiden kan skyldes, at de nye tilflyttere til Holmene generelt har en højere indkomst og uddannelsesniveau".

Med disse rettelser tog lokaludvalget bydelsplanen til efterretning.

 

Ad 3. Lokaludvalget besluttede, at offentliggørelsen af Kgs. Enghave lokaludvalgs Bydelsplan for 2023 skal fejres for repræsentantskabet og andre repræsentanter for foreninger i Sydhavnen den 22. maj kl. 17.00.

Ad 4. Sekretariatet oplyste, at Pixibogen kan trykkes i 500 eksemplarer for 5.000 kr.

Lokaludvalget afsatte 5.000 kr. til tryk af Pixi-udgaven af bydelsplanen i 500 eksemplarer

Ad 5. Lokaludvalget afsatte 5.000 kr. til fejring af offentliggørelsen af bydelsplanen

 

Til top