Beslutning: Valg af forpersoner for fagudvalgene
Indstilling
Det indstilles:
1. at Kgs. Enghave Lokaludvalg vælger en forperson for Bymiljøudvalget
2. at Kgs. Enghave Lokaludvalg vælger en forperson for Kulturudvalget
3. at Kgs. Enghave Lokaludvalg vælger en forperson for Socialudvalget
Problemstilling
I følge Forretningsordenen for Kgs. Enghave Lokaludvalg, §2, har Lokaludvalget ud over forretningsudvalget tre permanente fagudvalg, Bymiljøudvalget, Kulturudvalget og Socialudvalget. Det fremgår videre, at fagudvalgene vælger (hver) en forperson, som godkendes af lokaludvalget.
Valg af forpersoner for de tre fagudvalg har været behandlet på Lokaludvalgets tre fagudvalgs møder i april.
Bymiljøudvalget indstiller, at John Andersen vælges som forperson for Bymiljøudvalget.
Kulturudvalget indstiller, at Elisabeth Munck vælges som forperson for Kulturudvalget.
Socialudvalget indstiller, at Lars Michael Reiff vælges som forperson for Socialudvalget.
Når de tre forpersoner for fagudvalgene er valgt, indgår de i Lokaludvalgets Forretningsudvalg sammen med Lokaludvalgets forperson og de to næstforpersoner.
Løsning
Lokaludvalget vælger en forperson for hvert af de tre fagudvalg.
Økonomi
Intet.