Mødedato: 29.01.2026, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus

Udpegning til følgegruppe om flere passagerer i Metro Cityringen

Se alle bilag
Kgs. Enghave Lokaludvalg skal udpege 2 medlemmer til en følgegruppe, der skal komme med input til, hvordan der kommer flere passagerer i metroen, primært på Metro Cityringen.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget udpeger 2 medlemmer til en følgegruppe om flere passagerer til metroen, særligt Metro-Cityringen.

Problemstilling

Økonomiforvaltningen (Team Mobilitet) inviterer to medlemmer af lokaludvalget til at deltage i en følgegruppe om analyse af hvordan man opnår flere metropassagerer. Analysen skal undersøge ændringer for både bil, bus, cykel og gang, der kan medføre flere passagerer i metroen, herunder især M3 Cityringen.

Det kan f.eks. være tiltag, der begrænser biltrafik i områder omkring metrostationer, bedre forhold for cyklister og fodgængere ved stationer, og justeringer af busnettet, så flere bliver motiveret til at anvende metrosystemet.

Frist for at melde navne ind til team Mobilitet er den 30. januar.

 

Løsning

Lokaludvalget udpeger to medlemmer til følgegruppen. Jan Fønss har oplyst, at han gerne vil deltage.

Økonomi

Intet

Videre proces

Sekretariatet sender navnene på lokaludvalgets medlemmer af følgegruppen til Team Mobilitet den 30. januar.

Til top