Høring: Handleplan for Tilgængelighed og universelt design
Indstilling
Forretningsudvalget indstiller til Kgs. Enghave Lokaludvalg:
1. at lokaludvalget drøfter og godkender et forslag fra Kulturudvalget til høringssvar vedrørende forslag til handleplan for tilgængelighed og universelt design
Problemstilling
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede med Kultur- og Fritidspolitikken, at der skal udarbejdes en handleplan for bedre tilgængelighed og adgang for personer med handicap og ældre. Handleplanen skal imødekomme behovet for at øge tilgængeligheden til og i byens kultur- og fritidsfaciliteter, så flere får mulighed for at tage del i kultur- og fritidsaktiviteter.
I Kultur- og Fritidspolitikken er der fokus på at sikre tilgængelighed til og arbejde for at løfte handicapvenligheden på kultur- og fritidstilbuddene i København. Det foreslås, at handleplanen tager udgangspunkt i en bredere forståelse af tilgængelighed med universelt design som tilgang. Planen har et særligt fokus på både ældre og borgere med handicap, men det vil ske indenfor rammen af universelt design, da denne tilgang vil tilgodese en bredere brugergruppe og komme flere til gavn.
Der er frist for at indsende høringssvar den 31. august.
Høringsmaterialet kan findes på Bliv Hørt Portalen her: Link
Løsning
Lokaludvalget drøfter og godkender vedlagte forslag til høringssvar
Økonomi
Intet
Videre proces
Sekretariatet indsender høringssvaret inden udløbet af høringsfristen den 31. august.