Dagsordenspunkter til kommunikation
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget drøfter og beslutter 1-2 emner for historier, der kan offentliggøres på lokaludvalgets hjemmeside, på Facebook og Instagram og evt. i medier som Sydhavnen Liv og TV2 Kosmopol og lignende.
2. at lokaludvalget bemyndiger Sekretariatet at stå for den videre kommunikation.
Problemstilling
Lokaludvalget har besluttet, at Kgs. Enghave Lokaludvalg hver måned drøfter historier, der er væsentlige for bydelen og for at synliggøre lokaludvalget.
Derfor skal der på hvert møde findes 1-2 historier, der kan sendes til lokalaviserne, komme på lokaludvalgets hjemmeside, Facebook-side og billeder, der kan komme på lokaludvalgets Instagram-side.
Emner kunne være:
Lokaludvalgets valgmøder
Høringssvar vedrørende investeringsplan på kultur og fritid
Løsning
Lokaludvalget beslutter emner for historierne og bemyndiger Sekretariatet til at stå for den videre kommunikation.
Beslutning
Lokaludvalget godkendte forslagene
Joan bemærkede, at på næste møde, skal LU have en drøftelse af tryghedsplanen i detaljer.
Der var en kort diskussion om LU skal gå ind i nærmere forhold omkring HF Kalvebod, men lokaludvalget besluttede foreløbigt at se tiden an og holde et armslængdeprincip.