Mødedato: 28.04.2016, kl. 19:00
Mødested: Loftet, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 3. sal, 2450 København SV

Høstpicnic 2016

Se alle bilag

Indstilling

Sekretariatet foreslår, at Kgs. Enghave Lokaludvalg

  1. afsætter 7.600 kr. fra borgerinddragelsespuljen og 8.400 kr. fra de øvrige puljemidler til afholdelse af Høstpicnic 2016

Problemstilling

Siden 2008 år Høstpicnic på Tippen udviklet sig til en tradition med stadigt større antal besøgende. Bortset fra 2015, hvor vejret var temmelig dårligt, er det skønnet, at der de seneste år har været 4-500 deltagere i løbet af dagen.
Det giver en god mulighed for at vise Tippen frem og have dialog med deltagerne – og det stiller udfordringer til, hvor mange aktiviteter og hænder, der skal til for at gøre det til en god dag for både eksterne og frivillige samarbejdspartnere, gæster og arrangører.

Derfor foreslår sekretariatet, at der i år afsættes ekstra midler til eksterne aktiviteter som f.eks. musik, land art, sløjd af tørrede bjørneklostængler, produktion af minivokslys og lignende.

Sekretariatet foreslår endvidere at udgifterne til PR igen i år tages fra borgerinddragelsespuljen.

Det er sekretariatets forventning, at By & Havn og Danmarks Naturfredningsforening, Kbh. ligesom de foregående bidrager økonomisk til arrangementet.

Som det kan ses af bilaget Projektskabelon Høstpicnic 2016, arbejdes der ud fra et samlet budget på 34.000 kr.

Høstpicnic 2015 kostede 22.048 kr. at afholde.

 

Løsning

Kgs. Enghave Lokaludvalg afsætter 7.600 kr. fra borgerinddragelsespuljen og 8.400 kr. fra de øvrige puljemidler til afholdelse af Høstpicnic 2016

Økonomi

Lokaludvalget har afsat 40.000 kr. af puljemidlerne til borgerinddragelsespuljen. Der er ikke disponeret over puljen endnu. Hvis indstillingen imødekommes, vil der være (40.000 - 7.600) 32.400 til rest i puljen.

Hvis alle indstillinger tiltrædes vedrørende Kgs. Enghavepuljen, vil der være 142.306 kr. i disponible midler. Der vil således være (142.306 - 8.400) 133.906 kr. til disposition i Kgs. EnghavePuljen, hvis indstillingen om bevilling til Høstpicnic imødekommes.

 

Beslutning

Katja havde oplyst, at hun havde fundet penge andetsted til den del af ansøgningen der går på Kgs. Enghavepuljen

Brian inhabil

Lokaludvalget vedtog enstemmigt at bevilge 7600 kr. fra Borgerinddragelsespuljen.

Til top