B-sag Ansøgninger til Storepuljen
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg, at:
- Lokaludvalget yder fuld støtte med 47.450 kr. til ansøgningen fra Karens Minde Kulturhus til aktiviteten ”Karens Fredagsbar 2026”. Der er søgt om 47.450.
- Lokaludvalget yder delvis støtte med 20.000 kr. til ansøgningen fra Kvatershuset til aktiviteten – Poetry Slam i Kgs. Enghave”. Der er søgt om 25.000.
- Lokaludvalget yder fuld støtte med 25.000 kr. til ansøgningen fra Sydhavnens venner af 1. maj til aktiviteten ”Børneunderholdning til 1. maj 2026”. Der er søgt om 25.000.
- Lokaludvalget yder fuld støtte med 27.200 kr. til ansøgningen fra Sydhavnen Bibliotek m.fl. til aktiviteten ”Grønne Dage i Sydhavnen 2026”. Der er søgt om 27.200 kr.
- Lokaludvalget melder afslag til ansøgningen fra Opzoomerne til aktiviteten ”Sociale stunder – fællesskab, nærvær og oplevelser for udsatte voksne i Kgs. Enghave”. Der er søgt om 33.935 kr.
- Lokaludvalget yder delvis støtte med 25.000 kr. til ansøgningen fra Picniq - Valbyparkens spiseri til aktiviteten ”Lokale toner og Vinterjazz 2026 på Picniq”. Der er søgt om 31.500 kr.
- Lokaludvalget yder delvis støtte med 16.911 kr. til ansøgningen fra Alex Lindbjerg til aktiviteten ”Poesiens Dag i Sydhavnens Bibliotek”. Der er søgt om 17.411 kr.
- Lokaludvalget yder fuld støtte med 20.000 kr. til ansøgningen fra Udstillingsstedet SydhavnStation til aktiviteten ”Hjemsøgt”. Der er søgt om 20.000 kr.
- Lokaludvalget yder fuld støtte med 20.000 kr. til ansøgningen fra Francesco Colocci til aktiviteten ”Dubaduba Music Show”. Der er søgt om 20.000 kr.
- Lokaludvalget yder delvis støtte med 25.000 kr. til ansøgningen fra AFUK Scene til aktiviteten ”FERAL FESTIVAL FIVE”. Der er søgt om 49.000 kr.
- Lokaludvalget yder fuld støtte med 35.000 kr. til ansøgningen fra Amund Bentsen til aktiviteten ”Alive”. Der er søgt om 35.000 kr.
- Lokaludvalget yder fuld støtte med 45.000 kr. til ansøgningen fra Rohr Arch v. Rikke Rohr til aktiviteten ”SKAB DIN BY (2) - Arkitekturforløb for Sydhavnens børn”. Der er søgt om 45.000 kr.
- Lokaludvalget yder fuld støtte med 30.000 kr. til ansøgningen fra GAME Streetmekka til aktiviteten ”Kvindernes Kampdag i GAME Streetmekka København”. Der er søgt om 30.000 kr.
- Lokaludvalget yder fuld støtte med 30.000 kr. til ansøgningen fra Copenhagen Concert Community til aktiviteten ”Klassisk og rytmisk musik på samme scene 2026”. Der er søgt om 30.000 kr.
Problemstilling
Ansøgningerne er forbehandlet af Puljeudvalget
Ad 1) Ansøgning fra Karens Minde Kulturhus til projektet "Karens Fredagsbar 2026". Der er søgt om 47.450 kr. Der er indstillet til en bevilling på det søgte.
"Karens Fredagsbar" er et tilbagevendende samlingspunkt, der finder sted hver fredag i juni, juli og august. Arrangementet samler lokalsamfundet omkring kultur og fællesskab med fokus på ungeinddragelse, nye kunstnerformater og diversitet. Fredagsbaren tilbyder en bred kunstnerisk oplevelse med musik, performance, og installationer som kunstkollektivet dopeDivaz, der fletter koncerter med interaktive installationer. Arrangementet er åbent for alle med en målgruppe på cirka 1.300 gæster gennem sommeren, og sigter mod at styrke fællesskabet og kulturel dialog på tværs af alle aldre og baggrunde. Vi bygger videre på tidligere erfaringer og ønsker at levere 13 fredagsbarer for at inspirere både nye og gamle publikummer med kunstneriske impulser. Annoncering sker via kulturhusets sociale medier, hjemmeside, flyers, og bannere i området. Samarbejdspartnere omfatter dygtige kulturskabere og lokale kunstnere, der bidrager til et varieret og inkluderende program.
Puljeudvalget indstiller på baggrund af ansøgningen til en bevilling på det søgte.
Ad 2) Ansøgning fra Kvatershuset til projektet "Poetry Slam i Kgs. Enghave". Der er søgt om 25.000 kr. Der er indstillet til en bevilling på 20.000 kr.
Kvartershuset ønsker at starte et kreativt undervisningsforløb med Poetry Slam, som udnytter den nyrenoverede multihals fleksible rum med professionelt lys og lyd. Poetry Slam er en kunstform, der styrker demokratiske værdier og lokal sammenhængskraft ved at tilbyde alle borgere – uanset alder og baggrund – muligheden for at bruge deres stemme. Forløbet består af tre blokke: et introducerende foredrag og skriveworkshop, opfølgende workshops med skriveøvelser og performance-træning, samt et inkluderende Poetry Slam-show. Det henvender sig til ca. 50-60 deltagere med forventning om op til 150 til det afsluttende show. Projektet skal fremme mod, sproglig kreativitet, og offentlig udtryksform hos deltagerne, og bidrager til lokal deltagelse og kulturel aktivitet i Kgs. Enghave. Projektet opfylder lokaludvalgets puljemiddelkriterier ved at styrke aktiv deltagelse og fællesskab gennem kreativt udtryk. Annoncering sker via sociale medier og flyers i området med hjælp fra samarbejdspartnere som Bølgebrud F.M.B.A, der afvikler forløbet, samt Sydhavnens Seniorer, som bidrager med frivillige.
Puljeudvalget indstiller på baggrund af ansøgningen til en delvis bevilling på 20.000 kr., da de mener, at der må findes medfinansiering ved deltagerbetaling.
Ad 3) Ansøgning fra Sydhavnens venner af 1. maj til projektet "Børneunderholdning til 1. maj 2026". Der er søgt om 25.000 kr. Der er indstillet til en bevilling på det søgte.
1. Maj i Sydhavnen er en tilbagevendende tradition ved de smukke omgivelser på Karens Minde. Det er et børne- og familievenligt arrangement, der tiltrækker sydhavnere i alle aldre og fra både 'det nye' og 'det gamle' Sydhavn. Med aktiviteter som cirkusforestillinger og kamelridning samler dagen mindst 200 børn og deres familier til unikke kulturelle oplevelser, der fremmer fællesskab og venskaber i bydelen. Arrangementet, der er vokset år for år, er afhængig af frivillige kræfter og støtte fra lokaludvalget, der søges med 25.000 kr. til børneunderholdning. Arrangementet prioriterer miljøvenlig praksis vedrørende mad og affald. Første maj i Sydhavnen er åbent for alle og annonceres via sociale medier og plakater i Sydhavn og omegn. Samarbejdspartnere omfatter Karens Minde Kulturhus, der stiller faciliteter til rådighed for dette velbesøgte og hyggelige samlingspunkt.
Puljeudvalget indstiller på baggrund af ansøgningen til en bevilling på det søgte.
Ad 4) Ansøgning fra Sydhavnen Bibliotek m.fl. til projektet "Grønne Dage i Sydhavnen 2026". Der er søgt om 27.200 kr. Der er indstillet til en bevilling på det søgte.
"Grønne Dage i Sydhavnen" er en fejring af bæredygtighed og fællesskab, der løber i uge 17 - FN's verdensmålsuge for bæredygtig udvikling. Arrangementet samler sydhavnerne med fokus på at låne, reparere, genanvende, bytte og dele, mens det fejrer områdets kulturelle, dyre- og planteliv. Aktiviteterne kulminerer i en stor familiedag den 25. april og inkluderer workshops om ‘ecoprint’, biodiversitet, tekstilaffald, permakultur, samt spejderfærdigheder. Performancen "Stepping In/Spilling Out" undersøger social bæredygtighed gennem dans og musik, skabt i samarbejde med lokale aktører. Arrangementerne er åbne for alle med en målgruppe på over 2.500 deltagere, der spænder fra børn til voksne og ældre. Vi bygger videre på sidste års succes med 2.000 deltagere, og ønsker at inspirere til en grønnere livsstil i Sydhavnen, samtidig med at vi styrker fællesskabet og den grønne omstilling. Annoncering sker via aktørernes sociale medier, hjemmeside, lokale nyhedsbreve og målrettede Facebook-annoncer. Vigtige samarbejdspartnere inkluderer lokale biblioteker, kulturhuse, nabofællesskaber, og en række engagerede grønne ildsjæle i området, der bidrager til programmet og fællesskabsfølelsen.
Puljeudvalget indstiller på baggrund af ansøgningen til en bevilling på det søgte.
Ad 5) Ansøgning fra Opzoomerne til projektet "Sociale stunder – fællesskab, nærvær og oplevelser for udsatte voksne i Kgs. Enghave". Der er søgt om 33.935 kr. Der er indstillet til afslag.
"Sociale stunder – fællesskab, nærvær og oplevelser for udsatte voksne i Kgs. Enghave" er en serie af månedlige sociale arrangementer og ture for udsatte voksne, der oplever ensomhed og social isolation. Med aktiviteter som indendørs minigolf, planetariebesøg, biografture, museumsbesøg og fællesspisninger, skaber projektet trygge og inkluderende miljøer, der fremmer trivsel og samhørighed uden krav eller pres. Arrangementerne, der spænder fra februar til december 2026, forventes at samle omkring 210 deltagere fra målgruppen i Kgs. Enghave, og sigter mod at styrke selvtillid og sociale relationer i lokalområdet. Projektet understøtter lokaludvalgets puljemiddelkriterier ved at skabe inkluderende fællesskaber og tilbyde oplevelser, der ellers er utilgængelige for målgruppen. Annoncering sker via lokale netværk, sociale medier, og direkte dialog fra frivillige, med partnere som Frederiksholms Kirke og lokale sociale viceværter.
Puljeudvalget indstiller på baggrund af ansøgningen til afslag med begrundelsen, at aktiviteterne er for lukkede i forhold til en bred målgruppe, og henviser til, at Lokaludvalget har fået indskærpet sine betingelser for at kunne yde støtte til sociale projekter.
Ad 6) Ansøgning fra Picniq - Valbyparkens spiseri til projektet "Lokale toner og Vinterjazz 2026 på Picniq". Der er søgt om 31.500 kr. Der er indstillet til en bevilling på 25.000 kr.
I perioden 30. januar til 28. februar 2026 under Vinterjazz '26-festivalen opføres syv koncerter hos ansøger i Valbyparken. Projektet sigter mod at styrke Sydhavnens kunstneriske scene og kulturelle identitet ved at præsentere både lokale og internationale musikere fra forskellige genrer, i et inkluderende format. Koncerterne henvender sig til deltagere over 18 år, med forventet deltagelse på over 350-400 mennesker og er åbne for alle til en relativt lav pris, hvilket skal styrke fællesskabsfølelsen og tilhørsforholdet til bydelen. Projektet sigter mod at give lokale kunstnere en professionel scene og skabe nye netværk mellem musikere og borgere. Annoncering sker via lokale medier, sociale medier, VinterJazz Festivalens platforme, samt flyers og plakater i lokalområdet. Samarbejdspartnere inkluderer lokale og nationale kunstnere som Anders Holm, Frank Hasselstrøm, Anders Koppel, Mark Solborg, og Anders Holm, der bidrager til projektets gennemførelse.
Puljeudvalget indstiller på baggrund af ansøgningen til en delvis bevilling på 25.000 kr., da de mener, at der må forventes større medfinansiering som følge af salg.
Ad 7) Ansøgning fra Alex Lindbjerg til projektet "Poesiens Dag i Sydhavnens Bibliotek". Der er søgt om 17.411 kr. Der er indstillet til en bevilling på 16.911 kr.
Poesiens Dag er et arrangement dedikeret til poesioplæsning, hvor 8 lokale digtere fra Sydhavnen vil optræde sammen med større navne som Kasper Spez og Maja Petrea Fox. Eventet, der afholdes på Sydhavnens Bibliotek, er offentligt og gratis, og byder på kaffe og kage til publikum. Det organiseres af frivillige samt bibliotekets medarbejdere og understøttes af ansøgninger til Storepuljen ved Kgs. Enghave Lokaludvalg. Målet er at fremhæve Kgs. Enghave som et knudepunkt for poesiscenen, styrke kulturel dialog og netværksskabelse blandt beboere og aktører. Arrangementet annonceres via sociale medier, nyhedsbreve og lokale medier. Der forventes omkring 50 deltagere og en fortsat engagement i lokale poesiscener. Samarbejde med lokale faciliteter sikrer understøttelse af kultur, fællesskab og lokal identitet.
Puljeudvalget indstiller på baggrund af ansøgningen til en delvis bevilling på 16.911 kr., da der gives til forplejning. Dertil bemærkes, at hvis man ønsker støtte i fremtiden, skal der ses en udvikling i deltagerantal/publikum. Opfordres til god markedsfæring.
Ad 8) Ansøgning fra Udstillingsstedet Sydhavn Station til projektet "Hjemsøgt". Der er søgt om 20.000 kr. Der er indstillet til en bevilling på det søgte.
HJEMSØGT er en gruppeudstilling på udstillingsstedet Sydhavn Station, der præsenterer syv kunstnere. Udstillingen undersøger begrebet hjemsøgelse gennem skulptur, maleri, installation og tegneserie, og dykker ned i, hvordan spøgelser både konkret og metaforisk påvirker vores liv. Kunstnerne er en forskelligartet gruppe, der arbejder med sci-fi, spiritualisme og world building, og tematikken tilgås derfor fra forskellige vinkler. Udstillingen kan ses både indendørs og som offentligt tilgængelige plakater og billboards, hvilket giver mulighed for at opleve kunst i hverdagen. Målgruppen spænder fra kunstinteresserede til forbipasserende ved Sydhavn Station. Gratis adgang sikrer en bred rækkevidde med forventede 800 besøgende, fremme af USS’ kunstneriske kvalitet og synlighed for kunstnerne. Projektet drives frivilligt og styrker mødet mellem lokale borgere og kunstaktører. PR sker via hjemmesider og sociale medier, og samarbejde med platformen Kunst på Barsel understøtter synlighed og engagement i området.
Puljeudvalget indstiller på baggrund af ansøgningen til en bevilling på det søgt, men øremærket kunstnerhonorar.
Ad 9) Ansøgning fra Francesco Colocci til projektet "Dubaduba Music Show". Der er søgt om 20.000 kr. Der er indstillet til en bevilling på det søgte.
Dubaduba Music Show er en interaktiv koncert rettet mod børn og familier i Sydhavnen, der inddrager publikum i en levende musikoplevelse. Koncerten udføres af duoen Dubaduba, professionelle musikere med ti års erfaring, og kombinerer originale kompositioner inden for para-jazz, pop og alternativ stil med sange på flere sprog. Aktiviteten henvender sig primært til børn i alderen 3–10 år og deres familier, med forventet deltagelse af ca. 120–180 institutionsbørn fra lokale vuggestuer, børnehaver og skoler, samt weekendkoncert for familier. Det foregår 7., 14., 21. og 28. april samt 15. maj 2026. Projektet søger at styrke tilknytning til Sydhavnens Bibliotek, øge lysten til musik og kreativitet, og skabe nye netværk mellem bibliotek, lokale institutioner og familier. Koncerten annonceres via bibliotekets hjemmeside, sociale medier, Dubadubas egne kanaler og lokale Facebook-grupper. Samarbejdspartnere inkluderer Sydhavnens Bibliotek, lokale daginstitutioner og skoler, som bidrager med tilmelding, støtte og videre bearbejdning af tematikker.
Puljeudvalget indstiller på baggrund af ansøgningen til en bevilling på det søgte.
Ad 10) Ansøgning fra AFUK Scene til projektet "FERAL FESTIVAL FIVE". Der er søgt om 49.000 kr. Der er indstillet til en bevilling på 25.000 kr.
Feral Festival er en international festival dedikeret til eksperimenterende cirkus, dans, performance og musik, afholdt på AFUK. Festivalen, der startede i 2020, finder sted hvert halvandet år og henvender sig primært til voksne over 18 år i Kgs. Enghave. Med fokus på mangfoldighed og inklusion, præsenterer festivalen professionelle og undergrundskunstnere samt nye talenter. Festivalen er primært for voksne over 18 år, og den tiltrækker et mangfoldigt publikum fra både klassiske kultursegmenter og alternative miljøer. Der søges støtte fra Lokaludvalget til at fortsætte med at udvikle en kunstnerisk markant og bæredygtig oplevelse. Annoncering sker via sociale medier og plakater, og samarbejde med lokale partnere styrker festivalens lokale relevans og kulturelle profil. Forventningen er en synlig og inkluderende begivenhed, der styrker det lokale kulturliv.
Puljeudvalget indstiller på baggrund af ansøgningen til en delvis bevilling på 25.000 kr. Begrundelsen er, at udvalget gerne så, at Vesterbro Lokaludvalg var blevet søgt om at dække et tilsvarende beløb.
Ad 11) Ansøgning fra Amund Bentsen til projektet "Alive". Der er søgt om 35.000 kr. Der er indstillet til en bevilling på det søgte.
Alive er en stedsspecifik ny cirkusforestilling, der finder sted 7.-13. september i, oppe og omkring et stort bøgetræ ved Vestre Kirkegaard i Sydhavnen, og undersøger forholdet mellem menneske og natur gennem en interaktiv og omsluttende scenografi. Forestillingen henvender sig til alle aldre i Sydhavnen og det bredere København, med mellem 120-400 publikummer over fire opførelser. Organiseret af scenekunstkompagniet Acting for Climate og Stretching Roots, vil publikum opleve cirkusartister og dansere, der interagerer med træets væsen. Projektet samarbejder med Vestre Kirkegaard, Sydhavn Teater, Sharing Copenhagen, og lokale netværk, benytter sociale medier og lokale kanaler til PR. Støtte søges til opsætning og udvikling af forestillingerne, der skal fremme dialog om bynatur og biodiversitet i Sydhavnen, styrke kulturelle bånd mellem bydele, og videreudvikle Østre Kapel som et kulturelt fyrtårn. Forestillingen er en platform for stedspecifik scenekunst, der skal samle lokalsamfundet omkring et af deres fine grønne områder.
Puljeudvalget indstiller på baggrund af ansøgningen til en bevilling på det søgte beløb øremærket kunstnerhonorar.
Ad 12) Ansøgning fra Rohr Arch v. Rikke Rohr til projektet "SKAB DIN BY (2) - Arkitekturforløb for Sydhavnens børn". Der er søgt om 45.000 kr. Der er indstillet til en bevilling på det søgte.
Arkitekturforløbet 'Vi Fællesskaber Vores By / SKAB DIN BY' tilbydes i 2026 med støtte fra Statens Kunstfond tuk børn i alderen 10-13 år på lokale skoler i Sydhavnen og Børnekulturstedet Karens Minde. Ledet af arkitekt Rikke Rohr, introducerer forløbet børnene til arkitekturfaget og FN's verdensmål om bæredygtige byer gennem ekskursioner, praktiske øvelser og kreative opgaver, som at designe fremtidens skole. Formålet er at inspirere børn til at påvirke deres fysiske omgivelser og vække en interesse for arkitekturfaget. Forløbet afsluttes med en fernisering, hvor børnenes arbejde udstilles og formidles til relevante aktører. Der ansøges om medfinansiering for at sikre alle børn adgang. Projektet styrker netværksdannelse og borgerdrevet byudvikling i bydelen. Annoncering sker via skoler, lokale opslag og sociale medier.
Puljeudvalget indstiller på baggrund af ansøgningen til en bevilling på det søgte med ønske om, at skolerne bidrager aktivt til evalueringen.
Ad 13) Ansøgning fra GAME Streetmekka til projektet "Kvindernes Kampdag i GAME Streetmekka København". Der er søgt om 30.000 kr. Der er indstillet til en bevilling på det søgte.
Tilbagevendende årligt event i GAME Streetmekka København, der markerer Kvindernes Internationale Kampdag med fokus på piger og kvinder i streetkultur, bevægelse, og musik. Afholdes den 6. marts 2026, eventet inkluderer street basket, skate, dans, og live musik gennem workshops, talks, turneringer, og konkurrencer, udviklet i samarbejde med Suburban Girls, B-Girl Break, Girls Got Game, og Kollektive 22. Forventet deltagelse er 200–300 piger og kvinder fra ca. 12 år fra Kgs. Enghave og nærområdet med målet at skabe empowerment og fællesskab. Annoncering sker via sociale medier, lokalområdets plakatsteder, og lokale netværk.
Puljeudvalget indstiller på baggrund af ansøgningen til en bevilling på det søgte.
Ad 14) Ansøgning fra Copenhagen Concert Community til projektet "Klassisk og rytmisk musik på samme scene 2026". Der er søgt om 30.000 kr. Der er indstillet til en bevilling på det søgte.
Det tilbagevendende projekt "klassisk og rytmisk musik på samme scene" omfatter tre koncerter i Karens Minde Kulturhus forår, sommer og efterår, der bringer klassisk musik til et bredt publikum i Sydhavnen. Målet er at introducere og engagere voksne, der ikke normalt lytter til klassisk musik, ved at inkludere genreoverskridende optrædener med både lokale og internationale kunstnere, såsom den klassiske guitarist Ophelia Sangill og ensembler som MUSViT og Absalon String Quartet. Disse koncerter henvender sig til 150 deltagere i aldersgruppen 16-100 år, og billetprisen på ca. 120 kr. sikrer bred tilgængelighed. Projektet sigter mod at skabe overraskende musikalske oplevelser, samhørighed, og etablere koncerterne som en tilbagevendende begivenhed i området. Annoncering sker via sociale medier, flyers, og lokale samt nationale mediekanaler. Samarbejdspartnere inkluderer Karens Minde Kulturhus, Sydhavnen, og København, som stiller faciliteter og personale til rådighed.
Puljeudvalget indstiller på baggrund af ansøgningen til en bevilling på det søgte.
Løsning
Ansøgningerne behandles som B-sager, hvilket betyder at lokaludvalget godkender indstillingerne, medmindre de løftes op som A-sager. 3 ansøgninger til på 50.000 kr. eller mere, og derfor løftet op som selvstændige A-sager. Ansøgningerne tilgås via medlemmernes side.
Økonomi
Til disposition i Kgs. Enghavepuljen til uddeling dags dato: 992.738 kr.
Der er ved denne ansøgningsrunde indstillet bevillinger i storepuljen for:
476.561 kr. (71.534 kr. tilbage at uddele for ift. beløbsgrænse).
For yderligere oplysninger se under dagsordenspunkt: Status på puljemidlerne
Videre proces
Sekretariatet sender afgørelserne til ansøgerne snarest efter mødet.