Mødedato: 29.01.2026, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus

Orientering om status på valg til lokaludvalg

Kgs. Enghave Lokaludvalg skal orienteres om status på valget til Kgs. Enghave Lokaludvalg.

Indstilling

Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:

1. at lokaludvalget tager orienteringen om status på valget til Kgs. Enghave Lokaludvalg til efterretning.

Problemstilling

Fristen for tilmelding til valget udløber fredag den 23. januar kl. 12. Når dette dagsordenspunkt skrives, er det stadig muligt at tilmelde sig som kandidat eller til at stemme uden at være kandidat. Det endelige antal kendes derfor ikke, men onsdag den 21. januar var der tilmeldt 19 kandidater. desuden har 4 meldt sig til kun at stemme.

Sekretariatet forventer, at der kommer mindst to tilmeldinger mere fra kandidater inden deadline.

Med sandsynligvis mindst 21 kandidater, har der meldt sig mindst 6 mere end ved sidste valg, hvor der var 15 kandidater, og dermed fredsvalg. Denne gang skal der afholdes digitalt valg blandt de tilmeldte kandidater. Valget følger nedenstående tidsplan, som også er meddelt til alle tilmeldte:

D. 23. januar 2026 kl.12 er der frist for tilmelding som foreningskandidat.

 

D. 28. januar 2026 bliver alle foreningskandidater offentliggjort på Københavns Kommunes hjemmeside ”valg-lokaludvalg.kk.dk” og på lokaludvalgenes hjemmesider.

 

Den 4. februar 2026 kl. 17 - 19 afholder sekretariatet et præsentationsmøde i Lokalet Loftet på Karens Minde Kulturhus, hvor de opstillede kandidater kan præsentere sig for hinanden, de stemmeberettigede foreninger og øvrige lokale interessenter.

 

D. 16. februar 2026 kl.12 er der frist for tilmelding til at stemme (for foreningsrepræsentanter der kun vil stemme og ikke stiller op).

 

D. 23. februar kl.12 modtager stemmeberettigede et link til den digitale afstemning. Afstemningen kan foregå frem til d. 9. marts 2026 kl. 12.

 

Den 10. marts 2026 meldes afstemningsresultatet ind til Borgerrepræsentationens Sekretariat.

 

Borgerrepræsentationen får forelagt resultaterne af valgene til alle lokaludvalg på deres møde den 26. marts 2026 til godkendelse. Herefter sender sekretariaterne besked til alle opstillede kandidater og stemmeberettigede om valgets resultat.

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Intet

Videre proces

Se ovenfor.

Til top