Mødedato: 29.01.2026, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus

Beslutning: Godkendelse af svar på høring om busparkering ved Sjælør Station

Se alle bilag
Kgs. Enghave Lokaludvalg skal godkende Bymiljøudvalgets udkast til høringssvar vedrørende høring om busparkering ved Sjælør Station.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget godkender Bymiljøudvalgets udkast til høringssvar

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget har den 17. december bedt om et høringssvar vedr. busparkering på Sjælør Boulevard.

Minihøringen handler om et mindre anlægsprojekt i forbindelse med Handlingsplan for transport af turister.

Handlingsplanen fremlægges for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget (tidligere Teknik- og Miljøudvalget) 16. marts 2026, hvor udvalget også skal tage stilling til en eventuel igangsættelse af anlægsprojektet.  

Tegningsmaterialet viser p-pladser til turistbusser ved Sjælør Boulevard. Tegninger er blevet tjekket af Københavns Kommunes vejmyndighed og sendes nu til godkendelse sideløbende hos politiet.

Klima- Miljø- og Trafikforvaltningen har i forbindelse med Bymiljøudvalgets behandling oplyst følgende:

  • Busparkering har til formål at løse parkerings- og afsætningsmuligheder, der kan etableres relativt tæt på turistattraktioner samt steder med behov for af- og påstigning. Pladserne er derfor primært af- og pålæsning med korttidsparkering under 3 timer.
  • Hvis vi ønsker mindre pres på busparkering i Indre By, så er vi nødsaget til at lave busparkering decentralt i flere bydele. Placeringen ved Sjælør Boulevard har til formål at tilbyde parkeringsmuligheder til turistbusser geografisk fordelt over hele København, så turister fx ikke skal gå fra busterminalen til andre bydele. Et eksempel på dette behov er fx Vestre Kirkegård og Sankt Annæ Gymnasium

Høringsfristen er den 30. januar 2026.

Løsning

Lokaludvalget godkender forslag til høringssvar fra BMU.

Økonomi

Intet

Videre proces

Sekretariatet indsender høringssvaret den 30. januar.

Til top