Mødedato: 28.05.2026, kl. 19:00
Mødested: Karens Minde Kulturhus Mødelokale: Loftet

Oplæg om bydelsplan og datapakker.

Kgs. Enghave Lokaludvalg skal orienteres om bydelsplanen og tilgængelige oplysninger  i forskellige datapakker.

Indstilling

Det indstilles:

1. at lokaludvalget tager oplægget om bydelsplan og datapakker til efterretning.

 

Problemstilling

Bydelsplanen:

Bydelsplanen er lokaludvalgets visions- og arbejdspapir. Den afspejler de opgaver, som borgerne og lokaludvalget har prioriteret at arbejde med, og det er lokaludvalgets visions- og arbejdsplan, der sætter retningen for lokaludvalgets arbejde med at udvikle bydelen de kommende år. Det forventes, at bydelsplanen vil være digital, da den også skal afspejle Sydhavnens udvikling og de nye projekter, der kommer til i løbet af de kommende 4 år.

Processen for udarbejdelse af bydelsplanen starter i august i år. Der planlægges et seminar over en hel dag, formodentlig en lørdag i løbet af efteråret, hvor der kan blive sat mere konkrete rammer for, hvilke projekter og visioner, lokaludvalget skal fokusere på i bydelsplanen.

Sekretariatet og nogle af de medlemmer, der har prøvet at arbejde med en bydelsplan vil orientere mundtligt om deres erfaringer på nærværende møde.

Datapakker:

Hvert fjerde år –når der konstitueres nye lokaludvalg –udarbejder Økonomiforvaltningen (Kontor for Analyse og Klima) et nøgletalskatalog for hvert af Københavns 12 lokaludvalgsområder.

Datapakken er ikke vedlagt denne indstilling, da den fylder for meget. Den kan findes sammen med andre relevante bilag på Medlemmernes Side. Nøgletallene  i datapakken udgør fakta, som kan danne baggrund for lokaludvalgets mål, strategier og øvrige politiske beslutninger.

Kataloget indeholder nøgletal om Kongens Enghave og om Kongens Enghaves indbyggere bl.a. befolkningsudvikling, socioøkonomi, social udsathed, helbred, erhverv og beskæftigelse, byudvikling og trafik samt skole og fritidsliv.

Kongens Enghave sammenlignes med de øvrige lokaludvalgsområder og/eller hele København, og som noget nyt indeholder nøgletalskataloget også udvalgte opgørelser på kvarter-niveau.

Det kan være relevant og interessant at sammenligne datamaterialet fra 2025 med datamaterialet fra 2022. Find datapakken fra 2022 her:

https://kongensenghavelokaludvalg.kk.dk/sites/default/files/2023-05/Datapakke_KongensEnghave_2022.pdf

 

Som et supplement til nøgletalskataloget har lokaludvalgssekretariaterne udsendt spørgsmål gennem vores borgerpaneler i perioden 26. november til 10. december 2025. Kgs Enghave Lokaludvalg har et borgerpanel med 1659 respondenter og 329 af disse respondenter gennemførte spørgeskemaet. Der blev spurgt ind til emner som hvad, man er særligt glad for – og mindre glad for – ved at bo i ens lokalområde. Der har været muligt at skrive egne kommentarer, og kommentarerne står uredigeret i rapporten. Sekretariatet anbefaler at man arbejder med en kategorisering af kommentarerne, så de bliver nemmere at bruge i det videre arbejde.

Datagrundlaget i nøgletalskataloget og borgerpanelsundersøgelsen vil indgå som grundlag i den kommende bydelsplan.

 

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Intet

Videre proces

Arbejdet med bydelsplanen begynder i august

Til top